Selv om vi ikke i almindelighed tænker på, at vi dagligt øser af en rigdom af særlig art, nyder vi allesammen godt af, at vores moderne samfund har stærke rødder i tidligere kulturer på højt niveau. En særlig viden og visdom stammer fra Grækenland, Rom og senere hen renæssancen, men med et kulturelt udspring der skal søges helt tilbage i det gamle Egypten.
          Netop her var også hjemstedet for Moses. Hans liv blev uhyre dramatisk, men med ham som den centrale og aktive figur udvikledes der nogle elementer, som den dag i dag præger vestlig kultur - den moderne verden. Derfor er han en uomgængelig skikkelse.
          Med sit tværvidenskabelige forfatterskab har Ove von Spaeth lukket op for en overset, ofte glemt viden om vor tidlige historiske basis. Også for netop at forstå grundlaget for vores egen kultur er denne forskning og dens resultater så væsentlige. Uden hans nødvendige forskning af utallige kilder og ofte oversete fund ville vi i dag ofte tabe vigtige forbindelser til fortidens informationer.
 
Nu hævdes Moses som ikke-eksisterende. Næste trend er...?
Omkring vort nye årtusinds begyndelse vidste vi reelt mere om Månens overflade end om Moses, den tidlige pioner i vores egen historie, i hvis tradition vi alle lever til daglig.
          Forskning omkring Moses var overordnet set slut hos de fleste forskere, der derpå lod det hvile på det lidet, man mente at vide om ham. Mange blev enige om, at han ikke havde eksisteret. Konsensus-ideer kan være et praktisk udgangspunkt, men gruppevedtagelser og meninger er ikke i sig selv facts. Der kendtes i realiteten intet konkret til Moses. Ikke før nu!
          I deres fornægtelse og ofte totale afvisning af flere af fortidens vigtige elementer, ser de pågældende forskere ikke det, der reelt er at se. Men fra sin egen forskning af den historiske Moses' dramatiske skæbne, mysterium og ikke mindst indflydelse, fremlægger Ove von Spaeth i sit fembindsværk, "Attentatet på Moses", et materiale, der på en gang både er stærkt overraskende og især giver os ny, afgørende viden om en essentiel del af vores egen baggrund, der trækker linjer helt bagud til Moses' Egypten, datidens kulturelle og åndelige brændpunkt.

Vores kulturfortid langt rigere end antaget
Vores fortidsviden er langt rigere og endda også mere tilgængelig end almindeligvis antaget, og mange realhistoriske data om det, vi ofte kalder myter, ligger rundt om i verdens biblioteker og museer og samler støv ofte uden at være kendt eller studeret.
          Forfatterens opsigtsvækkende historiske forskningsprojekt og research, der hyppigt måtte overskride traditionelle faggrænser, er samtidig foretaget med gammeldags systematisk analytisk gennemgravning af alle detaljer, ikke mindst oversete og upåagtede kilder.

          ::   Mere om resultater og udbredelse:  - Allerede kort efter forfatterens første bogudgivelser i Moses-serien anbefalede Danmarks Udenrigsministerium bøgerne til sine tilknyttede skoler, hvor ulandseksperter lærer om Egyptens historie. Tillige begyndte Israels National- og Universitetsbibliotek tidligt at anskaffe bøgerne. - Desuden er et grundigt oversættelsesarbejde til engelsk iværksat.
           Lige fra begyndelsen da bogserien om Moses i 1999 blev præsteret på disse bøgers eget website, www-moses-egypt.net (hvor flere tekster blev oversat til engelsk) har der været en uhørt stor opmærksomhed og interesse fra hele verden - mails, debat, referencer og i discussion groups - til trods for at gennem adskillige år fandtes bøgerne endnu ikke på engelsk.
          I mange af de største forskningsbiblioteker over hele verden findes særudgivelsen af Ove von Spaeths afhandling om verdens ældste stjernekort, der som en ekstragevinst fik betydning for dateringen af Moses.
          Af forskellige uafhængige initiativer omkring bogserien om den historiske Moses må nævnes foredragsserier og weekendkurser; og direkte ud fra disse bøger arrangeres specielle Moses-rejser til Egypten. Lignende sker i studiekredse hos frimurere og teosoffer; de har bøgerne om Moses i egne biblioteker i hele landet.

          Hovedlinjer og operationsbasis: - Projektet i helhed, resultater, analyser, oversigter, og forfatterens store materialesamling udgør i sig selv oplæg til andre forskningsinitiativer. Med nævnte aktiviteter som hovedlinjer kan projektet i sit koncept - en ikke-kommerciel operationsbasis - i korthed betegnes ved, at det:
          1)  omfatter bevarelse af mange indsamlede data, der var under risiko for at "forsvinde" (f.eks. som der i verdens miljø beskyttes sjældne planter og historiske steder). Vigtige oplysninger indeholdt i materialet fra oldtiden bliver igen til gavn i fremtiden;
          2)  omfatter også selve udbredelsen af kendskabet til de værdifulde fund og erkendelser af særlig art, der er fremlagt i forfatterens tekster og i hans påvisning af vigtige indbyrdes forbindelser - samt data fra afdækningen indsat i den større sammenhæng - ög bevaret.

          Supplerende tiltag:  - Også i lang række artikler præsenteres mange resultater af Ove von Spaeths forskning nået gennem årelang fordybelse i arkæologi, egyptisk tradition, religion, oldtidssprog, rabbinerskrifter, antropologi, mysterielære og kosmologi. I oldtidens astronomihistorie og stjernekundskab har han afdækket hidtil ukendt information i verdens ældste stjernekort.

Moses var egypter - ikke hebræer!
Den nye indsats ved det aktuelle projekt har resulteret i afdækning af et meget anderledes billede: - Moses som en konkret historisk skikkelse er nu fremdraget og i større udstrækning identificeret ud fra sin egyptiske  baggrund. Allerede her åbnede sig de naturlige svar på mange hidtidige gåder. Herfra starter en spændende og forbløffende rejse ind i historien.
          Ove von Spaeths grundigt analyserende værk genplacerer Moses i realhistorien - med veldokumenteret præcis indkredsning af hans tidsalder, baseret på en tværvidenskabelig forskning oldtidens kulturhistorie, religioner, sprog og videnskaber. De stadig eksisterende konkrete henvisninger i rabbinernes og egypternes optegnelser om Moses som en oprindelig egyptisk tronarving har ud fra deres idag verificerbare data ophævet det senere opstillede mytebillede.
          Aldrig har der været så mange universiteter og forskere, og fra alle steder publiceres så mange nye afhandlinger, at den enkelte let kan drukne i mængden. Opdagelsesrejse i viden er ikke let i dag, hvor der findes så meget mere viden end tidligere, en sand jungle at fare vild i. Selv erfarne fagfolk må skærpe sig ekstra, men hovedsagen er, at den omtalte viden om den historiske Moses overhovedet findes - nu! For hvert år der går, bliver meget i det gamle materiale sværere at opsøge og beskytte. Uvurderligt at forfatterens opsporingsarbejde overhovedet blev foretaget i tide.

Opklarende dokumentation fortløbende
En realistisk og frugtbar fremgangsmåde blandt projektets analyseformer er det forhold, ud over at modbetragtninger naturligt lægges frem, mest at lade facts og indicer selv tale, uden at teksten domineres af én lang, fortsat diskussion med forgængeres behandling heraf. Både ældre opdagelser og de nyeste vurderes i åbenhed netop i den større sammenhæng.
          Inspiration for andre forfatteres bøger og afhandlinger:  Sine bøgers historiske stof har Ove von Spaeth gennem sin udarbejdelse gjort i særlig grad  tilgængeligt, så det kan læses uden forudgående viden om emnerne. Von Spaeths fremlagte resultater i bøgerne har desuden vakt betydelig interesse hos andre forfattere - deres tekster viser seriøs faglig nysgerrighed og endda i flere tilfælde direkte inspiration og gengivelse.
          Specifikke forhold under Egyptens 18. dynasti - udtrykt i bibeltekster og rabbinerskrifter, men først genkendt af nutidens historiske forskning - afgør, at de involverede tekster umuligt kan være fra senere tider og f.eks. konstruerede af jødiske lærde. Substansen i informationerne fra de pågældende gamle tekster viser sig ofte korrekt og logisk overensstemmende, også med moderne egyptologisk viden.
          Forfatterens udgivelser med hans karakteristiske, tværgående historiske forskning og vigtige opdagelser bæres af en fortløbende opklarende dokumentation. Hans bøger og tekster rummer flere unikke indsigter, som det tidligere ikke var muligt at fremlægge.
          Ifølge Hans Baron Anckarstjerna, historiker, chefredaktør, DJF: "... Angående Ove von Spaeths bogserie om den historiske Moses og Egypten: Det omfatter 25 års koncentreret forskning og dens resultater, udgivet i 5 unikke værker foruden en særlig afhandling, et pionerarbejde om datering af verdens ældste stjernekort (egyptisk). - I alt er dette er det største religionskulturelle historieforskningsarbejde nogensinde i sin genre - og tillige det mest omfattende inter-disciplinariske videnskabsopgave på dette felt gennemført af en enkelt person. ..."

Hvorfor netop Moses? I oldtiden fremstod Moses som en person med et mangesidet talent. Han var profet og lovgiver. Men han var også general, filosof, stjernekyndig og mystiker. Og ikke mindst kendes han for at have indstiftet en særlig religions-lovgivning, der siden hen både blev grundlag og inspiration for flere verdensreligioner, hos hvem han stadig fremstår som en hovedfigur.
 
Opdagelsesrejse i Moses' egyptiske baggrund
I forskeren Ove von Spaeths fem unikke bøger om historisk fortrængte sider af Moses' dramatiske og til tider meget tildækkede baggrund er der for første gang på ét sted samlet et kæmpemæssigt materiale fra oldtidens kilder om dette usædvanlige livsforløb. Mange gådefulde forhold i vigtige oldtidsdokumenter er her klarlagt ved en på internationalt niveau helt usædvanlig forskningsindsats.
          Der er tale om intet mindre end et pionerarbejde. Forfatterens omfattende efterforskning af Moses medførte en kontakt med utallige tekster fra mange tidsaldre og har bidraget til Moses-seriens helt usædvanlige bibliografisamling (jf. også sektion 7, nedenfor) - et must for alle biblioteker.
          Fremstillingen baseres ikke  på enlige kilder og enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en meget lang række indicier; disse kan betragtes som tilbud - til videre udforskning. Skønt også alle større velrennomerede leksika og opslagsværker har fyldig omtale af Moses, mangler der væsentlige sider fra bl.a. oldtidsforfattere og rabbinerskrifter. Også derfor er denne bogserie opbygget som den helt nødvendige opdagelsesrejse i Moses' baggrund.

Kaster nyt lys over Moses' tre livsfaser
Bøgerne fører desuden til spændende bekendtskab med moderne arkæologi, kronologiforskning og astronomi-relateret datering, hvortil de fremlagte resultater sætter vort hidtidige kendskab til de pågældende historieforløb i ny udfordrende fokus.
          Forfatterens bogserie "Attentatet på Moses" beskrives af fagfolk som banebrydende. Den kaster nyt lys over Moses' tre store livsfaser. Væsentlige egyptiske træk opspores bag Moses-traditionen, og nye overraskende opdagelser afdækker yderligere om Moses' fortsatte indflydelse på kulturhistorien - fra datidens allerede urolige Mellemøsten og frem til i dag.
          Et af de vigtige resultater:  Det dokumenteres nøje, at i mange ældre kulturer ses i forbindelse med kongebørn en særlig episode - navngivet "kongebarnsritualet" af forfatteren - det viser sig fra egyptiske inskriptioner, at episoderne var konkrete og kan også forbindes med Moses.
          Flere resultater:  Forfatteren påviser ud fra astronomiske angivelser i rabbinerskifterne og Bibelens ældste dele, at både denne episode - Mosesbarnets udsættelse på floden - og starten på udvandringen (exodus) fra Egypten, samt erobringen af Jeriko, nu endelig kan dateres præcist.
          Ikke mindst har Ove von Spaeth måttet påpege, at Bibelen, som er den mest udforskede bog i hele verden, alligevel aldrig har været genstand for en konkret miltær-strategihistorisk analyse, hvad angår om israelitternes exodus fra Egypten overhovedet realistisk kunne lade sig gøre. Et vigtigt fremskridt var derfor, at han, på Forsvarsakademiet i Danmark, konsulterede en militærhistorisk ekspert med erfaring i Mellemøsten, nemlig brigadegeneral, cand.phil., Michael H. Clemmensen. Det viste sig, at betydeligt mange informationer herom i de gamle tekster fremstår med høj pålidelighed.

          ::  Baggrundskundskab: - I dag opfattes Moses ofte som en myte eller man afviser hans historiske eksistens. Oprindelige beretninger om Moses blev tidligt splittet ad - en del indgik i Mosebøgerne, Torah (Pentateuch), mens mange resterende dele opsamledes i rabbinernes ældste "Talmud"-skrifter. Disse oldtidsskrifter viser meget præcist om Moses' ukendte liv i Egypten, at han havde en fortid som højtuddannet egyptisk kronprins. Han skabte en tidløs lovgivning, og hans øvrige revolutionerende nyskabelser ses senere ignoreret.
          Moses' lovgivning:  - rummer overraskende nutidige principper: - Miljølove, sociallove, menneskerettighedslove, asylret, gældssanering, dyrs beskyttelse, hygiejnebestemmelser og militær etik. Moses er den første kendte indstifter af en religion. Et vigtigt påbud var, at "du skal elske din næste". Det fik senere, da Jesus brugte Moses' tekster fra Bibelen, stor betydning i kristendommen.
          Fremskridt og opfindelser:  - Vigtige forhold, der er selvfølgelige og nødvendige for os, skyldes Moses: - At påbyde ved lov at føre vidner i retssager; at bruge alfabet frem for billedtegnskrift; undervisningspligt for børn; og en tidsdeling med syv-dages uger og at have en fast ugentlig fridag som "en menneskeret" - findes stadig efter 3.500 år i vores kalender. - At Moses forbindes med alfabetets opfindelse, er næsten ukendt i nutiden. Men det fremgår hos mange af oldtidens forfattere og rabbinerskrifter.

Bibelforskningens problem med Moses-kilderne
Under foreløbigt de første to århundreder med nyere og efterhånden mere moderne, videnskabeligt relaterede forskning var en af de største hindringer i forbindelse med at opklare Moses' baggrund, at især følgende fem vigtige forhold blev undervurderet eller direkte overset:
          1.   Der forskes hovedsagelig, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave. Der overses stort set alle egyptiske, græske, romerske, indiske og arabiske overleveringer og relevante optegnelser fra de ældste kirkefædre.
          2.   De ældste dele af rabbinerskrifterne er af samme høje alder som de ældre dele af Bibelens Moses-tekster.
          3.   Moses-optegnelser overleveret i rabbinerskrifterne studeres kun yderst begrænset inden for teologi og historie - og bliver tilsidesættende blot kaldt for "farverige fortællinger".
          4.   "Den egyptiske faktor" tages ikke i videre betragtning i forsøgene på forståelse af Moses-teksternes mange påståede uoverensstemmelser.
          5.   Rituelle mysteriespil, hvis praksis i vore dage kan virke nærmest utilgængelig, skal vurderes som noget indgribende og uhyre betydningsfuldt i datidens livsførelse og livsforståelse. Heri findes mange værdifulde antropologiske data, der kan forståeliggøre det historiske stof.
          Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede synet på de gamle bibelteksters indhold; mens teologi- og sprogforskere ofte kom på vildspor, bl.a. via den helt ufunderede ide, at senere rettelser i Bibelen daterer teksterne til at være fra disse senere indgrebs egen tid.

Nysyn på fortrængte kilder
At se forbindelsen mellem oldtidens kendte realhistoriske facts og Moses kræver et nysyn på fortrængte kilder. Men f.eks. er astronomiske oplysninger fra oldtiden ikke afprøvet af forskningen, så der kunne opnås en mulig mere konkret datering af Moses' fødsel.
          Inden for visse af de involverede forskningsgrene anvendes ofte den arbejdsmetode at på forhånd anse intet for sandt i de gamle beretninger, førend det er bevist. Det er udmærkede sikkerhedsregler, men har aldrig været hovedformål ved forskning. Med dette filter tages der næppe nogen forskningsmæssig risiko, hvorfor forskningsarbejde herunder let ender i blot at deltage i anerkendelse af det allerede anerkendte. Derfor kan informative historiske data, der kan gemme sig i gamle overleveringer i rabbinerskrifterne eller være indlagt i såkaldte myter, blive overset.
          Derimod anvendes i projektet til en begyndelse eller udgangspunkt fordomsfrit at behandle beretninger fra deres omhandlede tider og områder som relativt sande, så længe de ikke er modbeviste eller urimelige - og dertil naturligvis ud fra en vurdering af de præsenterede kilders herkomst og kronologi. Netop denne anerkendte fremgangsmåde blev med succes anvendt blandt de største bibel-arkæologiske autoriteter som f.eks. W.F. Albright, Cyrus Gordon og Yigael Yadin.

Fem super bind om Moses, en bedrift på verdensplan
Ingen har før skrevet 5 bøger om Moses og hans historie - ikke engang et 2-bindsværk om Moses eksisterer. Gennem Ove von Spaeths imponerende opsøgning og arkivstudier af både bibelske og ikke-bibelske kilder tegner der sig et billede af en historisk person, der levede og agerede under omstændigheder, hvis hovedtræk viser sig konkret historisk genkendelige. Mange interesseområder og forskningstiltag vil i meget lang fremtid høste informative data i dette levende og ikke-tilstøvede vidensdepot.
          Forfatterens intensive forskning har krævet mere end 25 års studier med opsporing og testning af materialer og resultater, der førte til en revaluering af Moses' status og tidsalder. Hver bog rummer fine informative oplevelser, der skridt for skridt udvider forståelsen. Bøgerne er af adskillige eksperter også helt frem i den nyeste forskning blevet karakteriseret som den bedst dokumenterede afdækning og løsning af Moses-gåden.
          Ifølge Rune Engelbreth Larsen, forfatter, cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab: "... en kulturhistorisk odyssé. Det gennemgående projekts overbevisende dybde og den elementært spændende formidling indgår sammen med de absolut skelsættende hovedtræk og utallige finesser i en polyhistorisk tour de force. En præstation, der fortjener en omfattende læserskare - og som afgjort både kan og bør tjene til inspiration flere generationer frem. ..."

Det har hidtil været et vanskeligt problem at fastslå afgørende årstal med nøjagtighed i Egyptens måske vigtigste historiske periode, det 18. dynasti i 1500-1300-tallet f.Kr.
          Dette forhold medførte tidligt fejlagtig datering af bl.a. den historiske pionerskikkelse Moses, der følgelig af mange lærde konkluderes ikke at have eksisteret. Deres faktuelt mangelfulde kronologi baseredes bl.a. på ofte kun fragmenter af det gamle Egyptens kalendere.

Egypternes astronomiske viden større end vi troede
Det er nu blevet mere klart, at oldtidens egypteres astronomiske kundskab var overraskende større end antaget. Verdens ældste kendte stjernekort findes som loftudsmykning i vesiren Senmut's (Senenmut's) gravanlæg ved Luxor (Theben), og Ove von Spaeths analyse fremlægger data, der afslører en hidtil ukendt side af astronomiens stade i Egypten for 3.500 år siden.
          I øvrigt har Ove von Spaeth i sine bøger dokumenteret en konkret datering af Moses - en kronologi, der bestyrkes af de tidsinformationer, vi er blevet i stand til at udlæse af stjernekortet.

          ::   Opdagelsen, specifikt:  - Stjernekortet er udarbejdet af dronning/farao Hatshepsuts vesir, Senmut, under landets 18. dynasti, og det nyafkodede materiale kan efterprøves objektivt ud fra moderne astronomisk beregning. På basis heraf blev det klart, at Senmut-kortet ikke afbilder en tilfældig ansamling af planeter eller et kopieret mønster fra eventuelle forgængere.
          Nærmere betegnet afslører kortet - som ansås kun at vise stjernemytologisk opstilling - at være nøje gengivelse af en særlig ansamling af planeter i en defineret himmelsektor. Dette indebærer i sig selv information om et bestemt tidspunkt.
          Særlige elementer og mønstre:  - I forbindelse med opdagelsen på stjernekortet har Ove von Spaeth også verificeret lignende karakteristiske egenskaber i andre egyptiske stjernekort fra efterfølgende århundreder. Der synes at være tale om en nu glemt tradition, idet disse yngre stjernekort ses kun at være opstillet i de bestemte faraoners regeringstider (bl.a. Ramses II), hvor analoge udgaver af denne konjunktionstype de facto forekom på datidens himmel.
           Resultat og entydighed:  - Grundformen for planeternes grafiske opstilling på Senmut-kortet fremstår som skabt i og med hans idealiserede, men entydige, afbildning af en bestemt konfiguration af planeter i en konkret himmelsektor. Flere indicier: Mars er retrograd (baglæns bevægelse) i vest, hvilket i forbindelse med planeternes særlige opstillingsform på Senmuts tid ellers viste sig ret sjældent.

Verdens ældste videnskabelige rapport
Udover at være stjernekort, viser kortet en konkret hændelse på virkelighedens himmel. Hermed er tillige opsporet den tidligste eksakte optegnelse af et sjældent himmelfænomen - og er således den ældste sagvidenskabelige 'rapport'.
          På baggrund af disse resultater i Ove von Spaeths forskning blev hans opdagelse publiceret som afhandling og optaget i det ansete videnskabelige tidsskrift: "Centaurus International Magazine on The History of Mathematics, Science, and Technology" (Vol. 42:3, 2000, pp.159-179).
          Heri introducerede denne forfatter bl.a. en astronomisk metode, han havde udviklet i 1984, angående at opnå en eksakt datering af Senmuts stjernekort.
          Afhandlingen åbner for reel nyorientering angående den pågældende tidsepokes stærkt omstridte kronologi, som her kan tilføres nødvendig præcision. Flere videnskabsgrene måtte inddrages i Ove von Spaeths projekt - især astronomi og egyptologi (www.moses-egypt.net/stjernekort/senmut-files_oversigt_da.asp).

International beundring og respekt
Der er her tale om for første gang virkelig at kunne aflæse stjernekortet. Ove von Spaeths opdagelse af informationer i Senmut-stjernekortets indhold har vundet beundring og respekt internationalt for de utraditionelle observationer og løsning på specielle, vanskelige problemer.
          Foruden at forfatterens oprindeligt publicerede afhandling om Senmut-stjernekortet er udsendt internationalt via Centaurus, er en særtryk-udgave af afhandlingen med en FAQ-liste vedføjet også blevet tilgængelig på en lang række af vigtige videnskabelige institutioners biblioteker over hele verden. Udbredelsen har banet vej for vidtspændende debatter internationalt, anerkendelser, protester, oplysende forespørgsler og en udstrakt interesse for de nyfundne faktorer.

          Ifølge  Owen Gingerich, Research Professor in Astronomy and the History of Science, The Harvard-Smithsonian Institution, Astrophysical Observatory, Cambridge Mass.: "...The findings are very ingenious and admirable, and quite surprising considering the apparent lack of interest of the Egyptians in this sort of astronomy. ..." ("Opdagelserne er meget sindrigt udført og beundringsværdige, og ret overraskende i betragtning af egypternes tilsyneladende mangel på interesse for den slags astronomi");
          - Erik Hornung, Professor Dr., Ägyptologisches Seminar der Universität Basel, Schweiz: "...Your article on the Senmut ceiling, with so many interesting observations. ..." ("Deres artikel om Senmut (-grav)loftet - har så mange interessante iagttagelser");
          - Sir Patrick Moore, D.Sc., Astronomer, CBE, FRAS, science editor for BBC: "...This important and fascinating paper, many congratulations on the research - it is a major advance. ..." ("Denne vigtige og facinerende afhandling: mange lykønskninger med Deres forskning - den er et meget stort fremskridt");
          - Kristian Peder Moesgaard, D.Sc., Professor, History of Science Department, Aarhus University, - Director of the Steno Museum, Denmark's National Museum for the History of Science: "... The resulting date of Senmut's star map, objectively proven by the author on an astronomical basis, adds, in my opinion, a considerable contribution to the debate concerning the Egyptian chronology. ..." ("Den resulterende datering af Senmuts stjernekort, som forfatteren har efterprøvet objektivt på astronomisk grundlag, er, mener jeg, et væsentligt bidrag til debatten om fiksering af den ægyptiske kronologi.");
          - D.I. Loizos, Professor in History, Editor-in Chief, "Anistoriton History, Archaeology, & ArtHistory Journal": "... Af undersøgelsens fremlagte forhold findes der nu basis for at antage:
          1.  - at Senmut-kortet ud over at demonstrere et kosmologisk og astromytologisk udtryk, ikke blot er dekoration, men også samtidig fra virkelighedens himmel afspejler en konkret stjernemæssig begivenhed, der er unik og uforvekslelig med andre konjunktioner;
          2.  - at den pågældende konfiguration på himlen herudfra kan dateres eksakt: 1534 f.Kr. ..."

Normdannende for alle lignende kort senere
I Senmut-kortet er der fundet indicier for, at en sammenhæng mellem en reel konjunktion på himlen og en gengivelse af planetmønsteret, var bevidst tilsigtet.
          Entydighed: Grundformen for planeternes grafiske opstilling på Senmut-kortet synes skabt i og med hans idealiserede, men dog entydige, afbildning af en bestemt konfiguration af planeter i en afgrænset himmesektor. Mere er ikke nødvendigt for identifikation.
          En ekstra identifikation er, hvis en retrograd Mars (dvs. i 'baglæns' bevægelse) - der ved planeternes særlige opstillingsform viste sig på Senmuts tid, men ellers sjældent - også kan anses som yderligere faktor.
          Kortet som forbillede: Yderligere ses, at princippet i planet-grundmønsteret på kortet blev normdannende for sådanne astronomiske afbildninger siden hen i Egypten. I flere henseender er det næsten slavisk kopieret fra Senmuts kortmodel. Dette ses ved lignende konjunktioner under f.eks. faraonerne Amenhotep III, Seti I og Ramses II, som netop også lod dem afbilde.

Værdifulde resultater fra projektet
Det exceptionelle stjernekort fra vesiren Senmut, der også var Egyptens kalenderbestyrer, udgør historiens første individuelle, konkret kendte videnskabelige landvinding i det hele taget, bl.a. den præcise inddeling af himlen med inddelingsforhold for stjerners og planeters positioner.
          Og, som en sidegevinst, kan stjernekortet også bidrage til forbedret datering af dets ophavsmand foruden de samtidige faraoner - i det mindste til inden for specifikke årtier. Endda bestyrkes disse iagttagelser ved, at anvendelsen af denne prototype for stjernekort i Egypten gjorde ligeledes disse senere gengivelser samtidig til budbringere om uforvekslelige tidspunkter.
          I Senmuts tilfælde kan, ud over at bestemme år og måned, tilmed en bestemt dag identificeres, hvis også en markeret solmørkelses-position anerkendes som indicium.
          I anden sammenhæng bidrager det tillige til den første astronomiske etablering af en konkret tidsplacering af Moses. Dette fordi der for første gang i forskningen inddrages informationer, her overleveret gennem oldtidens rabbinerne, om astronomiske data fra Moses' tid.

Forfatterens øvrige publikationer
Både før, under og efter arbejdet med værket om Moses, er der publiceret en lang række af Ove von Spaeths historiske artikler, som finkæmmer de mange kulturhistoriske tråde med forbilledlig omhu og "gammeldags" forskerånd.
          Med sin reelt spændende fremlæggelse af minutiøse referencer inden for talrige vidensfelter har han i sine tekster publiceret nye vinkler og indsigter inden for emner som stjernehimlen og religionen, indvielsesmysterier bag historien samt spiritualitetsformen i tidlig videnskab og arkitektur.

          ::  Uafhængighed:  - Forfatteren har uafhængigt udført egne fortløbende, dybtgående studier i oldtidens arkitektur, historie og astronomi. Her fascineredes han især af oldtidens ofte imponerende videnskab (bl.a. det 2.200 år gamle arkæologiske fund fra Antikythera, en avanceret græsk bronze-tandhjulsregnemaskine med gearskifter til udregning af måneformørkelser, planet-omløb - og endda elliptisk månebane!).
          Udbrede adgang:  - Teksterne fra hans hånd er lagt an på især at formidle bred adgang til vigtige og i øvrigt ofte håndgribeligt spændende informationer om vores historiske arv. En levendegørelse, hvor vi samtidig mærker, hvor relevant og vedkommende denne viden er også i dag. Vigtige dele af den viden er nu også let tilgængelig gennem forfatterens e-bøger.

Får også betydning i religions- og idéhistorie
Karakteristisk er forfatteren beskrevet i medierne at besidde en "polyhistorisk baggrund, hvormed han fremlægger informative undersøgelser af en lang række centrale bibelske såvel som egyptiske, indiske og græske historieforhold og begivenheder - og gør dem vedkommende!"
          Hans virke er ikke bare drevet af stor viden, men også af inspirerende entusiasme og kulturhistorisk spændvidde med vidtrækkende perspektiver - og værkerne omtales desuden at få betydning i forbindelse med afgørende begreber og traditioner inden for almen religionsfænomenologi og hele idéhistorien. Mange af disse emner inden for kulturhistorien udbreder han desuden i omfattende gennemarbejde e-bøger:
          Ifølge Claus Houlberg, arkitekt cand. arch., forfatter, astrologi faghistoriker og exam. psykoterapeut: "... et fantastisk online bibliotek med kortere og dybt seriøse e-bøger til gratis download. Det består af værker af forfatter, astrolog og historiker Ove von Spaeth, og de kan alle hentes her:  http://www.moses-egypt.net/zenith-files_da/e-boger_gruppe1_da.asp. Dette er en guldgrube af indsamlet viden også om astrologi og historie. ..."

Om avanceret oldtidsviden, frem til ny viden
Ved Ove von Spaeths fremdragelse af værdifuldt og ofte overset materiale, som konventionel forskning ofte har passeret uden om, bliver dette materiale ved sin blotte eksistens en udfordrende faktor. Der har samlet sig så meget heraf, at det danner kritisk masse, der virker som et omfattende og vægtigt opgør mod udbredte vaneantagelser inden for forskningen. Det kom derved i åben clinch med herskende skoler på de pågældende felter, f.eks. hos teologerne.
          Ifølge forfatteren selv må nutidens 'to kulturer', nemlig de åndelige og fysiske videnskaber, nu efter deres adskillelse, der indførtes i oplysningstiden som nødvendig for udviklingen, igen i interaktion - og i omdefinering ud fra menneskets ny viden.
          Ifølge Jurij Mosvitin, filosof, forfatter, matematiker: "... forfatteren har også kunnet vise en meget nøje forbindelse mellem oldægyptisk verdensopfattelse og en moderne opfattet realistisk indvielsespsykologi, der puster nyt liv og mening i den efterhånden sekterisk forstenede religion - gennem von Spaeth leveres en livgivende kilde for moderne mennesker.
          - Sine tilhængere til alle tider vil von Spaeth finde blandt psykologisk og filosofisk orienterede kulturhistorikere. "Den ægyptiske faktor", som von Spaeth kalder det, som et fundamentalt element i den levende kristendom, ville være blevet accepteret af så forskellige historiske forfattere som Oswald Spengler og Egon Friedell. Og den nære forbindelse mellem kristendom og buddhisme - det er den forbindelse, Wagner arbejder med i Parsifal. Det siger sig selv, at C.G. Jung ville have været med på det von Spaeth'ske hold. ..."

Portalen ZENITH-files er en artikel-netbase med Ove von Spaeths tekster især om oldtidens videnskat som et genopdaget, reflekteret og fornyet aktiv for den ny tidsalder. Der er tværvidenskabelig fokus på fortidens visdomslære, stjernekundskabsrelateret kultur og begrebet universets hemmeligheder.

Grænseoverskridende forskning, ud på nettet
Det er vigtigt på disse områder både at få et mere samlet overblik og en lettilgængelighed - og derfor er der på netportalen Zenith-files samlet foreløbig mere end 60 artikler af denne internationalt anerkendte, uafhængige forsker (mange tekster findes også her i engelsk udgave).
          Der er tale om at præsentere viden fra en værdifuld side af oldtidskulturerne med resonans via renæssancen frem til vor egen tid - overraskende informationer og en avanceret viden og erfaring, ikke mindst fra Egypten. Dermed åbnes til en central baggrund for vores historiske grundlag, fremlagt som en veldokument overbygning til den mere traditionelle forskning i oldtidens kulturer - et vitalt spændende bekendtskab med en udvidet historiedimension.
          Den fler-sprogede  Zenith Portal med forfatterens artikler og især e-bøger, hvorfra den viden distribueres, blev hurtigt en af Moses-sitets absolut mest besøgte sider med et stort antal daglige brugere - og er under stadig udvidelse.

Bro mellem åndelige og fysiske videnskaber
Ved udbredelse af Ove von Spaeths mange artikler blev det dengang nye internet øjeblikkeligt til et hovedspor for kanalisering ud til alle også uden for universitetsverdenen. Dette var i hamoni med, at denne forfatters forskning er lagt an på at udføres tværfagligt, fordomsfrit - og i grænseområder, ikke mindst mellem åndsvidenskab og naturvidenskab.
          Ifølge Erling Haagensen, forfatter og filminstruktør, Medlem af Danske Filminstruktører: "... Dette (grænserne mellem åndsvidenskab og naturvidenskab) er et område, hvor der er et umætteligt behov for sammenlignende og grænseoverskridende forskning. Men området er et fuldstændig ørkenlandskab for den etablerede videnskabelige forskning. Ove von Spaeth har ikke alene viet sit liv til forskning og formidling af sine opdagelser indenfor dette område - han har også været i stand til at løfte opgaven i en sådan grad, at hans forskning vil finde en betydelig plads i historien. ..."

Portal-adressen
www.moses-egypt.net/zenith-files_da/zenith-netbase_da.asp  - samt en alternativ mulighed, en anden speciel netportal for forfatterens artikler:  www.ovs.thirax.dk

Bibelens kerne mere konkret og realhistorisk end mytisk
Den tidlige forsknings begrænsede materiale og overblik er efterhånden afløst af betydelige tekstfund, arkæologisk materiale, og nye avancerede undersøgelsesteknikker. Og i det lys virker det besynderligt, at flere traditionsbestemte forskningsinstitutioner ofte stadig har negative reaktioner over for resultaterne af de nye indsigter. Bl.a. at netop Moses ønskes fortsat betragtet som myte, på trods af at ny konkret viden klart understøtter det modsatte. Der afvises også mange nye data fra tilknyttede videnskabsområder, f.eks. om præcis datering (og jf. de enkle eksempler i teksten mellem illustrationerne her ovenfor).
          Kernen i såvel bibelske som oldtidskulturernes beretninger har dog netop ofte kunnet påvises som mere genuin og realhistorisk end blot mytisk (omend naturligvis ikke alt er plausibelt). På den baggrund kan vi regne mere med historiske enkeltheder i bibelteksterne end modepræget bibelforskningsteori, der kan finde på at helt negligere eksisterende historisk validt materiale; bl.a. David-stenen fundet i 1993 i Tel Dan, eller f.eks. Tell El-Amarna-brevene fundet i 1887, der omtaler hebræisk invasion af Kanaan. Men nogle forskerne negligerer dette eksisterende materiale.

* * *

Revurdering stærkt nødvendigt
Kritisk modstand mod nye teser såvelsom ældre afprøvede teser er vigtigt for at aktivere vores viden fremad til forøget forståelse. Et reelt uerkendt problem er, at bibelsk tekstforskning fastlagde synsmåder inden  at en korrigerende videnskabelig arkæologi var blevet etableret.
          Tidligt kanoniserede man en speciel hypotese, kaldet "dokumentar"teorien, der i sine første former er forladt nu, men blev anvendt gennem mindst et århundrede. Den hypotese kobledes tidligt til udokumenterede påstande om, at Bibelen er opdigtet af opfindsomme jødiske præster cirka 300 f.Kr.
          Skønt hypotesen aldrig kunne bevises, har man i tidens løb konstrueret tilknyttede hypoteser, bl.a. om "Moses som myte", hvilke - skønt uden historisk belæg af nogen art - fik opbygget et efterhånden enormt litteraturapparat omkring sig. At Moses, den mest fremtrædende personlighed i det Gamle Testamente og et af de mest afgørende træk ved jødernes selvforståelse, skulle være en aldeles fiktiv figur, vil da forvandle oprindelsen af selve den mosaiske religion og hele den ældgamle tradition til et forbløffende mysterium.
          Således med oprindelig basis i denne stærkt manglende bevisførelse konfronteres de senere forskergenerationer med et stadig op-genereret system af kommentarers kommentarer. De bliver dermed ofte ukritisk indgivet det indtryk, at også mange nye hypoteser med udløbere fra den tidligt baserede, tvivlsomme baggrund er at betragte som en slags autoritativ "sandhed".

* * *

Et kæmpe materiale gør mytepåstand meningsløs
I projektet med Moses-bogserien blev det i mange tilfælde nødvendigt for forfatteren at gå helt tilbage til kilder med direkte viden om fund og opdagelser, f.eks. også i udgravningsrapporter og notater om, hvordan forskningsresultaterne derfra var tilvejebragt. Dette viste sig af afgørende vigtighed - i stedet for blot at tage de senere, videreudbyggede versioner herom for givne.
          Et betydeligt antal af de i virkeligheden udbredt eksisterende historiske kilder om Moses er samlet i Ove von Spaeths bogværk. De fleste kilder er her for første gang sat i relation til moderne arkæologi og astronomisk datering. Den betragtelige mængde af stadig eksisterende materiale om Moses gør det meningsløst, at han skulle være en mytisk skikkelse - tværtimod, som det viser sig bestyrkes historiske og bibelske oplysninger om Moses som konkret person overordentligt grundigt.
          Som en noget uventet ekstra udfordring kan nævnes, at værkets præsentation af oldtidsmaterialet i denne større sammenhæng har, udover normalt tilhørende modargumentation, undertiden medført ekstrem, direkte modstandsaktion i visse universitets kredse, der tilmed søgte at skabe offentligt mishag, fordi en række virkelige autoriteter fra de forskellige områder også internationalt har ydet forfatteren faglig bistand og bedømmelse. Forløbet gav forfatteren en ikke uvelkommen farverig erfaring samt bekræftelse af værdien i, at der fra starten var fremlagt ekstraordinært meget dokumentation i projektet - det nødvendige projekt.

* * *

Den åndskulturelle dimension
I forfatterens afdækning af Moses' egyptiske baggrund udvides historiebegrebet således, at der på lige fod med øvrige historiske hændelser også dokumenteres en række af datidens såkaldt magiske og spirituelle forhold tilknyttet religion, kongehus, militær m.fl. Moses' og Egyptens baggrund kan umuligt forstås, hvis disse også historisk tilhørende elementer ikke vises større opmærksomhed.
          Herom fremdrager bøgerne det gamle Egyptens mysteriespil, 'frimurer'lignende ceremoniel, rituel healing, magi, astrologi, og særlige sider af religiøs kongemagt. Desuden f.eks. historiske inskriptioner om de gamle kongers og generalers anvendelse af magi; samt orakler, guddommelig undfangelse, stjernelære-mytologi og kosmologi. Ikke mindst ses sublime indtryk af en kultur med en særlig ånd, der her fandt sit udtryk i spirituel arkitektur og kunst, som overgår det meste i nogen kendt civilisation. Ved mødet med den berører den os stadig, nu flere tusinde år efter.

* * *

Selve udfordringen
består i at få åbnet for og udbredt resultater af nye fund trods negligering eller modstand mod deres betydning. Ofte ses 'skolemestermyter' om oldtiden og Moses at blokere for udsyn. Ved over 25 års gennemarbejdning af projektets kæmpemæssige forskningsmateriale, fund, kilder og beskrivelser fik forfatteren nødvendig erfaring i at være på vagt efter flere gange at møde et genkendeligt mønster af uvidenskabelige former for forskning og konklusioner. Flere dele af det mønster, også kendt i andre brancher, demonstreres i det følgende i generel form:

          Kildekritik:  - En udfordring for projektet er på et tidligt stade at afdække validitetsgraden af materialer, der derpå ofte ikke kan tages i anvendelse, idet nogle forfattere til forskningsarbejder ikke evner kildekritik - resultater kan her være fyldt med faktuelle fejl. Skønt flere kilder til arbejdsmaterialerne er offentligt tilgængelige og f.eks. findes gratis på internet, må man tit søge dem forgæves i de publicerede resultater. - Eksempelvis kan det sløre det faktum, at de fleste forskere omkring israelitternes udvandring helt selvfølgeligt opererer med fiktive dateringer, hvorom der absolut ingen kilder og dokumentation eksisterer - men påstår alligevel på dette illusionære grundlag at bevise, at Exodus, udvandringen, aldrig har fundet sted.
          Konformitet:  - En anden udfordring, i dette tilfælde for udbredelse af resultaterne, kan ofte åbent iagttages: den konformitet, der undertiden kan præge forskergrupper, hvor afvigelser fra konsensus straffes hårdt af automatfordomme inden for visse brancher. Fælles for flere tilfælde af udhængning af forskere med mindre 'populære' resultater er, at det omhyggeligt bliver gentaget i deres kollegers medier, der anser det helt unødvendigt selv at sætte sig ind i sagen og er uden ambition om en dækkende, nuanceret beskrivelse. Sådan sikres konformiteten.
          Isolation:  - Endnu en udfordring for projektets arbejde er, at modsat f.eks. de eksakte videnskaber (f.eks. matematik, astronomi), hvor at samarbejde meget tværfagligt er normal procedure, er dette ikke så almindeligt inden for humaniora (f.eks. teologi, egyptologi), hvor forskere kan være noget afskåret fra andre miljøer og linjer end lige det miljø, der rummer deres egen indforståethed. Det kan ofte forklare tendenser til ensidighed og uvidenhed om kilderne, der bliver drøftet i andre fora - informationer, som de pågældende forskere så ikke kan eller vil håndtere, selv om de skulle møde dem. - Ny forsknings åbnende supplering kan afhjælpe her.

Grænsebrydende forskning kan åbne fortidsskatte.
 

Et ikke-polemisk projekt
Det aktuelle Moses-projekt er naturligvis ikke 'overmægtigt' hævet over kritik - ej heller er dets formål at kritisere; derimod er opgaven i nævnte udfordringer at præsentere projektets resultater og de værdifulde materialer som incitament til nødvendigt nybrud for forskningen. Der er ikke tale om at opløse, men at tilføje.
          Det har aldrig været projektets sigte at være polemisk eller rebelsk over for hidtidig forskning, der med stor flid og kløgt har udført mange imponerende opgaver, men bl.a. at tage ved lære af ovennævnte uheldige forskningsudøvelser, der reelt blokerer fremskridt. I stedet vil projektets resultater fra selvstændig forskning på nye områder derfor kunne bidrage og supplere.

          Der er især to områder, hvor forskningen let fristes til at lukke øjnene for egne forsømmelser angående at bruge videnskabelig fremgangmåde:
1.       - når forskningen baserer sig så meget på konsensus - ikke unormalt op til 40-50 pct. som grundlag - at konsensus bliver ansat for en slags "sandhed", men er reelt en udgangsposition med nogen illusorisk værdi. - Problemet er, at i mange tilfælde har man måske intet brugbart at starte med - men de hidtidige vedtagelser må blot ikke forveksles med det faktiske verdensbillede.
2.       - når forskningen efter et stykke tid har brugt nogle måske hjælpsomme teorier, men derefter begynder at anse disse provisoriske arbejdsmodeller for at være konkrete realiteter og endda forsvarer dem blot for at beskytte dem, når noget nyt dukker op, i stedet for at være åben for at teste (ikke "bekrige") det nye over for tidligere antagelser.
          Inden for Zenith IC Project kendes til disse risici på de to nævnte områder, således et problem som virkeligt mange projekter - inklusiv Zenith - næppe kan undgå at blive konfronteret med under arbejdet. Men hele tiden bevidst om det, har Zenith IC Project fortsat fokus på det.

* * *

Fortrængte oplysninger op i lyset
Eksempler på omhandlede, historisk fortrængte oplysninger:  - i bibelrelaterede tekster, de gamle rabbinerskrifter og hos oldtidens lærde omtales konkret, at Moses var Faraos datters søn. Der er adskillige tegn på, at Moses med sin høje indvielse og uddannelse i Egypten tog flere religionstræk og 'hemmeligheder' med sig, da han anførte israelitternes udvandring fra Egypten.

          Ove von Spaeths bøger om Moses fik serietitlen "Attentatet på Moses", idet Moses i tre omgange i historien blev forsøgt udslettet:  1) - Første gang af egypterne, der fortrængte ham som tronkandidat og allerede i hans samtid fjernede hans navn(e) og andre minder om ham for at gøre ham ikke-eksisterende.  2) - Senere af præstelige bibelredaktører, f.eks. Ezra omkring 350 f.Kr., der reducerede Moses' egyptiske baggrund og status.  3)  - I nutiden af flere teologiske skoler, der afviser Moses' historiske eksistens og betegner ham som en frit opfundet, mytisk figur.

          Bøgernes revurdering af Moses' identitet, baggrund, skæbne og mysteriet omkring ham viser denne oldtidspersonlighed som den, der både satte - og selv udgjorde - skellet mellem vores historie og forhistorie: en gennemgribende nyorientering - som et supplement til traditionel forskning, der selv uundgåeligt er på vej til forvandling. Avancerede ideer fremdraget bag oldtidens viden vil kunne inspirere en viden på højere stade og verdensopfattelsen, hvorved kosmologisk indsigt påny bliver alment inddraget. I dag er tiden ved at være moden til, at nogle skjulte træk bag arven fra Moses bliver afklaret - flere gåder står foran deres løsning.
          Ifølge L. Steen Larsen, Ph.D. i religionshistorie, Associate Professor ved Lunds Universitet, Sverige, - Department of History and Anthropology of Religions: "... Jeg finder projektbeskrivelsen med opstilling af struktur og mål for hele det store projekt yderst vellykket. Elementer og argumenter er velgørende klart præsenteret, - ja, punkterne er meget konkrete. Det er absolut, rent stilistisk og strukturelt, blandt noget af det bedste, Ove von Spaeth har lagt frem. I det hele taget godt skrevet, en rigtig appetitvækker, så jeg fik lyst til at læse mere af hans tekster. ..."

Moses * Egypt * Spaeth - er titelmærket på websitet for "Attentatet på Moses" om revurdering af mysteriet om Moses - et ikke-kommercielt, flersproget website der fremlægger Ove von Spaeths skelsættende historiske projekt og udgør et særligt arkiv med mere end 160 sider information og dokumentation, oprettet omkring forfatterens forskning og tekster: Især fembindsserien om den historiske Moses, samt afhandlingen om eksakt datering af verdens ældste stjernekort fra Egypten.

Moses-bogseriens eget website
Fra starten ansås det vigtigere end nogensinde, at bøgerne om den historisk revurderede Moses og det bagvedliggende projekt aktuelt vises på et letanvendeligt, og løbende udbygget website.
          Således rummer Moses-seriens eget website introducerende resumeer af værkets forskelligartede indhold samt hver bogs individuelle forord skrevet af forskere og videnskabelige eksperter. Desuden er der på websitet fremlagt engelsk oversættelse af tre hele kapitler af bind 1. Desuden rummer websitet et specielt on-line bibliotek med alle forfatterens e-bøger.
          Hermed åbnes for et særdeles omfattende arkiv med alle mediers boganmeldelser og litteraturkronikker, debat, læserbreve, anbefalinger, misbilligelser og spørgsmål; også udenlandske anmeldelser og udtalelser, samt notater om værkets skaber, redaktør og forfatter, Ove von Spaeth. Et stykke kontroversiel forskningshistorie lagt åben til eftertiden.

Unik bibliografi, net-tilgængelig
Et appendiks i Moses-seriens bind rummer en ekstraordinært omfattende kæmpe bibliografi med 120 års faglitteratur om Moses - samt egyptisk astronomi - og om egyptologi, bibeltekstforskning, religionshistorie, arkæologi, antropologi og kronologi. Flere tusinde bog- og artikeltitler, hvori oplysninger i Moses-seriens værker yderligere dokumenteres - og har ikke sin lige i hele verden, således indsamlet fra utallige biblioteker internationalt, ikke mindst i 1970-1990erne, da det ofte lettere kunne lade sig gøre.
          Til samlingens særlige omfang er oprettet en egen detaljeret indholdsfortegnelse, og samlingen i helhed er vidtgående udspecificeret i emneområder, så søgning og verifikation lettes.
          Den unikke bibliografi - 50 sider litteraturliste fra bind 5 - er nu indsat på Moses-seriens eget website. Den har her yderligere tilgængelighed, da der på nettet, websitet og computeren i det hele taget kan bruges søgefunktion, også hvis man blot har en mindre del af enten bogtitel eller forfatternavn. - Således en utrolig hjælp ved litteratursøgning, også i ældre faglitteratur - og tilmed en sand succes på Moses-sitet ved at rangere blandt de overhovedet mest søgte sider.

Vitalt arkiv - nøgle til litteraturstudier
Et koncept som Moses-bogseriens website er ikke tidligere set ved et bog- eller forskningsprojekt. Her kan alle interesserede gå i dybden, f.eks. analyse af reaktioner/fænomener omkring bøgernes originale lancering af Moses i historisk sammenhæng, genetableret af 3.500 års opsplittede kilder.
         Der måtte hurtigt oprettes arkiv på websitet  www.moses-egypt.net , idet der allerede i bogseriens første par år i presse og medier blev publiceret i hundredetal af boganmeldelser, referencer og debatindlæg, der skulle skabes overblik over. Især opstod betydelig international opmærksomhed omkring Ove von Spaeth's afhandling om det egyptiske stjernekort (også gengivet i bind 2).
          Alle forløb er dokumenteret og udbygget i websitets tekstdepot: Ideelt til særstudier, bl.a. angående medie- og læser-feed-back samt litteraturhistorie, og forfattersvar på faglige spørgsmål.
          Bibliotekarer og studerende kan på websitet finde særlige boganmeldelser og relaterede tekster, der i mange tilfælde ikke  kan opsøges eller end ikke findes i avis-internetarkiver.

Website med kultstatus
Moses-seriens eget site  www.moses-egypt.net  blev etableret i november 1999 - en egen succes i bogverdenen. Dette site opnåede tidligt eksklusiv status på nettet - ikke mindst har der samlet sig interesse om sitets mange forskningsmæssige faktuelle oplysninger - sammen med den information om Ove von Spaeths bøger der også tilføres via faglige anmeldere.
          Udover indholdsniveauet ses websitet inden for to specielle kategorier - grafisk design (fra forfatteren) anerkendt for udtalt historisk-æstetisk flair og stor overskuelighed i forhold til sitets omfang - og for den gennemtænkte tekniske funktionalitet (fra MacroSystems Internet).
          Ifølge Jacob Ludvigsen, journalist, DJF, chefredaktør: "... Netop på internettet, allemandseje siden 1990erne og som inden for resten af denne civilisations levetid vil forandre vores liv totalt, ses mange spændende oplysninger omkring Moses-bogserien at være tilgængelige. Interessant, for her er  www.moses-egypt.net  blevet et kultsted  på nettet. ...
          ... Fra alle sider lyder det, at disse Moses-seriebøgers eget website og webarkiv - i forvejen netop kendt for at have skabt historie i den danske bogverden - er en af internettets top-vigtigste hjemmesider, hvad angår særlig oldtidshistorisk og religionshistorisk nyorientering. ..."