Hvor legitimt og historisk berettiget er egentlig jødernes krav på Israel? Den danske forfatter og Mosesforsker Ove von Spaeth giver i sine bøger om Moses væsentlige oplysninger om dennes liv og betydning for jødedommens oprindelse.
          Von Spaeths omfangsrige og højt respekterede forskning og yderst velunderbyggede konklusioner er derfor et vægtigt indlæg i debatten om og forståelsen for jøderne.
Det ville være meget velgørende med en eksponering af dette nye og fordomsfrie syn på baggrunden for en problematik, som har plaget menneskeheden så længe. - Med venlig hilsen,

Randi Christiansen, - fremsendt og optaget hos: Danmarks Radio, P1, Herreværelset, - www.dr.dk/p1/herrevaerelset/forslag.asp?id=292 - (15.mar.2003)

Det er spændende at overvære det særlige oprør, som du har anstiftet. Dine bøger er fængslende og fremragende, og jeg er en af dine beundrere. Bortset fra dit egentlige budskab er bøgerne i øvrigt i sig selv en nydelse, såvel grafisk som formidlingsmæssigt - og retorisk. De er så fint sammensat - og så godt sat op.
          Jeg har selv beskæftiget mig en stor del med arkæologi og mellemøstlig historie, og er temmelig overbevist om, at du kan have ret. Sikke et imponerende arbejde - om indlysende rigtige sammenhænge. Det er fint, og jeg mener hvert ord. Og om du vil, er du velkommen til at bruge dem. Jeg ser virkelig frem til at læse næste bind, udkommer det snart?

Bjørn Andersen, journalist MDJ, (tidl. på DR, p.t. Nationalmuseet, Arkæologi afd.), København - biorn@mail.dk - (21.apr.2003)

(Gengives med Bjørn Andersens skriftlige tilladelse pr. 22.apr.2003)

Jeg har med stor fornøjelse læst bind 2, 3, og 4 i Deres inspirerende og spændende serie Attentatet på Moses.
          Bind 1 har jo længe været udsolgt - men er efter sigende ved at være på trapperne i en (lettere?) revideret udgave.
          Hvornår kan jeg forvente, at bind 1 vil være til rådighed? De må også gerne give mig et bud på, hvornår det sidste bind 5 forventes at være på banen.?

Torben Borg, Associate Professor, CIEK, Aalborg Universitet, - borg@hum.aau.dk & borg@sprog.auc.dk - (21.maj.2004)

Nyeste bind i serien om den historiske Moses er netop udkommet - Attentatet på Moses: www.moses-egypt.net
          Og så i øvrigt tak for en fantastisk spændende bogserie. Det nye bind vil man ikke kunne ignorere...

Leyla Tamer, forfatter, billedkunstner - www.leylatamer.com & info@leylatamer.com - (pr. 1.apr.2004, 7.apr.2004)

Det nye bind i serien om Moses. - Hvor er det imponerende, hvad De har nået på dette felt, og så forstår jeg, at der kan ventes en fortsættelse. Mon det er internationalt bekendt, hvad der her er opnået om en væsentlig periode i civilisationens historie? Dansk er der desværre ikke så mange, der kan uden for landets grænser.
          Med ønsket om fortsat god arbejdslyst - og mange hilsener,

Bent Melchior, tidl. overrabbiner, 1360 København K - (05.apr.2004)

Jeg har nu læst din nye bog " Den hemmelige religion " og har lyst til at sende nogle "roser" til dig. Den er fantastisk spændende, tæt spækket med informationer, så det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Jeg er imponeret over din viden og dit kildemateriale og den enorme perfektionisme og stædighed, du besidder. Jeg har læst alle fire bøger, og vil sige at nr. fire er klart den sværeste, men også den bedste - jeg glæder mig til femmeren.
          Med den omfattende dokumentation, som du har præsenteret, er der ingen, der kan sammenligne dig med en eller anden lallende New Ages flipper, og er der nogen der gør det, er det nok de samme, der ikke acceptere din forskning. Med tak for nogle gode og spændende bøger,

Karin Ansvang, lærer, - bnaa0005351@bolignet-aarhus.dk - (15.apr.2004)

"I share with you an affinity for ancient Egyptian history, of which you are an authority. On two occasions, in 1962 and 1992, I had an opportunity to visit Egypt. As I gazed upon the Pyramids that have withstood the times of human history, I found myself deep in thought and marvelled at Egypt's abundant, ancient wisdom that offers humanity sound lessons for overcoming the problems encountered in an increasingly turbulent contemporary society. ... It is my sincere hope that through exchanges that heighten peace, culture and education founded on Buddhist humanism we can further expand multi-fold paths of mutual trust. ... Heartfelt wishes for further success in your important endeavours."

Daisaku Ikeda, President of Soka Gakkai International, Tokyo,  -  (28.Dec.2005)

En spændende udgivelse! Tillykke. Emnet er meget relevant for den bog, jeg er i gang med at skrive. Kap. 3 heri, under udarbejdelse, handler om egne oplevelser/tanker om den brændende busk.

Janne Helle, læge, forfatter, psykoterapeut, 2900 Hellerup, - janne.helle@pc.dk - (28.feb.2004)

Efter teksten om reinkarnationens historie har jeg orienteret mig videre i din virksomhed og også hjemlånt dine øvrige Moses-bøger, som unægtelig imponerer.

Aage Henriksen, forfatter, og professor, dr.phil., tidl. Københavns Universitet - 3050 Humlebæk  -  (20.jul.2006)

Jeg har læst uddrag fra fjerde bog af din serie "Attentatet på Moses" (ang. kapitlet "Religionernes tabte dimension"), hvor du fortæller om forskellige kulturers opfattelse af reinkarnation - det synes jeg er virkelig interessant.
          Vi har iøvrigt mødt hinanden før - dengang Rune Engelbreth holdt foredrag om Marcus Aurelius. Det var mig der mente, at der var ligheder mellem Marcus Aurelius stoiske filosofi og buddhismen.
          Jeg er vært på et program der hedder "Dansk Spiritualitet" på Gladsaxe lokalradio. Kunne du tænke dig at være med i et radioprogram af en times varighed og med udgangspunkt i disse artikler fortælle om forskellige kulturers opfattelse af reinkarnation?

Thomas Halskov, radiovært i "Dansk Spiritualitet" på Gladsaxe lokalradio, - thomashalskov@ofir.dk - (21.sep.2004)

TAK  for mange timers spændende læsning ... De foreløbigt udkomne bøger om Moses har været: Informerende, nyskabende og med en imponerende viden i flere fagområder - fortællingens magi er gribende og styrkes ud i alle detaljer og facetter. Dette fra en beriget læser!

Preben Svensson, - danevirke@stofanet.dk - (25.maj.2004)

Jeg er igang med at læse bind 4 og glæder mig allerede til bind 5, hvor jeg gætter på at lygten peger fremad ??? Men det er kun gætværk. Min interesse for Ægyptens oldtid vaktes med noget så banalt som Joan Grant's "Den vingede Farao", en "far memory book", om forfatterindens oplevelse i en tidligere inkarnation. Jeg var tilbøjelig til at tro på det, det var i 1968 .- Idag er jeg fascineret af en ret ny teori om pyramidernes placering. - I det, i dine bøger, påpegede stjernekort synes Orion, Osiris, at spille en vægtig rolle.
          Jeg tror at en bevidsthed om de dybereliggende lag i Bibelen, Mosebøgerne især, vil vinde frem bl.a. takket være det nye perspektiv De (du ?) har bragt på bane.

Sven Christensen, - erika-sven@christensen.mail.dk - (29.sep.2004)

Læsestof: Ny bog - af den kendte forfatter Ove von Spaeth: - Den Hemmelige Religion - Attentatet på Moses. Bogen er spækket med viden og indsigt, men kan læses som en spændende roman. Ove von Spaeth overgår sig selv i dette hans fjerde værk.
          Bogen er fjerde bind i en serie, men alle bøgerne kan læses som selvstændige bøger. Bogen er udkommet på C.A. Reitzels Forlag og Boghandel, og forhandles også gennem alle boghandlere & admin@lemuelbooks.com - 368 sider, illstr., 298 kr. - For yderligere information se http://www.moses-egypt.net

Merete Gundersen, leder, Institut For Holisme og Forskning, - Eksternt Nyhedsbrev Nr. 1/2004, www.livskilden.org - (23.feb.2004)

Jeg er ved at få opdateret min side - frankerne.dk om tempelriddderne etc. - Jeg fik en kritisk mail sidste år - vedkommende forstod ikke en meter af, hvad Frankerne.dk gik ud på... Det måtte jeg jo tage til mig, og der er da også sket en del siden da.
          Jeg er rent faktisk først nu ved at få mig sporet ind på den røde tråd, jeg ønsker i min side: Det er den hemmelige religion, som Moses havde med i rygsækken! For jeg har læst din bog nr. 4 - så udmærket - og havde ikke før tænkt på, at Moses og grækernes Hermes Trismegistors kunne have forbindelse.

Thorstein Mikael Frank, - http://frankerne.dk/The_Holy_Grail.htm & tmf@frankerne.dk (25.jul.2004)

Bibelen fortæller om Pagtens Ark, som Moses lod konstruere, og som senere blev anbragt i Salomons Tempel i Jerusalem - den er sidst set for 2700 år siden.
Salomons tempel indeholdt måske også det oprindelige tempelarkiv - et arkiv, der må formodes grundlagt af Moses og kan tænkes indeholde hans originale skrifter samt et antal hemmelige dokumenter fra det gamle Egypten. Historikere anser dette for muligt. Men i så fald - hvilken viden gemmer dette arkiv på? Hvad skete der senere med arkivet? Kan det findes? Svaret er, at det måske er fundet - og gemt igen.

          Hypotese:  - Jøderne havde adgang til en hemmelig viden, som befandt sig i et arkiv, grundlagt af Moses. Arkivet indeholder hemmelige religiøse dokumenter, som Moses fik adgang til, da han plyndrede de egyptiske templer forud for Jødernes udvandring. (Se www.moses-egypt.net ).
          Moses supplerede arkivet med sine egne håndskrevne bøger - Mosebøgerne. Arkivet er den oprindelige og egentlige jødiske "bibel" - det oprindelige Gamle Testamente.
          Den jødiske kong Hizikaija (Ezekias) havde omkring år 700 f.Kr. - under bygningen af en 500 meter lang underjordisk kanal - forberedt gemmesteder for de vigtigste klenodier, herunder Pagtens Ark og Tempelarkivet. Umiddelbart inden Jerusalems erobring og jødernes tilfangetagelse og bortførelse til Babylon omkring 585 f.Kr., blev arkivet skjult på disse velforberedte gemmesteder. I det babyloniske eksil, der varede cirka 40 år, rekonstruerede de jødiske præster væsentlige dele af arkivets dokumenter - det, der i dag er baggrunden for jødernes hellige skrifter, og den kristne bibels Gamle Testamente.

          Men det oprindelige arkiv forblev urørt på gemmestederne - indtil år 1118, hvor en hemmelig mission, bestående af ni europæiske riddere, brugte ni år på at skaffe sig adgang til gemmestederne. Disse ni riddere var stifterne af den legendariske orden Tempelherrerne. - Dele af arkivet blev bragt til Europa af de ni stiftere i 1127.

Erling Haagensen, forfatter og filminstruktør, Medlem af Danske Filminstruktører, - www.merling.dk (& merling@merling.dk ) - (12.mar.2003)

(Opdateret af Erling Haagensen - med skriftlig tilladelse pr. 13.mar.2003 til OvS's brug af teksten).

::   Svar fra OvS.     I Moses-bogseriens bind 3, "Den Forsvundne Tronarving" har jeg netop betonet den sandsynlige mulighed for eksistensen af et sådant materiale deponeret på mindst 3 vigtige steder, på Moses tid.
          Og i Moses-bogseriens bind 4, "Den Hemmelige Religion" har jeg fremlagt en række spor og indicier om hvad der kunne synes indholdt i visse dele af det skjulte materiale.

          De utvivlsom godt skjulte depoter vil i så fald som angivet i bogen kunne findes gemt de steder, hvor Moses og israelitterne havde deres bedst (terrænmæssigt) beskyttede baser, nemlig dalen ved Sinaibjerget, dalen ved Petra og dalen ved Nebobjerget. På de sidste sted er Moses' gravanlæg omhyggeligt skjult, ifølge "5. Mosebog".
          I den forbindelse skulle der kunne findes endnu et skjulested, en sen 4.kollektion, nemlig nede i det kun delvis genfundne tunnelsystem i bjerget under Jerusalems tempelplads. Formodninger vedr. arten af det skjulte materiales indhold af bl.a. egyptisk viden berøres i bind 4, "Den Hemmelige Religion".

          Ved dette og lignende emner om arven fra Egypten kan der bl.a. henvises til to af mine mine artikler i "Swedano Journal" (nr.6, 2.årg., febr.2003, s.34-46 & 47-59), de er også lagt på nettet: Tempelriddernes viden fra Egypten og Stjernekundskab i det gamle Egypten. Desuden "Pattern, Ancient Knowledge - and Moses" og "A Genius of the Highest Order". Artiklerne er også tilgængelige på www.moses-egypt.net/zenith-files_en/zenith-netbase_en.asp .

          Artiklen om tempelridderne og Moses - berører desuden sådanne inspirerende kilder, som er fremlagt i den internationale Discovery-transmitterede dokumentar-serie om tempelridderne, af Henry Lincoln & Erling Haagensen i 1992. Og ydermere fra disse forskeres bøger (dansk og engelsk), bl.a. "The Templars' Secret Island" (1992), jf. www.merling.dk og www.amazon.com. Allerede overværelsen af Henry Lincolns første tv-dokumentar om emnet tilbage midt i 1970erne var stærkt interessevækkende.
          Under alle omstændigheder udgør Moses det første vigtige led i en kæde af særlig vidensformidling, der, helt frem til nutiden, synes at rumme dele af egyptisk initieret visdom og videnskab.

Ove von Spaeth

Genesis is a cosmogony. As such it is not history as we would write it or read it. The irregularities we find in it - were well known by the earliest Christians, especially within Alexandria (where Mark established the first school of catechism).
          Genesis is neither historical fact in the way we today would write history - nor is it fable. It is - cosmology - while even in the history of ancient cosmologies - it stands far above others.
J-P-E-D (assuming this is the current J and P sources designation)… poppy-cock… but it is quite understandable how scholars (who did not know how to read what they were looking at) would come up with a theory to explain it. . . .

          . . . the original copies of "The Ten Commandments" chiseled into stone slabs - were actually the first four stories of Genesis written in the demotic text of the time (you wanted your people to be able to read it - right?) - these original stones were booty for Babylon when it conquered and looted the First Temple - and were subsequently lost or broken up for the value of the stone (a quartz-like and bluish topaz like material that was highly polished and reminded one of looking at water) after spending years in the Babylonian storage of looted treasures. What we have today (their written form) is Chaldean (Babylonian) script - which rightly today is called "Hebrew".
          Faithful reproductions of these stones exist in Ethiopia of today and are known there as "The Ark of The Covenant" or Ark 'container' of the governing agreement between the King and the people governed. In the case of Israel it was an agreement between a human king and his people but between a living Providence and his adopted people. . . .

          . . . What IS  unusual is the cosmogony itself (we call Genesis). These narratives are a mosaic formed along an ennead structure (now that was common) but their depth and perfection of inner relation (so far beyond others) seems to indicate that the whole thing (the first four narrations) were give to the seer's senses during an ecstatic state (a 'vision' which included all the senses). And for the first time the "view" that the cosmogony is written from is not one from the stance of man trying to understand the gods (or god - as Moses was not the first monotheism) but rather the narrations are written from the perspective of God - viewing man. In this way these tablets which contained the narrations in ten section - claimed to be revealed (give by the God himself - to the seer while in ecstatic state) - and this had never happened before nor after Moses in the anneals of cosmogony.
          All other cosmogonies can be read like the current vehicles of philosophy and theology - which they were.  www.thegenesisletters.com  - and here is fascinating research done on Moses:
          www.moses-egypt.net  of which I can personally vouch for the accuracy of his (Ove von Spaeth's) research and conclusions regarding who the historical Moses was. His books are not yet available in English.
          May I remind you that the subjects discussed above - are incidential to Church doctrine and this message only reflects my own understanding.

Ray Kaliss - Member # 1014 - [ 01-11-2003, 01:27 PM: Message edited by: RayK ] Posts: 253 - From: Meriden, CT, - The Byzantine Forum, Byzantine Catholic Church in America, - http://www.byzcath.org/cgibin/ultimatebb.cgi?ubb=get_topic;f=4;t=000792;p=2 - (11.Jan.2003)

Message:  Dette er det tætteste jeg har kunnet komme med at finde en e-mail til Ove: info@moses-egypt.net . Spørgsmål til Ove v.S.:  Jeg er igang med at læse din "Tempelridderne og Moses' skjulte skat" på Visdomsnettet.dk. Jeg støder på kortet over Petra tegnet af Juvelius. Du nævner bogen "Tempelherrenes skat" (Bogan 2000) af Erling Haagensen. Jeg har selv bogen og vil slå op for at se kortet tydligere.
          Jeg kan dog ikke finde kortet, men ser så et andet kort, på side 61, af kong Hizkijas tunnel og tempelpladsen. Den stiplede linie fra Jomfrukilden til Den Hellige Klippe i Klippemoskeen, fik mig til at se tunnelen som et underansigt i profil og den stiplede linie som næseryggen på ansigtet.

Erik Istrup, - Sønderborg, - istrup@stofanet.dk  -  (21.jan.2007)

Aspiranten - Theosophical Magazine. Aspiranten is published by Theosophical Center Oslo and is the membership magazine for members of Theosophical Center Oslo and Theosophical Association Næstved. Issues: February, May, September and November. Articles in the November issue: "Religionens tabte dimension" - part 1, by Ove von Spaeth (eksternt publiceret, udvidet udgave af kapitel 24 fra OvS' bog "Den Hemmelige Religion"). - © 2000-2003 Theosophical Center Oslo, aspiranten@teosofi.info

Aspiranten, Theosophical Magazine, Oslo, - http://teosofi.info/aspiranten/index.php?l=en & http://teosofi.info/aspiranten/aspiranten-2.php?l=en - (november 2003)

Fra min far arvede jeg en bibel, som jeg fornylig skulle omplacere. I selve den gamle bibelhistorie fandt jeg forlægget til fem bøger som Ove von Spaeth har/vil skrive, og hvoraf de første tre er udkommet. De bøger har optaget mig meget. -
          Moses med de ti bud, der fortsat er grundlaget for vore moralske/etiske forestillinger, hvis vi da har nogen.
          - Moses er noget levende i mellemøsten, tror jeg. I Jordan traf jeg et par palæstinensiske geologer, der skaffede vand til en kæmpekornmark i ørkenen nær den gamle kongevej, Moses gik ad. Jeg spurgte, hvordan de fik vand nok. Det mente de var nemt nok, bare man var lige så god en geolog som Moses og slog det rette sted, kom vandet, det var selvfølgelige en fordel at have dynamit.
          Jeg har med stor interesse læst de første 3 bøger om Moses og er, når min tid tillader det, i gang med nr.4.
          Jeg synes bøgerne er fremragende.
          Tanken er for mig ikke helt ny. I min fars gamle bibelhistorie fandt jeg en avisartikel fra 1932 om "Moses og dronning Hatshepu". Den har titlen: Hvem reddede Moses. Jeg har scannet artiklen ind. Jeg tænkte, det måske havde interesse, fordi jeg så navnet Garstang, den store arkæolog der udgravede Jeriko og allerede her i 1932 satte Moses i forbindelse med Hatshepsut.

Hans Erik Hansen, heh@dadlnet.dk (27.nov.2004)

(Anvendes af OvS. med skriftlig tilladelse fra H.E. Hansen, pr. 29.nov.2004).

Det er med glæde at Visdomsnettet.dk kan tilbyde en utrolig interessant artikel af Ove von Spaeth. Titlen er: Religionens tabte dimension - . Ove von Spaeth er kendt for sin uhyre detaljerede tværvidenskabelige forskning, og i denne artikel afdækker han historiske facts og sammenhænge, som er ukendte for de fleste - selv for de fleste præster.
          Artiklen kaster lys over et aktuelt tema, og er derfor et vigtigt bidrag til en holdningsskabende debat... (Note: OvS' artikel er en web-publiceret, udvidet version af kap. 24 fra hans bog "Den Hemmelige Religion").

VisdomsNettet, portal: artikler, undervisningsmaterialer, kompilationer og e-bøger - www.visdomsnettet.dk - (5.okt.2003)

(Kommentar til en web-publiceret, udvidet udgave af kapitel 24 i OvS' bog "Den Hemmelige Religion") : Jeg må sige dette er en fantastisk god artikel, og må konstatere, at noget må været frataget Bibelen, altså fjernet pga. magt og begær: Præsterne kunne herefter kontrollere dem, der ikke var lærde. - Det siges, at det der er skjult vil åbenbares. Tak til Ove von Spaeth for denne gode artikel.

Kim Michael, i Portal: Rooms of Spirit, - www.Rooms-of-spirit.dk.dk/Artikler/artikler.asp?mode=readstory&id=110 , + 2.del - (18.okt.2003)

          "...vi kan i boganmeldelserne berette om en monumental bogudgivelse om Attentatet på Moses, af forfatteren Ove von Spaeth, som netop har fået udgivet 4. bind i en serie på ialt fem bøger.
          I flere af bindene, især det seneste, kommer forfatteren ind på astronomi og astrologi. Noget af stoffet i bogen har været kendt tidligere, men von Spaeth har gennem et meget grundigt og tålmodigt Saturnarbejde fundet så mange gamle kilder frem, at det kribler og krabler i en gammel astrolog for at læse det. Det er som at begynde på en frisk med sin astrologiske lærdom. Det er yderst inspirerende... og Ove von Spaeth er snart færdig med den sidste bog i serien - og det bliver i år, hvis det står til ham. Vi glæder os allerede...".

Karl Aage Jensen, red, - lederartikel, AMH Magasin - (23.jun.2004)

Link til spændende litteratur om reinkarnation:  "Rudolf Steiner hævdede flere gange, at mellem hvert liv befandt sjælen - som den evige sjæl, der netop ikke dør bort - sig ude mellem himmelrummets stjerner. Dette tema blev netop også dyrket i det gamle Egypten og har sat sig særlge spor, bl.a. inden for den kultiske arkitektur" (Ove von Spaeth:  "Religionens tabte dimension - reinkarnation"):  http://www.visdomsnettet.dk/a-150/  http://www.visdomsnettet.dk/pdf/Reinkarnation-Religionens-tabte-dimension-Esoterisk-visdom.pdf

Guldormen, Årstids-skrift fra Guldæblet, - www.guldaeblet.dk/guldormen/Guldormen.F2005.pdf  -  (forår2006)

Bibelen beretter, at en person ved navn Moses blev udvalgt til at føre hebræerne ud af Egypten. Forskerne har ledt efter beviser, der kan bekræfte beretningen. Hvor kom Moses fra? Hvem var han? Hvornår levede han? Ja, har han overhovedet eksisteret? - Kom tættere på alt dette i Egypten: Den Store Mosesrejse. - 15 dage i Cairo, på Sinai og i Luxor. Den 01.-15. maj 2004.

          Ove von Spaeth - en uafhængig dansk forsker - har med uforfærdet fordomsfrihed foretaget en imponerende odyssé rundt i oldtidens kildemateriale for at besvare disse spørgsmål, og han fremlægger nye og utroligt velunderbyggede konklusioner. Utallige og hidtil ukendte oplysninger om Moses er nu gravet frem fra både egyptiske, jødiske, græske, latinske, arabiske, syriske og indiske kilder for med særlig fokus på oldegyptiske forhold at samle dem i en storslået syntese. Dette er aldrig blevet gjort før!
          Hertil er desuden anvendt arkæologiske undersøgelser, astronomiske dateringer og geografihistoriske rekonstruktioner samt lingvistiske, kulturhistoriske og religionsfænomologiske analyser. Samlet er det heller aldrig blevet gjort før.

          På rejsen vil vi sandsynliggøre, hvor  Moses oprindelig kom fra, hvem han egentlig var, hvornår han levede, og at han har eksisteret. Men vi stopper ikke her. Vi vil desuden afdække Moses-legendens åndsvidenskabelige dimension, som giver de nye erkendelser overraskende dybde og logisk sammenhæng. Moses har levet, men legenden om hans liv er desuden en symbolsk beretning baseret på universel visdom, som rummer et budskab til ethvert menneske - på samme måde som Jesu liv både var virkeligt og symbolsk og med et klart budskab til menneskeheden. Endelig - efter 3.500 år afsløres attentatet på Moses og hans virkelige identitet bliver afdækket.

Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang, Aton Kulturrejser & Undervisning, katalog, oversigt s.3  -  &  www.egyptenrejser.dk - (november 2003)

Emne: Hvor er den hellige gral beskrevet? (gammel tråd).

          ::  "... indviet i den hemmelige mysteriereligion, som den 3 gange store Moses havde med sig ud af Egypten. - Den mægtige Jesus - kærlighedens mester - satte sit eget præg på denne mysterie religion. Det blev den ikke ringere af - men desværre ser vi kun skyggen af den i de kirkelige ritualer i dag. - Læs også bogen "Den Hemmelige Religion" af Ove von Spaeth: http://www.moses-egypt.net/bog4/moses4-inform_da.asp  ...".

Thorstein Frank, (Horsens), - http://selvet.testweb.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=234 ,
Selvet.dk Danmarks Spirituelle Webmagasin (i part 3: www.selvet.dk/forum/topic.asp?whichpage=-1& TOPIC_ID=234&REPLY_ID=23147 ),
-  (& www.frankerne.dk & TMF@Frankerne.dk ) - 01/10/2004 : 01:25:59

-

          ::  "... Johannes var leder af og dybt involveret i Essenernes verden (den gamle Mysteriereligion) hvorimod Jesus, rigtigt nok som du skriver, satte sit eget præg på denne; der bestemt ikke gjorde den ringere, snarere tværtimod. Og det er netop denne version af Mysteriereligionen, som Bevidstheden bag den Hellige Graal søger at fremelske...
Jeg kan absolut også anbefale Ove von Spaeth's bøger - dem kan man kun blive klog af ! Så derfor vil jeg tillade mig at kopiere dit link, og genindsætte det her igen: http://www.moses-egypt.net/bog4/moses4-inform_da.asp
          I øvrigt synes jeg, at det er en vældig spændende side du selv har gjort dig: www.Frankerne.dk ..."

Emrys Maryons Stanfeld (Hørsholm), - http://selvet.testweb.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=234 ,
Selvet.dk Danmarks Spirituelle Webmagasin (i part 3: www.selvet.dk/forum/topic.asp?whichpage=-1& TOPIC_ID=234&REPLY_ID=23147 ),
 -  (& www.morgenstjernen.dk & emrysmaryons@yahoo.dk ) - 01/10/2004 : 08:52:49

If I had begun my research on Moses before I attempted the translation of Genesis, I probably would not have completed the translation. There is much viable research into the origins of the first five books of the Old Testament to indicate that Moses was probably a composite of several historical characters.
          If I had accepted the premise that Genesis was a compilation of myths recorded by several persons, then the idea of translating the text, letter by letter, to find its underlying mathematical and conceptual formulas, would reflect the same lunacy as placing a thousand monkeys in front of typewriters to reproduce Shakespeare. I would have had to disregard the concise mathematical formulas embedded in the precise arrangement of the letters...
          . . .
          Where would an original manuscript of such importance come from? Moses is not a Hebrew name... - The Danish writer, Ove von Spaeth, has written five books on Moses entitled: 'The Suppressed Record', 'The Enigmatic Son of Pharaoh's Daughter', 'The Vanished Successor', 'The Secret Religion', 'Prophet and Unknown Genius'. The first three of these have been published as of this writing. All are in Danish. Unfortunately, I have not been able to read all of his work. But based on what I have read, and through communication with the author, I'm confident he has historically located the individual that wrote the chapters translated in this manuscript. He places Moses in Egypt in 1500 BC. The Anointed One in question was important enough that his birth was prophesized by the stars. It is von Spaeth's, as well as my contention that he either rewrote, or used as a basis, manuscripts from an age much wiser than his own.
          . . .
          - There is more than enough evidence architecturally, historically, and mythically, to postulate an extremely advanced civilization... The idea that we have evolved from some ambitious amoebas, but have somehow been endowed with a soul, stems from the underlying dogma of the separation of spirit and matter. Matter is a direct  reflection of Spirit. - The sooner we recognize our divine heritage, the sooner we can claim the beauty we really are, and accept the responsibility of our existence.
          Moses' manuscript is an excellent example of superior concepts being relayed from some more advanced prior civilization that we are only now coming to realize on many fronts. He relayed, through his exquisite alphabet, both the verbal and numeric rendering of these concepts, concisely and poetically.

Dianna Padgett, Transframe, - www.geocities.com/dianna217.geo/transframe.htm  ->  & www.geocities.com/dianna217.geo/msmoses.htm  - & - www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm - (March 2003)


(ed.note:  Dianna Padgett is the author of the book: "V I AMR, Becoming Manifest Transformation . A Qabalistic and Egyptian Analysis of the Formula of Creation as Found in Genesis 1-4".   Tiamat Press  2003,   Denver, Colorado, www.geocities.com/dianna217.geo/home.htm )

Jeg læser med fryd dette fjerde bind af dit værk. Din argumentation og stoffet er afsindig interessant, og man får en hulens masse morsomme ting at vide. - Du har så mange gode ideer og lange, klare sammenhænge, og fortæller noget, som den klæge almindelighed plejer at forbigå i tavshed. - Jeg beundrer dit værk og er på alle måder enig med retningen og tanken.
          Jeg tror noget af den faglige modstand mod dig skyldes netop din argumentationsform, hvor du benytter et enormt antal kilder... Du tirrer 'idioterne'. Det er udmærket - men jeg vil dog henvise til H.C. Andersen i Den nye ABC, hvor han under 'kalv' og 'tyr' prøver at forklare sammenhængen for børn og siger, "hvordan skal man nu forklare børn det?" - Men nu skal jeg læse videre - og har det rigtig godt med det. - Og sikke en pragtfuld forside, den burde i sig selv have en pris.

Jurij Moskvitin, filosof, matematiker, forfatter, koncertpianist, - c/o Gomide, Rua Voluntarios da Patria 166, Apt.1302, 22270-010 Rio de Janeiro, Botafogo, Brasil - (22.aug. 2004)

Nye opdagelser og interessante fund i forbindelse med Moses-gåden kan reetablere den historiske Moses og gemte sider af hans religion. Historie - Månedsmagasinet SweDano Journal: Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion, Attentatet på Moses, 4: Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid. 368 sider, illstr., 298 kr.

Swedano Journal, sektion Historie, - www.historie.swedano.dk - (23.feb.2004)

          "... 'Bread' wrote - Quote: Moses didn't exist either. - Well Bread you are probably right, but there has been some new stuff, which indicated that he may have actually existed and that the Exodus probably took place. It is fairly complex and is explained in BAR (Biblical Archaeology Review) issue of about 2 months ago. They believe the oldest writing of the OT took place with in 100 years of the Exodus and it is called "The Song of Mirriam". There is more new stuff that they have translated which dates it with in 100 years or 5 generations of the happening ..."   - ... (BAR Nov/Dec 2003, article: "Israelites in Exile") - (and further the reference:  http://www.moses-egypt.net ).

Bush Badee, (location USA), - FFI Discussion Forum (Faith Freedom International Forum), posts 1823, - www.faithfreedom.org/forum/viewtopic.php - (17.Jan.2004)

Til Ove von Spaeth.  Uden at kende hverken indhold eller konklusion ... ser jeg frem imod at læse Deres Moses bøger, som jeg stødte på dd på nettet. - Begrebet om "den ene almægtige gud" - religiøst set en ganske revolutionær (og dogmatisk) tankegang, som jo er det karakteristiske for de 3 familier Judaisme, Kristendom og Islam. Men hvor det kom fra - hvem fandt på dette?
          Medens jeg arbejdede i Saudi Arabien, læste jeg om, hvordan beduinernes (semitternes) religionsudøvelse var forud for Islam. Jeg forstod umidelbart, at jødernes religion ikke var så forskellig herfra. - Ligeledes åbenbart bliver det derefter, at det skelsættende tidspunkt var Moses' tid - og ikke som anført i Det Gamle Testamente - langt tidligere - hvor de gammeltestamentlige beskrivelser forefalder at være en efterrationalisering af legitimitets årsager, som jo er så almindeligt .
          Spørgsmålet bliver da: Hvorfra kom denne inspiration? - At inspirationen kom fra Akhenaton - eller muligvis var et fælles produkt af Farao samt dennes premierminister - Moses - i opposition til den almægtige Amon-kult. Jeg mener, at der er stor sandsynlighed for, at Moses var Amenophis IV's premierminister. Under sammenbruddet for Aton-dyrkelsen blev jøderne derefter tvunget ud i Exodus.
          Under min Saudi-tid var jeg chef for et specielt sygehus med den royale familie som kundekreds. Der havde jeg en egyptisk læge ansat. Bl.a. fortalte han mig følgende, som jeg ikke ved, om er alment kendt blandt egyptologer: Han påstod, at gravrøverne ifølge egyptisk folkemunde var et hemmeligt folk, som havde deres eget sprog, og at de kunne passere Nilen via tuneller gravet under Nilen (og eksisterer den dag i dag - både folk og tuneller - påstod han).
          Sproget, de talte, var baglæns - altså de kunne tale flydende baglæns. Der er jo en ejendommelighed ved, at gravrøverne har fungeret i tusinder af år - selv på det tidspunkt, hvor helligheden af farao og døden var uantastelig. Kan det være, fordi dette folk havde en anden religion? og i virkeligheden var resterne af de egyptere, der havde bekendt sig til Aton. Og som efter deres nederlag blev udsat for forfølgelse og derfor måtte gå under jorden. For disse ville det jo ikke være helligbrøde at plyndre gravene.
          Der er for nogle år siden fundet et egyptisk skib ved den tyrkiske Kyst. Tidspunktet for dette skibs undergang var tidsrummet for opgøret mellem Aton og Amon eller kort derefter. Ligeledes kunne jeg læse (evt. National Geographic?), at den højtstående kvinde (prinsesse?), der var om bord var på flugt, og at hun havde breve med skrevet i kode. Koden bestod i, at det skrevne var skrevet baglæns.
          Dette sagt i al uvidenskabelighed. - Jeg ser frem imod at læse bøgerne om Moses lige så snart jeg får tid og lejlighed. Med venlig hilsen,

Ole C.G. Olesen, Consultant Orthopædic and General Surgeon, RAF Air Base Akrotiri, Sovereign Base Areas Cyprus, BF PO 57  -  olesen@cytanet.com.cy  -  (28.feb.2006)

::   Svar fra OvS.   -  I bøgerne præsenteres en kildebelagt, forbedret tidsregning, hvorved det bliver overbevisende klart - og tilmed stærkt logisk - at Moses levede længe før farao Akhenaton.
          Angående det nævnte måde at kommunikere med sproget "i baglæs retning", var det en ikke ualmindelig form ved skrivning med hieroglyffer - oftest uden at det var en kode. Man kunne læse lige godt begge veje.
          Aton var bestemt ikke eneste anerkendte gud under Akhenaton regime, men var den gud han forordnede at koncentrere sig mere om end nogen som helst anden.
          Uanset set nogen bestemt gud eller religion, var det altid betragtet som både kriminelt og gravskænderi at bryde ind og stjæle i en grav.
          Især omhandles de religiøse ideer (og bl.a. Akhenaton-fænomenet) i Moses-seriens bind 4 og 5. - Med tak for den venlige henvendelse,
          Ove von Spaeth

"... Jeg ser bogen (Ove von Spaeth's "Den Hemmelige Religion") som en åndelig rejse, dermåske ikke kan måle sig med Paulus' rejser, men det føles umiddelbart sådan, fordi forfatteren formår at tage os med ud på netop en åndelig rejse i disse banebrydende bøger.
          Bogen er et monumentalt og ultimativt værk om Moses. Den er ikke til hurtiglæsning, men kan med stort udbytte læses mange gange og kan bruges til decideret studium. Der står noget i hver eneste sætning. Ikke noget med fyld eller small talk - der gives mere end fuld valuta for pengene.
          Bogens foromtale af seriens sidste bind lover, at der også næste gang vil være en del af det fascinerende stjernemæssige stof. Du kan læse meget mere om disse betydelige bøger på deres egen hjemmeside: www.moses-egypt.net ...".

Karl Aage Jensen, red.,  www.astrologihuset.dk/artikler/avanceret%20stjerneviden.pdf  -  (medio januar 2005)

Hvilken bog er I i gang med i øjeblikket? Jubii Debatforum > Woman > Liv & Sjæl - Top 50 links:
          Er i gang med fjerde del af "Attentatet på Moses" af Ove von Spaeth, han mener at kunne påvise at Moses var identisk med en egyptisk tronarving i det 18. dynasti - fascinerende læsning.

Miss-ing, (Tilmeldingsdato: 08 09 2003), 'Guddommelig',  Indlæg: 5.153  - http://debat.jubii.dk/57/57/Hvilken+bog+er+I+i+gang+med+i+%F8jeblikket_235738.html?&page=13&pp=10  - kl.18:59 (15.jan.2006)

          På første side af mit website, frankerne.dk, findes en del link til Ove von Spaeth's så gode tekster. Det er vigtigt for nye læsere at tilegne sig et godt fundament at stå på: Et fundament af grundviden er nødvendigt for at kunne fordybe sig i dette enormt store emne.
          The White Powder of Gold, The elixir of life. - Egypterne kaldte det mfkzt. I "The Book of The Dead" beskrives indtagelsen af stoffet, sammen med en 30 dages faste, som: stigen til himlen. Stoffet skulle ved indtagelse styrke det menneskelige legeme både fysisk og psykisk resten af livet. Moses brændte dette pulver på bjerget Sinai. Pagtens Ark indeholdt måske dette stof. Det nye udtryk for dette stof er "Monoatomic gold". - Som svar på mit spørgsmål vedr. det mystiske guldpulver, gengiver Erik Ansvang et sammendrag af forskningen givet i Ove von Spaeths bog "Den Hemmelige Religion" (fra kap. 8, s.71-82) om den gådefulde Guldkalv af Egyptens guld.

Thorstein Mikael Frank, - http://frankerne.dk/The_Holy_Grail.htm - (september 2004)

Boondoggles of Belief - Links for A Thousand Avenues of Inquiry - Religion Research: Pagan Influence on Old Testament: - Moses and Osiris:  www.moses-egypt.net/book1/moses1-cap2_en.asp

Religion Research, Boondoggles of Belief - http://www.control-z.com/pages/boondoggles.html - (summer 2003)

For medlemmer af Foreningen Europas Historie: Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid. Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion. Attentatet på Moses, bd. 4. - Bibelen stod i århundreder øverst på kirkens sorte liste.
          Forinden var dele af den skjulte lære genopdukket hos Egyptens gnostikere og i antikkens kulter; og siden i Hermeslæren der bidrog til renæssancen, samt i nutiden. Ny viden afdækkes i emnerne om religionens tabte dimension. - Se info: http://www.moses-egypt.net/
Historie Journalen Europa, Europas historie på Interrnettet (- & Slægtsforskning på internettet) - www.europashistorie.dk - (pr. 7.okt.2004)

Historie Journalen Europa, Europas historie på Interrnettet (- & Slægtsforskning på internettet) - www.europashistorie.dk - (pr. 7.okt.2004)

Der har netop været sammenkomst hos mig, hvor vi som en lille gruppe har læst og diskuteret din 4. bog "Den hemmelige religion". Især var det spændende, hvordan en af de tilstedeværende, Inger Weidner, er gået i dybden, det er fantastisk hvordan hun har læst din bog (og bemærker, at du skriver i et sprog med akkumulerende sætninger); og vi er alle enige om iagttagelsen af, hvordan du linje efter linje, afsnit eller kapitel har researchet lag på lag, tilbage igennem tiderne og fået alle tidszonerne med af de forskellige ting, du beskriver.
          Alt er gennemtænkt til mindste detalje, vi er målløse over din kunnen. Der er intet du ikke har med, der er intet du har overset, jo sikkert for dig, men for læseren er det et masterpiece.

Ulla Runchel, forfatter, fremtidsforsker, Rancho de la Luz, Mijas, Spanien, - www.forvandlingskuglen.webbyen.dk - (23.nov.2004)

(Gengives med Ulla Runchels skriftlige tilladelse til OvS. pr. 24.nov.2004)


(ed. note: Ulla Runchel er forfatter til bl.a. "Krystaluniverset", 2000, Bogans Forlag)

Vi har med stor interesse læst dine foreløbige fire værker om Moses m.m. Vi er jo hverken ægyptologer eller sprogforskere (vi er læger, cand pæd'er og arkitekter), men vi er overordentligt imponerede over din forskning, som på en meget plausibel måde redegør for udgangspunktet for såkaldt kristen tankegang. Ikke mindst for de mange menneskelige valg i den forbindelse.
          Vi har diskuteret dine bøger i aften og håber du får tid til at svare os på nedenstående spørgsmål.
          Dine værker er jo ganske revolutionerende og angriber jo på mange måder nogle fastlåste holdninger i kristendommen.
          Dine analyser virker meget overbevisende, og det undrer os, at der ikke er skabt lidt mere røre omkring disse ting. Ikke mindst i disse tider hvor kristne værdier i forhold til andre kulturer fremhæves så stærkt. Hvor er debatten? De såkaldte kristne dogmer kan jo i den grad diskuteres.
          - Holder du foredrag?
          - Hvornår kommer bind 5?
          - Foregår der nogen debat nogen steder om dine teorier? Det virker lidt som en bold der er kastet, og som er faldet lidt død til jorden.
          - Vi fornemmer, at der er en stor modstand mod dine værker fra den etablerede videnskab. Kan du fortælle os lidt om det.
          - Hvor finder man en god oversættelse af "Corpus Hermeticum" på dansk eller engelsk?
          - Er du til fals for en god middag? Vi vil være begejstrede for at diskutere dine teorier under private former.

Elisabeth Levison, Henrik Levison, Annette Bentzen og Jens Bentzen, - jens-bentzen@dadlnet.dk - (21.aug.2004)

::   OvS's svar.   Det er en særlig glæde oven på det virkeligt omfattende forfatterarbejde, at bøgerne således har vist sig godt anvendelige, endda aktivt.
          Der arbejdes ihærdigt på, at bind 5 skal udkomme senere i indeværende år. Også af den grund er jeg ikke tilgængelig for andet, hverken foredrag eller venlige invitationer (og regner heller ikke med at blive det i lang tid fremover pga. langvarigt ventende opgaver skubbet til side af bind 5, men som står for tur nu). Men det meste af, hvad jeg har at sige, findes netop nedfældet i bøgerne og ofte også på internettet samt i en række artikler, der efter traditionel publicering også er blevet lagt ud på nettet. (Jf. specifikke adresser nedenfor eller på herværende Zenith-files (: www.moses-egypt.net/zenith-files_da/zenith-netbase_da.asp )

          Hvad kan der siges om modstanden mod bøgerne?, spørges der. På bøgernes web-site findes særlige Debat-sider for hvert af bindene. Her afdækkes det, at problemet findes. Desuden er der publiceret flere artikler, der sammenfatter noget af det  - en del af dem er bevaret på  nævnte Debat-sider, men også andre steder ude på nettet, bl.a. hos:
www.thirax.dk/artikler/OveSpaeth/Ove14/index.html   &
www.thirax.dk/artikler/OveSpaeth/Ove16/index.html

         Til jeres spørgsmål vedr. oversættelser af "Corpus Hermeticum": - der findes udførlige oplysninger i bind 4, bl.a. nederst på side 256 samt øverst på side 348 i Bibliografiens sektion 8.

          Angående jeres omtale af hidtidig manglende debat synes dette også en hel del forbundet med modstanden fra universitær side. Aviserne - og nogle af dem med deres efterhånden ikke så få cand.theol.-uddannede i staben - synes ikke rigtigt at turde gå i gang. Dennegang, ved bind 4, lod man også anmeldelser vente i det uendelige og endte med helt at have droppet det.
          Ingen ønskede at komme i klemme, måske for nogles vedkommende sad det stadig i erindringen, at visse universitetsfolk havde for Dansk-Ægyptologisk Selskab arrangeret et absurd foredrag om bøgerne. (Det foregik på Københavns Universitet med tilhørere udefra. Det, der her angår foredragets indhold, er refereret mere udførligt andetsteds her på siden samt i e-bogen: "Debatten om den historiske Moses"). - I det følgende skal omtales tilbageholdelsesattituden hos blot et enkelt dagblad som eksempel.

          Moses-seriens bind 4 blev fra forlaget bragt direkte ud til alle hovedstadsaviserne den 17. februar 2004, og siden har ingen hørt noget. Her skulle vel Kristeligt Dagblad være blandt de nærmeste til at bringe en anmeldelse af en bog af denne type.
          Snart efter at Kristeligt Dagblad havde modtaget bogen til anmeldelse, startede samme avis en artikelserie om de af kirken forbudte bøger, hvor Bibelen i en periode var nr. 1 på forbudslisten - dvs. fuldstændigt som det er publiceret både inde i og omtalt udenpå den modtagne bog til anmeldelse. I artiklen bragte man tilmed samme illustration som i bogen. I bogen findes desuden et helt kapitel om reinkarnation igennem kulturhistorien, og avisen bragte derpå en hel side om emnet (et udmærket interview med professor Aage Henriksen). Men aldrig en omtale af bogen overhovedet! Man har altså uhæmmet lånt en række konkrete ting fra en bog, man slet ikke vil anmelde. - Godt at kunne inspirere, men hvordan skal folk kunne vide, at bøgerne overhovedet findes, når deres aviser svigter læserne for den information?

          Kan det virkelig være så vanskeligt at konfrontere bøgernes mange nye facts og konkrete data? Historikeren, rektor Jens Jørgensen sendte tilsidst en litteraturkronik om perspektiver i indholdet i bind 4 til Kristeligt Dagblad - men avisen ville ikke vide af omtale om den bog. Redaktørernes egen modstand bortforklares med "læserhensyn". Man kan så undre sig over den mistillid, Kristeligt Dagblad viser sine læseres dømmekraft.
          Viger man tilbage for en sådan debat, som I efterlyser? Netop Kristeligt Dagblad reklamerer ellers hele tiden i medierne som fast standard med at være landets største og bedste forum og organ for religions- og etikrelaterede emner. Den uhyre velskrivende anerkendte forfatter, filosof og anmelder Jurij Moskvitin tilsendte så Kristeligt Dagblad et spændende og informativt diskuterende essay om bogens indhold, men blev blankt afvist. Altså ingen debat.

Efterskrift  (efterår 2005):
Siden hen blev også bind 5 mødt med en besynderlig tavshed, - reelt ignoreret af Kristeligt Dagblad og andre. Således igen ikke nogen debat. Bogen indeholder bl.a. tre kapitler om Moses' lovgivning, og dette var med til at inspirere overrabbiner Bent Lexner (som jeg havde tilsendt bogen som tak for information om jødisk kalender) til kort efter selv at skrive en oplysende kronik om emnet, og den blev straks publiceret af Kristeligt Dagblad.

          Så Kristeligt Dagblads undvigelser af Moses-seriens vigtige bind 4 og 5 skete ikke på grund af enkelte emner, og ej heller fordi det er en serie, for avisen har ellers anmeldt andre serier hele vejen igennem, bind for bind. Men ingen har nogensinde før skrevet 5 bøger om Moses og hans historie, ikke engang et 2-bindsværk om Moses har eksisteret, dvs. her er i realiteten tale om en international sensation, da det også er det største religionskulturelle historieforskningsarbejde nogensinde i denne genre - og her tillige det mest omfattende inter-disciplinariske videnskabsprojekt gennemført af en enkelt person. Trods disse måske ikke uanseelige fakta har den ejendommelige, afvisende adfærd hele tiden hersket ligeledes hos Weekendavisen og Dagbladet Information - og efter nogen tid også hos Jyllands-Posten.
          Forlagets direkte og personlige henvendelser om sagen til de pågældende avisers kulturredaktioner kunne eller ville de implicerede slet ikke besvare, og de brugte netop ikke som normalt afværge-svar om "pladsmangel" og "ikke aktuelt", men slog det helt hen. Hvorfor mon?
          En læserorienteret avis, hvis den ellers vil opfattes som et nyhedsorgan, burde ligesom i andre tilfælde bringe dog i det mindste en forbrugeroplysnings-note om, at den nye bog i det hele taget findes.

          At få udbredt kendskab til bøgerne og deres indhold ... ja, ovenfor er rapporteret nogle illustrerende detaljer om en enkelt del af problemerne. Dermed en hurdle eller modstand med lidt af et gådefuldt mønster, og jeg er naturligvis nysgerrig efter at få noget af dette opklaret en dag. Men som sagt ingen direkte fortrydelse her angående disse aviser. Dem om det. Og bl.a. er i stedet en udvidet debat ved starten på disse avisproblemer kommet fint igang på nærværende site.

Ove von Spaeth

Kære forfatter. Ja, jeg venter og venter på den spændende 4. bog om Moses og Den Hemmelige Religion. Kan der siges noget om, hvornår den udkommer. Med venlig hilsen,

Birthe Rasmussen, - birthe106@mail. - (19.jan.2004)


NOTE (webmaster):  Jf. nedenfor, med OvS's kommentar til (under) næste indlæg "Hvorfor venter Den Hemmelige Religion?"

Goddag, kan De venligst oplyse mig, hvornår Deres bog Den Hemmelige Religion udkommer, (forlaget fra sin side beklager p.t. ikke at kunne præcisere sit svar), venlig hilsen

Verner Lyngskjold, - VL@sitadanmark.dk  -  (28.apr.2003)

::   OvS's svar.   Desværre, der har undervejs været en del problemer. Men bogen ser heldigvis ud til at blive bedre af det tilsidst. Som det ser ud nu, er der gode chancer for udgivelse først på efteråret. Med tak for interessen,
          Ove von Spaeth  -  28.apr.2003

Efterskrift, marts 2005:
Igen må jeg takke alle de mange bind-4-interesserede læsere, som har henvendt sig ofte flere gange til C.A. Reitzels forlag og til undertegnede. Samtidig kunne dette være en lejlighed til at meddele nogle yderligere oplysninger:
          "Den Hemmelige Religion" var klar til udsendelse i december 2003, men på grund af urimelige forsinkelser i trykkeriet udkom den omsider i februar 2004.
          Men forud var der andre, betydelige besværligheder. De første tre bind i Moses-serien var udkommet med ca. et års mellemrum mellem hver bog, men ved bind 4 gik der hele tre år. Når forlæggeren ærligt besvarede forespørgsler med, "ifølge forfatteren er bogen snart ved at være parat til udgivelse", svarede de spørgende ofte noget i retning af, "jamen, det sagde du også forrige gang, vi spurgte".
          Problemet var, at bogen var i virkeligheden umulig at lave, bogstaveligt talt - men nu findes den altså alligevel, skønt den egentlig ikke skulle kunne eksistere. Faktisk tusindvis af vidt forskellige slags data og indbyrdes fremmede informationer, ofte tilmed nær umulige at fremskaffe, men som jeg kunne indse havde en større sammenhæng - og dertil først skulle tjekkes og afprøves samt derefter gives en læselig og samtidig præcis, entydig form, der tillige skulle kunne bruges også af læsere uden historisk og teknisk erfaring.
           Hele to gange med ca. et års mellemrum kaldte jeg manuskriptet tilbage fra forlaget efter lige at have afleveret det - hver gang efter kort betænkningstid fandt jeg, at det alligevel ikke syntes at kunne fungere godt nok.
          Den ældre, erfarne egyptolog, dr.phil.hc. Erik Iversen, (d. 17.7.2001) tidl. forstander for Det Egyptiske Institut ved Københavns Universitet, havde altid uhyre hjælpsomt trådt til ved mange af mine egyptologiske spørgsmål, og havde gennem sit liv publiceret, ofte internationalt, næsten 90 artikler, skrifter og bøger. Han fortalte mig, at hans seneste udgivelser med formentlig større skriveerfaring bag dog ikke var blevet lettere at fremstille end de første: "...for selvom det kan tage måske flere år at indsamle materialet, så er dette intet i forhold til renskrivningen, for det kan frembyde 'det sande helvede' næsten hver gang ...".
          Dog, i mit eget tilfælde var bind 5 alligevel lettere end bind 4. (Desværre endte bind 5 også med igen at være urimeligt forsinket af bogtrykkeren - den udkom først 18. marts 2005, men havde henligget i trykkeriet siden december 2004, hvilket den lovede udgivelse ellers korrekt var blevet dateret til i bogens kolofon).
          Men aldrig i mit liv har jeg haft et så voldsomt omfattende og krævende arbejde som bind 4 - og jeg vil helt bestemt ikke nogensinde igen påtage mig noget lignende. På den anden side var det derfor også en stor personlig sejr, da netop den bog, "Den Hemmelige Religion", udkom - måske den vigtigste af dem alle. Ja, værd at vente på.
          Igen, jeg takker alle for både deres interesse og tålmodighed - og dertil især C.A. Reitzels modige forlægger, Svend Olufsen, som til alles store glæde lykkedes at trodse bogbranchens dengang dårlige konjunkturer samt på det tidspunkt de ejendommelige afslag af omtale af Moses-serien i pressen - men gennemførte med stor dygtighed hele udgivelsen af seriens fem bøger.
          Ove von Spaeth  -  ultimo marts 2005

Lige nu sidder jeg og varmer op til revision af de sidste sider af min bog om Henrik Stangerup, og det er altså dig, der her skal være sparring partner, inden det går løs med teksten om Henrik.
          Jeg morer mig aldeles strålende ved anden gennemlæsning af "Den Hemmelige Religion" - jeg læser med samme kritiske øjne, som når jeg gennemgår egne produkter. Jeg fører konstant rasende og inspireret dialog med dig. - Men der er i dette bind, og så vidt jeg kan se i modsætning til de foregående, nogle trykfejl. Disse er uvæsentlige for mig, da jeg nogenlunde kender dit stofområde, men de er det ikke for en bestemt type akademikere - men! Husk hvad Salomon siger: En enkelt flue fordærver salveblanderens olie; (Prov.).
          Ja, det er virkelig spændende i din "Den Hemmelige Religion", hvordan oldtidsværket Corpus Hermeticum som en sædcelle sætter gang i renæssancens ægcelle som en kædereaktion.

Jurij Moskvitin, filosof, matematiker, forfatter, komponist,  - c/o Gomide, Rua Voluntarios da Patria 166, Apt.1302, 22270-010 Rio de Janeiro, Botafogo, Brasil
 -  (2.okt.2004)

I "Den Hemmelige Religion", især i kap. 28, demonstreres en særlig vinkel, der viser en vekselvirkning, eller "samklang", mellem religionsudvikling og udvikling i opfattelsen af verdensrummet.
          Det er virkeligt tankevækkende - men hvor meget ved vi om, hvad andre i tidens løb også kan have berørt i disse baner?

Asmus Koefoed, 2200 København N, - (14.mar.2004).

::   Svar fra OvS.    Det særlige materiale, som præsenteres vedr. en vekselvirkning, eller "samklang", mellem religionsudvikling og udvikling i opfattelsen af verdensrummet, er så vidt vides ikke før end i "Den Hemmelige Religion" blevet samlet og opstillet i en sådan udstrækning.

          Af andre fremlæggelser af forholdet vedr. samklang mellem synet på himmelrummet og religionen og dens dertil knyttede etiske begreber kan især nævnes videnskabshistorikeren Thomas H. Kuhns værk, "The Copernican Revolution, Planetary Astronomy in the Development of Western Thought". Også Kuhn viser en astronomisk baggrund  som er af ubetinget vigtighed også for forståelsen af den vestlige kulturrevolution, der herved blev indledt - ikke i et vakuum, men under en efterhånden radikal nødvendighed for udskiftning af de igennem lang tid fastlåste dogmer om verdens sammenhæng.

          Desuden er forholdet blevet præcist og sigende udtrykt af filosoffen Immanuel Kant. Han døde den 12. februar 1804, og da han blev begravet, blev der ud fra hans ønske opsat en indskrift med et par af de mest berømte sætninger fra et af hans værker, "Kritik af den praktiske fornuft" fra 1788. I dette værk fremdrager han et nyt fundament for etik og religion i den filosofiske kategorilære (grundlæggende rettesnor som han kaldte "det kategoriske imperativ"):
          - Immanuel Kants ord med den omtalte sammenhæng lyder i indskriften således: "To ting fylder sindet med atter ny og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og mere vedholdende tænkningen beskæftiger sig med dem:  Stjernehimlen over mig og den moralske lov i mig".

          Netop disse træk opfattedes ifølge de gamle traditioner at være forenede i samme person, Moses. Således beskriver de ældste rabbinerskrifter og senere forfatterne i antikken lovgiveren og religionsstifteren Moses også at være både en betydelig stjernekyndig og filosof.

Ove von Spaeth  - (14.mar.2004)

I løbet af 1999 har tidsskriftet Stjernerne bragt Ove von Spaeths artikelserie "Stjernelæren og historien" (med information bidrag fra hans kommende bog "Den Hemmelige Religion", ifølge foromtale). De første fire dele serien omhandlede hovedsagelig forudsigelser og hysteri i forbindelse med årtusindskiftet og august-solformørkelserne i 1998 og 1999. Nogle af forudsigelserne hidrørte fra de såkaldte "Bibelkoder" - det vil sige nogle bogstavskoder i Bibelen, udvalgt efter et matematisk princip. Disse fremkomne bogstaver danner tilsammen en række ord -  og hvor ordene optræder tæt på hinanden i teksten, kan man måske læse en profeti.
          I et brev til redaktionen har retsmedicineren Toni Haugen efterfølgende henledt opmærksomheden på, at der er stillet dybdeborende spørgsmål til denne teori.
          Toni Haugen skriver bl.a.: "På hjemmesiden www.csicop.org (dvs. hos CSICOP, skeptikernes internationale organisation og deres tidsskrift "Skeptical Inquirer") faldt jeg over en fyldig kritisk anmeldelse og en senere endnu mere kritisk opfølgning af Michael Drosnins "The Bible Code", som Ove von Spaeth bl.a. henviser til.
          Anmelderen David E. Thomas er fysiker, udgået fra "New Mexico Institute of Mining and Technology" og videnskabelig konsulent for Skeptical Inquirer og CSICOP, og han har selv udviklet computerprogrammer, hvor han - ved at anvende Drosnins fremgangsmåder - hævder at have kunnet finde "profetier" om så at sige "alt", bekræftet i snart sagt hvilket som helst værk, han har taget under behandling. Såfremt der ikke er tale om grov manipulation med fakta, hvad jeg ikke har skygge af mulighed for at vurdere, må det siges, at det svækker Drosnins (og andres) udsagn ganske betydeligt – trods de mange kontrolundersøgelser og kyndige rekommandører, som der kan henvises til." (Citat slut). 
          Som Toni Haugen anfører, er Michael Drosnins bog "The Bible Code" et af de værker, der er blevet omtalt i artikelserien her i Stjernerne. Med tak for interessen replicerer Ove von Spaeth hertil i det følgende.

Toni Haugen, v/ Arlette Gürtler, redaktør, Stjernerne nr. 9, 1999, pp. 29-30 - læserbrevkasse - (nov.1999)

::   Svar fra OvS:   -  Vedrørende Bibelkoderne. Det er væsentligt at bemærke, at det fremkomne materiale - dvs. især David E. Thomas' artikler på nettet - vender sig imod Michael Drosnins bog. Hvorimod den anden anvendte - og mere analytiske hovedbog om emnet - "Cracking the Bible Code" af Jeffrey Satinover, ikke angribes. Det var på grund af Drosnin, at omtalen af bibelkoderne blev udbredt - men hans resultater kritiseres af mange, bl.a. netop af Satinover, for at være overfortolkede. 
          Ligeledes optrådte en dansk teolog i TV med at erklære om teorien, at hun da også sagtens kunne danne nye ord, som skulle være profetier, ved at bruge Bibelens vokalløse hebraiske tekst. Men hun undlod at fortælle, at hun ikke herudover kunne danne de tilhørende ekstra ord, der placerer en sådan evt. "profeti" nødvendigvis inden for et defineret området - og da slet ikke på nogen måde som ellers ved eksperternes eksempler, så de kan være statistisk beregnelige.
          Som et led i en større sammenhæng berøres dele af emnet i min bog "Den Hemmelige Religion", som udgør bind 4 i serien "Attentatet på Moses", der er til udgivelse på C.A. Reitzels Forlag. Men for et kortere svar her og nu kan i hvert fald følgende siges: 
          Statistik er en eksklusiv videnskab, som ikke-eksperter ofte ikke skal indlade sig på, fordi der er så mange faldgruber og illusionsskabende resultatbilleder. Jeg må derfor kun forholde mig til, at anerkendte statistikere fra universiteter såvel som kodeeksperter fra Pentagon til at begynde med alle var dybt skeptiske. Men de har uafhængigt af hinanden ved forskellige løsnings-programmer i computerne accepteret kode-fænomenet i Mosebøgerne i Bibelen og lignende fænomen i andre bøger, uden at de dog kan forklare nogen baggrund for dets tilstedeværelse.  
          Det er næppe så meget selve Bibelen eller andre anvendte tekster (men Bibelen er særlig "fleksibel" på grund af hebraisk skriftsprogs' manglende vokaler og fravær af ordmellemrum), der giver de såkaldte svar, men et universelt princip angående "som man råber i skoven, får man svar". Spørgsmålet i sig selv er med til at skabe, påvirke eller farve et svar - sandsynligvis ud fra princippet i virkemåden i "I Ching". Tilfældighedsprincippet er reelt ikke er tilfældigt, men er på sin måde udtryk for loven om årsag og virkning.
          I de pågældende artikler i serien blev der desuden påpeget, at hvis disse koder overhovedet eksisterer som noget reelt, så vil tolkning af deres påståede indhold af prognoser eller profetier meget ofte indebære alternative tolkninger og ikke mindst alternative udfald/resultater.

          Ove von Spaeth

Som interesseret læser møder man et væld af opslugende emner i "Den Hemmelige Religion". Jeg har haft stor glæde af, at denne bog, langt mere vidtgående end man ville have forestillet sig, viser de gamle religiøse kulturers stærke optagethed af stjerneverdenen.
          Dette spændende emne kan vi følge her som en rød tråd gennem den tidlige verdenshistorie. Da bogen derunder også omtaler den berømte pilgrimsrute i Nordspanien især for dennes tilknytning til stjernerne, opstår spørgsmålet: Kan man så udlede yderligere herudfra - eller er dette fænomen trods alt af mindre udbredt karakter?

E.M. Stogafo, 2942 Skodsborg, - (12.mar.2004)

::   Svar fra OvS.    Den 1200 år gamle pilgrimsrute i Spanien har altid haft tydelige allusioner til ideer om "stairway to the stars". Ruten omtales stadigvæk med den stjerneforbundne betegnelse Via lacta, 'Mælkevejen'.
          Og den optræder, som anført, i min 4. bog i Moses-serien, "Den Hemmelige Religion", nemlig i kap. 22. I det pågældende kapitel er hovedtemaet Paulus' (tredje) rejse, der samtidig symbolsk synes at følge et bestemt himmelmønster dannet af sigtelinjer mellem udvalgte stjerner.
I oldtiden var det i årtusinder et velkendt begreb, at på himlen var Mælkevejen en kosmologisk hovedvej til gudinden Isis, der i den sammenhæng var udtrykt som stjernen Sirius. Denne vores stærkest lysende stjerne befinder sig nær ved Mælkevejens ene ende.

          Da kristendommen blev dominerende i Det romerske rige, blev Isis-som-Sirius-stjernen identificeret med Jomfru Maria. Dette kan bl.a. ses i "Onomasticon" skrevet af Hieronimus, der i 300-tallet oversatte Bibelen til latin. Stjernen ses derefter ofte benævnt som Mariae Stella, og i forvejen var Maria ud fra "Johannes Åbenbaring" (12,1) kendt som himmeldronningen, igen allerede tidligt kendt som Isis' titel. "Som i Himlen, således også på Jorden": Set som en "afspejling fra himlen" i den jordiske geografi kunne denne vejstrækning til at nå Maria gennemvandres som en særlig pilgrimsrejse.

          En anden form af stjernens navn kendtes som Stella Maris, 'havets stjerne', idet denne klare stjerne Sirius var excellent til at navigere efter til søs.
          Men på et tidspunkt ses den til navigation også så nødvendige Nordstjerne  kaldt ved samme navn, Stella Maris. Det skete måske, fordi der eksisterede mindelser og ideer om den såkaldt oprindelige nordstjerne Lyra eller Vega, der er placeret ved den ene pol af Verdens-aksen. Den akse udgør den vigtige sigtelinje dannet af himlens 3 klareste stjerner: Canopus, Sirius og Lyra/Vega - og er så at sige selve kernelinjen i Mælkevejen. En forbindelse eksisterede derfor fortsat.

         Den spanske rute, El camino de Santiago de Compostella, 'Sankt Jakobs vej ved stjernernes mark', kaldtes altså for Mælkevejen. Siden biskop Theodomirs indstiftelse af den i år 835 har den pågældende rute/vej angiveligt ledt pilgrimme frem til et relikvie kendt som apostlen "Jakobs hovedskal" i katedralen i Santiago.
          Helt samme samme ide udformedes i 'omvendt' forhold i England, idet her var det nu Mælkevejen, der kaldtes for the Way of Saint James (Jakob). Den førte i mere end 800 år den engelske  pilgrimsrute fra det sydlige England op til Jomfru Marias kapel i Walsingham (Walsyngham) i Norfolk, ca. 150 km nord for London.
          Jomfru Maria var i disse mange hundrede år netop også kendt som "Our Lady of Walsyngham". Hendes engelske pilgrimsrute blev utroligt populær: Under indflydelse af ideen om vejen-til-Maria var symboliseret på himlen som Mælkevejens himmelforbindelse til Marias stjerne Sirius, kaldte man allerede fra gammel tid i stedet selve Mælkevejen også for Walsyngham Way.

          Da katolicismen blev afskaffet i England af kong Henrik d. 8., ophørte brugen af ruten i 1538. Men ideen og benævnelsen forblev i sproget og kulturen. Den irske forfatter James Joyce - der i "Den Hemmelige Religion"s kapitel 22 bliver omtalt for sit mytologisk-astronomiske kodesprog i sit litterære storværk "Ulysses" fra 1922 - kalder netop Mælkevejen for Welsingham Way (James Joyce: "Ulysses", episode 17,1003-1036).

          Vedr. bibliografi-oplysninger om stjernerne i forbindelse med disse pilgrimsveje, se bl.a.: Richard Hinckley Allen: "Star Names, Their Lore and Meaning" (reprint New York 1964, s.453-454, 477-480). Samt "Astronomin i James Joyces Ulysses" af Gunnar Larsson-Leander, Institution for Astronomi, Lund, - i Astronomisk Tidsskrift (27.årg., nr.3, sep.1994, s.103-104). .

Ove von Spaeth  - (13.mar.2004)

Subject: Dansk Rockmuseum efterlyser...   Hej. - Jeg skriver til jer fra Dansk Rockmuseum i håb om at komme i kontakt med Ove von Spaeth. - Det drejer sig ikke om Moses, men om Oves tid i 60'erne, hvor han lavede psykedelisk kunst og udgav en bog om fænomenet.
          Jeg efterforsker emnet og området og har i forbindelse med beatgruppen The Beefeaters stødt på flere personer der lavede forskellige psykedeliske kunstformer. En af dem er Ove von Spaeth. - Jeg har svært ved at finde kontaktoplysninger på ham og tænkte om I kunne sende denne mail videre til ham. - På forhånd tak,
          Morten Lander Andersen,  historiker, - Danmarks Rockmuseum, -  1. april 2011 13:53 -
          www.danmarksrockmuseum.dk - (1.apr.2011).
- - -
Til:  Morten Lander Andersen.  -   Det er rigtigt, at jeg skreven særligt udformet bog om emnet, "Psychedeliske 67", og jeg var den første i Danmark, som designede psykedeliske koncertplakater. Desuden skrev jeg kronikker om emnet i dagbladene.
          Både Plakatmuseet i Århus og Kunstindustrimuset i København foruden Det Kgl. Bibliotek har hele min plakat-serie. Det Kgl. Bibliotek har også bogen, i begge udgaver, idet den blev genoptryk i 1969, hvor den var udvidet til det dobbelte omfang. - Hvad kan jeg hjælpe med? - Bedste hilsener,
          Ove von Spaeth, -  1. april 2011 14:05  -  moses-egypt.net  - (1.apr.2011).
- - -
Til:  Ove.    - Tak for dit hurtige svar. - Jeg er historiker og arbejder som sagt ved Dansk Rockmuseum, som er i gang med at indsamle effekter der fortæller den danske rytmiske historie med ALT hvad det indebærer. - Jeg har været i kontakt med medlemmer af Beefeaters og i en scrapbog stødte jeg på dit navn: At du lavede plakater der var populære i England og blev solgt i Walther Klæbels butik. Det har også ledt mig til psykedeliske lysshows. Søren Danielsen, der lavede lysshows dengang, han talte varmt om dig og opfordrede mig til at kontakte dig.
          Vi er meget interesseret i perioden, slut 60'erne og hele det psykedeliske projekt. Jeg sidder her med din lille fascinerende bog, og hvis du har lyst og tid, ville jeg gerne tale med dig om tiden og det psykedeliske, og hvad det betød for dig, og hvad du mente det gik ud på.
          Ellers vil jeg gerne gøre opmærksom på vores eksistens. Hvis du har effekter fra den tid og en dag står og rydder op, må du gerne tænke på Rockmuseet. Vi er lidt hæmmet af navnet. Vi vil gerne være et samtidsmuseum der belyser, hvordan hele den kultur, der kom ud af den musiske bevægelse i efterkrigstiden, påvirkede tiden op til i dag. Selvom det måske ikke altid lige er indlysende, kan der være effekter, vi vil være interesserede i at bevare. Mange hilsener -
          Du kan se nogle af vores effekter her:   http://www.flickr.com/photos/rockmuseum/
          Morten Lander Andersen, historiker, - Danmarks Rockmuseum, -  1. april 2011 14:25   -
          www.danmarksrockmuseum.dk - (1.apr.2011).
- - -
Desuden, jeg havde dengang også skrevet et par korte boganmeldelser og mindre artikler til et Rock-magasin.
          Ove von Spaeth, -  1. april 2011 23:14  -  moses-egypt.net  - (1.apr.2011).
- - -
Til:  Ove.   -  Jeg ville gerne høre om din inspiration dengang indenfor det psykedeliske. Den information jeg har om dig er meget sparsom. Jeg har en artikel fra dengang om, at dine plakater skal sælges fra Klæbels butik "Blow Up", og at de bliver solgt til England, hvor markedet er meget interesseret i dine plakater.
          I din bog beskriver du det psykedeliske som et nærmest religiøst projekt. I hvert fald et ideologisk projekt og med lange historiske rødder. I samtiden blev det set som et pop-fænomen og eftertiden har set det som et specielt 60'er fænomen, der har bund i England og Amerika.
          Det har overrasket mig, at der er personer som dig der er så vidende og fremme på det område. Det i sig selv ville jeg gerne vide mere om. - Museets mission er at være et nationalt museum og gerne med et internationalt perspektiv. Den psykedeliske periode i Danmark er vældig interessant i den forbindelse, fordi det lader til at Danmark er med fremme - og ikke bagud i forhold til England, som er den store inspiration i forhold til musik, popkultur og ungdomskultur. Hvis dine plakater har haft succes i England ville det være meget interessant at høre om, fordi det på tidspunkt er sjældent at den slags kultur eksporteres til England.
          Jeg kan ikke komme så meget nærmere på hvad jeg søger, fordi jeg ikke ved hvad jeg finder. Jeg besøgte Søren Danielsen, som lavede psykedelisk lysshow, og dér lærte jeg at der var en engelsk og en amerikansk tradition. Søren benyttede begge traditioner i sit lysshow, og nu er jeg ved at finde ud af om det har været noget helt unikt han har lavet i forhold til, hvad der skete i andre lande. - Dette er bare et eksempel på det researcharbejde jeg laver lige nu, og som springer ud af nogle donationer af scrapbøger fra gamle Beefeaters' medlemmer.
          Jeg har stor forståelse for, at du sikkert har travlt. Generelt er jeg interesseret i din historie og din viden om det psykeliske. F.eks. vil jeg gerne vide noget om:  Hvordan fik du interesse for det, og hvor fik du din viden fra? Hvad betød det for dig? Synes du beatmusikken havde en positiv rolle indenfor det psykedeliske? Hvordan synes du det gik med det psykedeliske projekt? Har det påvirket dig i dit senere liv? - Jeg er meget glad for din oplysning om, at dine plakater findes flere forskellige steder. En bekymring vi generelt har her på museet er, at tingene går tabt, så det er dejligt, at de er bevaret.
          Morten Lander Andersen, historiker, - Danmarks Rockmuseum, -   4. april 2011 11:00  -
          www.danmarksrockmuseum.dk - (4.apr.2011).
- - -
Til:  Morten L.A.   - Min tid er desværre meget beslaglagt, men jeg kan i første omgang hjælpe med en tekst fra bind 4 af min Moses-serie. Dér vil du se mere om den psykedeliske og den, ikke sjældent, religiøst orienterede side, de åndeligt-ideologiske projekter som ikke mindst blomstrede i Californien. Herfra inspirerede de i resten af verden. Det var et vigtigt aspekt af den tid.
          Her er teksten - med New Age, Stanislaf Grofff, Jung og Vatikanets protester, etc. :

(Hertil fik Morten L.A. tilsendt uddrag af min bog, "Den Hemmelige Religion. - Moses og arven fra Egypten i Fortid og Nutid", udg. i København 2004, pp. 290-304, dvs. hele 29. kapitel: Fra Moses til den ny æra).
          Ove von Spaeth, - 24. april 2011 01:53  -  moses-egypt.net - (24.apr.2011).
- - -
Til:  OvS.   -  Nu har jeg været inde at se din plakatsamling på Kunstindustrimuseet (nu Design Museum Danmark) i Bredgade. Den var virkelig flot! Især Pentangle-plakaten med sølvbaggrunden.
Jeg havde kontaktet en Ph.d. studerende ved Kunsthistorie (Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet), Kristian Handberg, som forsker i retrokultur, og inviteret ham med. Han var meget begejstret og forsøgte tog fotos af plakaterne.  Han var så begejstret, at han har oprettet en blog, hvor du med dine værker er bragt som det første indlæg. Her er dit arbejde beskrevet som cærende af stor grafisk værdi, unikt og overset ... se: retro.blogs.ku.dk
          Morten Lander Andersen, historiker, - Danmarks Rockmuseum, -  ti 13-09-2011 09:44  -
          www.danmarksrockmuseum.dk  - (13.sep.2011).
- - -
Posted by:  Kristian Handberg:   blog  The Psychedelic Revivalism Revisited
          The Sixties were a culturally decisive decade – also concerning the role of the past and the basis for retro. Maybe it is exactly in the middle of the decade that we have "The rift of retro"(Simon Reynolds: "Retromania", 2011) and the shift from futurism to revivalism as the fuel of cultural fantasy. The moment is defined in the upper right corner of The Beatles' lp, Rubber Soul (December 1965) with the ornamented graphics. Few months after an exhibition of Aubrey Beardsley at the in itself retro Victoria and Albert Museum were the starting gathering of the London underground scene took place. And, simultaneously, the first psychedelic posters appeared in San Francisco.
          Here, a relatively recent past style were intensively used to create a visual culture for the psychedelic counter culture from 'Swinging London' to 'Nouveau Frisco'. The Art Nouveau or Jugend school was seemingly the opposite of the dominating high modernism. Therefore it was appropriate for a counter culture as a demonstrative language both for internal and outwards directed communication. In a larger and slightly generalized perspective it could be seen as the first turn from "present futures" to "present pasts" in the terms of Huyssen (Andreas Huyssen: Present Pasts, 2002, p. 11) in the cutting edge culture. That it was also a manifestation of popular and counter culture is also an important condition for retro.
          Here, a relatively recent past style were intensively used to create a visual culture for the psychedelic counter culture from 'Swinging London' to 'Nouveau Frisco'. The Art Nouveau or Jugenstil were seemingly the opposite of the dominating high modernism. Therefore it was appropriate for a counter culture as a demonstrative language both for internal and outwards directed communication. In a larger and slightly generalized perspective it could be seen as the first turn from "present futures" to "present pasts" in the terms of Huyssen (Andreas Huyssen: Present Pasts, 2002, p. 11) in the cutting edge culture. That it was also a manifestation of popular and counter culture is also an important condition for retro.

          This is a complex and rich art historical field that I will not cover here. I will just mention a fascinating view into the psychedelic art that I recently had the opportunity to get in the archives of Design Museum Danmark (formerly and rightly Kunstindustrimuseet). Here, Morten Lander Andersen from Danmarks Rockmuseum had invited me to join the study of the true pioneer of psychedelic poster in Denmark, Ove von Späth (Ove von Spaeth). From 1966 into psychedelic '67, he created series of posters of high graphical value for Danish artists and bands like Beefeaters, Poul Dissing and Exploding Mushroom, and visiting artists like John Mayall and Bert Jansch.
          The use of the Art Nouveau is distinct and even stated in his unique and overlooked book from that era, " Psychedelic '67 " (private press, Copenhagen 1969). In this book, the Jugendstil is praised as "... The first school of art that was deliberately created independently and as a break with 2,000 years of a Roman dominant perception ..." ('Den første stilart, der skabtes bevidst selvstændigt og som et brud med 2.000 års romersk dominerende stilopfattelse') (p. 37).
          The revival must be careful and graphically responsible, as Von Späth emphazises. The emblematic San Francisco covers are surprisingly mentioned as not so successful examples. There are limits for the revivalism but the psychedelic culture did not respected it when also including "... bun dough-like fashion-ads and the sign painters' scams ..." ('bolledejsagtige mode-annoncer og skiltemalerfiduser') (p. 15).
          Von Späth did not stay in "psychedelic '67", as also this example will show, but was leaving the potentials of a fascinating art and design historical study. He is now known as Ove von Spaeth and seemingly dedicated to the study of the historical Moses and other spiritual and historical issues (see:  www.moses-egypt.net) . Hopefully we will one day be able enjoy his work through an exhibition or publication.

Kristian Handberg, Ph.D.-student, Department of Art and Cultural Science, Copenhagen University, - Retro Culture Ideas and Impressions upon the Contemporary Cultural Revivals - The Psychedelic Revivalism Revisited  - Posted by: kristianhandberg | September 9, 2011 | -  http://retro.blogs.ku.dk/  - (9.Sep.2011).

- - -
Posted by:   Morten Lander Andersen   Facebook    Danmarks RockMuseum
          Rockmuseet har været på researchtur til Danmarks Designmuseum for at se på plakater fra en dansk psykedelisk plakatkunstner sammen med Kristian Handberg, Phd. studerende fra Københavns Universitet, som forsker i retrokultur.  -  Kunstneren hedder Ove von Spaeth (comment 19. september, 10:13).
          13. september 2011 kl. 04:06  -  http://www.facebook.com/#!/pages/Danmarks-Rockmuseum/142597715821036   - (13.sep.2011).         
- - -
Posted by:   Claus Rasmussen    Facebook   
          Flotte plakater af Ove von Spaeth, nærmest helt uhørt efter dansk standard dengang.
          13. september 2011 kl. 07:48  -  http://www.facebook.com/#!/pages/Danmarks-Rockmuseum/142597715821036   - (13.sep.2011).
- - -
Til OvS.   - Jeg har lige set nogle utroligt flotte plakater i en omtale af KunstIndustrimuseet. Det er nogle af dine koncertplakater. Ligger du inde med flere af dem fra dengang som man evt kan købe?
          Jeg bemærkede, at du skrev under dit forum, at Plakatmuseet ligger inde med et komplet sæt af dine plakater, og vil i den forbindelse gerne vide om du ved under hvilket tema de ligger. Jeg har for nogle år siden affotograferet alle deres koncertplakater, men fandt ikke dine plakater. Måske ligger de under dit navn (jeg kiggede kun de mange plakater igennem de har under "musikplakater" og spillesteder. Du nævnte i dit forum, at du skrev til tidsskrifter dengang. Jeg har et næsten komplet sæt Superlove. Skrev du i Superlove dengang, eller var det et af de andre blade (jeg har nogle få Wheel m.fl.)? Jeg finder måske ud af det, da jeg lige har købt pr. postorde og antikvarisk begge af dine Psychedelic '67 udgaver. Dem glæder jeg mig til at se.

Claus Rasmussen, - 2011-9-14, 12:22:7 - alrunen@.... - (14.sep.2011).

Møder, Efterår 2003: - torsdag 27/11, lokale 15.1.30.a. - på Københavns Universitet, Amager. Kl. 20.00:
          Moses - en mytologisk figur?, ved dr.theol. John Strange. - Med udgangspunkt i Jan Assmann's bog "Moses, the Egyptian" og Ove von Spaeth's "Attentatet på Moses" diskuteres historiciteten og betydningen af denne store skikkelse.

Dansk Ægyptologisk Selskabs medlemstidsskrift, 'Papyrus', - foredragsliste vedl. nr.1, 23.årg., - (juni 2003) - & desuden på DÆS' web-site, "Møder efteråret 2003", - http://www.daes.dk (pr. juli 2003)

Følgende brev, som ud over at blive sendt til de implicerede arrangører af foredraget, omtalt nedenfor, fremsendes hermed også med en anmodning om optagelse i Debatten på Moses-seriens hjemmesider:

Til:   Dansk Ægyptologisk Selskab, c/o Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet Amager - som arrangører af foredraget "Moses - en mytologisk figur?", med udgangspunkt i Jan Assmann's bog "Moses, the Egyptian" og Ove von Spaeth's "Attentatet på Moses" diskuteres historiciteten og betydningen af denne store skikkelse. Torsdag d.27.11.03 (KUA, Njalsgade 80, Kbh. S, lokale 15.1.30).
          Skuffet - irriteret - og intellektuelt udsat for hungersnød !  Det er vel de ord, der beskriver min sindstilstand, da jeg efter dette foredrag tog nattoget tilbage til Århus. Jeg havde taget en fridag og glædet mig til dette foredrag. Endelig var der nogen, der seriøst ville kommentere Ove von Spaeths bøger om Moses.
          Under præsentationen (skamrosen) af foredragsholderen dr.theol John Strange, oplyste egyptolog Poul-John Frandsen med stolthed, at både foredragsholderen og han selv havde nydt godt af egyptolog dr.phil Erik Iversens støtte og ekspertise, men de "glemte" begge at gøre opmærksom på, at det samme gælder Ove von Spaeth. Efter introduktionen startede en halvanden times arrogant forestilling med indlagte morsomheder som helt klart måtte være indforstået i en tilsyneladende indspist forsamling.

          Ove von Spaeth fortjener meget, meget mere end de ganske få minutter, der blev ofret på ham. Som Hr. John Strange indledende sagde, så havde han læst 1. bind: Attentatet på Moses (… Mon dog???) og "… der var ikke grund til at læse mere - så havde han fået nok (rigeligt)!"  Mage til arrogance! Er det sådan man i Ægyptologisk Selskab forholder sig sagligt til ny forskning? Hvor er forskerånden henne? Nå nej, det er jo rigtigt. Hr. John Strange fortalte jo lige efter, at eftersom det havde været konsensus at Moses selvfølgelig (?) var en myte, så er det også sådan det er! Behøver jeg at sige at det engang i flere hundrede år var konsensus, at Jorden var flad! Er "konsensus" nu blevet et argument for en teori ?

          En enkelt gang undervejs i foredraget forsøgte John Strange at afvise Ove von Spaeths teori om at Moses skulle være egypter, for egyptiske faraoner var opkaldt efter en gud, sagde han. Således var Ramses søn af Ra, og Moses var søn af... hvad? - sagde John Strange, og publikum reagerede med indforstået latter. Hvis han havde læst Ove von Spaeths bøger, havde han måske vidst, at Moses muligvis kunne være søn af Thoth - altså Thoth-moses eller Tuthmosis, som var navnet på Hatshepsuts far, hendes gemal og hendes efterfølger. Det var pludselig svært at tro, at foredraget blev arrangeret af egyptologer.

          Da foredraget var ved at være slut, tjae... så syntes hr. John Strange måske lige at han skulle finde lidt at sige om Ove von Spaeths bog. Og når man ikke har noget konkret, så kan man da (åbenbart) altid fejlcitere og håbe på, at ingen har LÆST bogen. Hr. John Strange kritiserede eksempelvis Ove von Spaeth for at have brugt udtrykket "Fiskenes tegn", da denne stjernebenævnelse stammer fra et system af senere oprindelse. Hr. John Strange glemte blot at fortælle, at Ove von Spaeth gør opmærksom på, at han viser det netop omsat fra det egyptiske system til det senere, som kendes og anvendes i dag!
          Og denne præcision er lige præcis det, der gør von Spaeths bøger så interessante. Kunne årsagen mon være, at von Spaeths teori er så gennemarbejdet og så godt underbygget, at man simpelt hen har svært ved at imødegå den ved at tage stilling til de faktiske oplysninger og kildehenvisninger? Det er tilladt at være uenig i teorien. Sådan er al forskning. Men alle teorier fortjener saglig behandling.
          Med venlig hilsen

Kirsten Puggaard, 8200 Århus N, - kp@spilorama.dk - (2.dec.2003)

Efterskrift I, fra Kirsten Puggaard (KP)  - 18. februar 2004. - Nu er der gået flere måneder efter fremsendelsen af min indsigelse. Total negligering. Ukvalificerethed og fejhed? Det ville have været anstændigt af Dansk Ægyptologisk Selskab at kvittere for modtagelsen og give en forklaring, hvis foreningen vil fremstå som rimelig seriøs.
          Men måske har foreningen ingen ansvarlig ledelse, der, i forbindelse med bl.a. den fatale programannoncering, kan begrunde den fremlagte sag over for mig? For jeg har dog har vist så megen interesse for foreningen og dens arrangementer, at jeg har gjort mig den ulejlighed både at møde op langvejs fra og dernæst at levere min respons til den. Det kunne evt. have blevet til et medlemsskab af foreningen. Jeg forsøgte jo at melde mig ind i forbindelse med foredraget.
          Jeg fik en mail om at jeg snart ville modtage nogle papirer. Da disse papirer ikke dukkede op troede jeg naturligt nok, at det hang sammen med min klage. For nogle dage siden meddelte jeg derfor foreningen (DÆS), at jeg stadig ønskede medlemskab, men stillede som betingelse, at man i hvert fald gav svar på mit første brev.
 
Efterskrift II, fra KP  - 29. februar 2004. - Endelig i mandags blev jeg ringet op af foreningens formand Torben Holm Rasmussen! Han beklagede meget, at foredraget ikke blev som annonceret. De havde haft et bestyrelsesmøde i DÆS om fredagen, hvor det havde været på dagsordenen. Han var enig i, at ligegyldigt om man man var enig eller uenig i din teori, så skulle din teori selvfølgelig behandles sagligt, og at han i øvrigt havde stor respekt for dit arbejde. T.H. Rasmussen sagde, at man ved generalforsamlingen d.28.1.04 ville tage det op.
          Men derefter på selve generalforsamlingen skete altså absolut intet i den retning. Ikke et ord! Åbenbart ikke prioriteret blandt de øvrige sager, hvilket, trods evt. travlhed, dog er et bevidst valg.
          Så hvad er det i det hele taget værd, hvis T.H.R. f.eks. er bange for at støde de pågældende universitetsfolk og derfor undlader at nævne den begrundede utilfredshed over deres fremfærd med foredraget? Han spurgte mig, om jeg kendte dig, hvilket jeg i overensstemmelse med sandheden måtte svare nej til og at jeg via anden kanal havde givet dig kopi af mit brev til DÆS, fordi jeg syntes du fortjente at få at vide, at der i hvert fald var nogle til det foredrag, der var rystet over behandlingen af dine bøger.  
          Du har min allerstørste respekt og hermed selvfølgelig min tilladelse til at bruge dette brev i enhver henseende.

          K.P.

Det foredrag af dr.theol. John Strange på Københavns Universitet, "Moses - en mytologisk figur?", som jeg overværede torsdag 27. nov., har perspektiver! Så derfor synes jeg det igen her må fremhæves, at Dansk Ægyptologisk Selskab, som arrangerede det, forinden havde annonceret, at foredraget ville tage udgangspunkt - som det hed - i Jan Assmann's bog "Moses, the Egyptian" og Ove von Spaeth's "Attentatet på Moses", samt at hensigten med foredraget var at diskutere historiciteten og betydningen af denne store skikkelse.
          Men foredraget afslørede, at Dansk Ægyptologisk Selskab tydeligvis ikke ønskede en seriøs debat om emnet, men åbenbart havde andre hensigter med dette arrangement.

          Det er velkendt, at mange af nutidens teologiske skoler anser Moses for en sent opfundet myte. For mange fremmødte var det ikke netop dét vi kom for at høre om én gang til, men ønskede naturligvis hvad invitationen lovede.
          Stort set al foredragets tid gik med foredragsholderen John Stranges egne tanker og ufravigelige teorier - som var blottet for nytænkning. Kun et superkort øjeblik var der omtale af Ove von Spaeths bog om Moses og her udelukkende med ubefæstede og usaglige angreb. Denne bog Strange stod med, blev derpå på oversmart vis smidt hen ad podiet !!
          Som det også fremgår her, var foredragets substans og kvalitet, såvel som formen, under al kritik. Som reaktion på denne pinlige forestilling på universitetet hørtes efter opbruddet gentagne udtalelser iblandt publikum om at være "snydt for det lovede indhold" og "oprørt over den krænkende og arrogante facon".

          Der udgives mange bøger i forbindelse med det gamle Egypten, bøger der ofte høres mindre om, men lige præcis Ove von Spaeths bøger ses en del egyptologer og teologer at kæmpe mistænkeligt indædt imod - hvorfor? Er deres egne teorier truet af de opdagelser, du har gjort - da du åbenbart har sat dig langt grundigere ind i dit stof end mange inden for fagene? Dine spændende og omfattende underbyggede teorier må ses som en reel mulighed, der må tages seriøst i betragtning.
          Vi var ved foredraget vidner til en opførsel, der i sig selv simpelthen er en afsløring af akademisk skændsel. At det er foregået med deltagelse af bl.a. folk fra universitet, gør bare det hele endnu mere snavset.
         Så med dette brev (hvis du vil, må du gerne bruge det) må jeg virkelig udtrykke dels min store skuffelse over Dansk Ægyptologisk Selskabs behandling af din forskning, og dels min begejstring over dine bøger, din forskning og dine konklusioner. Du, og det store projekt og dets usædvanlige kvaliteter - fortjener bedre.

Erik Ansvang, www.egyptenrejser.dk - aton@egyptenrejser.dk - (& www.visdomsnettet.dk) - (3.dec.2003)

Det er en menneskeret at søge viden. Vores fælles forhistorie er vital for kulturen, og i store dele af verden er historikeres arbejde højt værdsat - også det, der er udført af
forskere, der ikke er tilknyttet universitetsverdenen eller andre store organisationer.
          Men kan den etablerede forskning tillade sig at underkende anden seriøs forskning? Videnskabsfolk kan være destruktive kritikere mod forskere, der ophæver status quo. Har institutioner mere 'ret' til historien? Emnets vigtighed gør, at historien ikke kun må overlades til bestemte trends eller forskningspolitiske tilhængere.


Har institutioner mere ret til historien?
Skønt denne artikel har en aktuel situation som baggrund, er den først og fremmest bragt frem, fordi sagen har principiel karakter. Den følgende episode er blot et eksempel blandt mange, idet den illustrerer en udbredt negativ reaktionsmåde både imod andre opfattelser af vores historie - og imod dette, at andre forskere med anden adgang til materialet, end hvad "kollegerne" normalt benytter, også kan tage historiens spørgsmål op til revurdering.
          En god ting i dette tilfælde er, at en overraskende fjendtlighed utilsigtet har givet mine bøger med nyorientering om den historiske Moses en fordelagtig opmærksomhed. Men hvorfor overhovedet fjendtlighed fra visse akademiske grupper? Denne sag gælder også retten til ordentlig orientering.

          "Moses - en mytologisk figur?" er titlen på et foredrag holdt på Københavns Universitet (auditorium 15.1.30.a.), den 27. nov. 2003, og var arrangeret af Dansk Ægyptologisk Selskab. Min bogserie "Attentatet på Moses" blev annonceret som foredragets udgangspunkt - samt Jan Assmann's bog, "Moses, the Egyptian". Alle-rede i juni 2003 var dette offentliggjort i selskabets medlemstidsskrift Papyrus og på dets hjemmeside.
          En række af deltagerne har uafhængigt kontaktet mig bagefter. Jeg var ikke selv til stede, kendte dengang ikke til det, ingen arrangør henvendte sig om, at mine bøger her var til debat (min e-mail og telf. var dog til rådighed). Men flere af deltagere har med præcise notereferater og lydoptagelse dokumenteret arrange-mentets noget kuriøse forløb.

          Det kan måske være mindre let for publikum at gennemskue, at foredragets fejlagtige påstande med hensyn til bogserien om den historiske Moses virkelig er lodret forkerte: Bøgernes gennemdokumenterede, eksakte resultater afvises med komplet udokumenterede påstande.
          Derfor bringes her et par referater fra foredraget og gengivelser af ordrette udsagn samt dokumentationen for deres konkrete defekter. Det giver åbent indblik i, hvad en del fagfolk i de etablerede institutioner mener at have ret til at tillade sig over for anden forskning udenfor. Sagen er netop god til at demonstrere, hvad der bør forlanges af konkret videnskab.

Forbløffende ukorrekt om bøgernes indhold
Det er en kendsgerning, at inden for forskning er kritik et af de mest uundværlige elementer overhovedet. Analytisk kritik forgylder fremskridt. Helt i modsætning til dette har docent dr.theol. John Strange, dekan og tidl. prorektor ved Københavns Universitet, i sit foredrag direkte fejlrefereret fra den første bog i Moses-serien.
          Med kreativ selektion udelod han tekstens afgørende oplysninger angående en astronomisk daterbar begivenhed, så det kun kunne give et fejlbehæftet indtryk. Bogen viser gammel astronomisk praksis hos egypterne, som han fejlagtigt påstod først fandtes langt senere, så bogen på det grundlag var 'helt forkert lige fra start'.
          Denne doktor søgte her ud fra sin forvanskning af min tekst at nedgøre resten af bogens indhold - til trods for, at bogen omhyggeligt udreder det omhandlede vigtige punkt allerede på side 17 i det indledende kapitel, og tillige dokumenterer dette punkt andre steder.
          Det kan undre, hvad der får en muligvis anset akademiker til at gribe til en så kritisabel handling - med fuld overlæg. Både eksakt forskning og humaniora bygger på forfinet skolastisk tradition med højt udviklet argumentationskultur, hvor det afgjort ikke er videnskabeligt lødigt at undgå at forholde sig til de forelagte relevante data. Han forsatte videre på samme vis, systematisk.
          Strange er af alder et voksent menneske og har begået sin handling med åbne øjne. Han har som alle her i landet vidtgående ytringsfrihed, men har misbrugt den ved i akademisk offentlighed og imod bedre vidende at referere direkte usandt om mine bøger. En universitetslektor, der var rejst hele vejen fra sit jyske universitet for også at høre foredraget, har over for mig bedømt Stranges vildledning som udpræget "en uartighed".
          Tilmed burde fordragholderen respektere, at astronomi, til forskel fra hans eget fag og fremlæggelsesmåde, er en eksakt videnskab. Hans foredrag er et partsindlæg for den trend, han er tilknyttet, baseret på gætterier og beviseligt fravalg af næsten alle bogens afslørende kilder.

Foredragsholder uden opdateret viden
Det kan tillige virke en smule komisk, når foredragsholder Strange i sin tendentiøse kritik har forsømt at opdatere sin egen viden. F.eks. var flere vigtige stjernebilleder - helt modsat hans påstand - velkendte i Egypten længe før hellenismen (fra ca. 300 f.Kr.) og kan også dokumenteres i ældre babylonisk tradition, samt f.eks. i den egyptiske vesir Senmuts stjernekort fra 1500 f.Kr. Det kort viser bl.a. Løvens og Skorpionens stjerner, foruden ikke-zodiakale stjernebilleder såsom Karlsvognen, Bootes, Plejaderne mv, mange var kulturelt fælleseje.

          Fra nyeste forskning er der dokumentation, såvel som der fra oldtidens forfattere findes et materiale, der altsammen fremlægges i bøgerne, og dette indikerer en tidlig datering af israelitternes udvandring fra Egypten.
          Men Strange, hvis seriøsitet ingen må overvurdere efter hans eksperimente-rende læsning af bøgerne, affærdigede disse værkers særdeles omhyggelige undersøgelsesresultater med den faktuelt forkerte begrundelse, at der (citat): er "... konsensus for en sen datering ...". Dette dækker i realiteten, at en gruppe kolleger af denne observans går ind for dette, og så ser man vær fra andre grupper i verden, der kan præsentere andre opfattelser eller mere anderledes materiale og dokumentation. For konsensus er en ofte praktisk, men ikke-endelig 'sandhed'.
          Stranges udsagn er en overanstrengelse af sproget, idet der overhovedet ikke kendes nogen statistik eller "Gallup"-tendensmåling, der vil kunne bekræfte denne ønsketænkning om sen datering. Hvor uvidenskabeligt kan det gøres? Evident ligger det i selve sagens natur, at videnskabelige fund og kendsgerninger aldrig kan vedtages ved konsensus og flertalsbeslutning. I århundreder var det konsensus, at "universets alder er kun 6.000 år".

          Alene det faktum, at en større gruppe forskere, hvoraf mange uundgåeligt kun er let funderede uden fornøden partikulær erfaring på det aktuelle felt, skulle kunne være enige om noget så komplekst i dette vanskelige og tidsmæssige fjerne område, burde mane til eftertanke. Sandheden er da også, at det er småt med videnskabe-ligheden, men er åbenlyst nær pseudovidenskab og historieforvridning.
          Strange hævdede, at: "... det gik over hans forstand, at der uden om Bibelen skulle findes Moses-overleveringer (i rabbinerskrifter m.v.) af nogen værdi! ...". Fraværet af analytisk sammenhæng og fraværet af forbindelse til noget argument overhovedet gør erklæringen meningsløs. Og hans udsagn om egen forstand er på eget ansvar.
          Desuden undlod han at oplyse, at han også ignorerer, at den bibel-eksterne dokumentation i mine bøger såvel som dateringen hviler på et uhørt omfattende, konkret evidensmateriale. Intet er mere provokerende end virkeligheden.

          Det blev demonstrativt fremholdt af Strange, at der i bøgerne omtales brugen af beg til præparation af mumier, og han hævdede om dette, at der aldrig er fundet egyptiske spor heraf.
          Igen, så uheldigt uprofessionelt angående foredragsholderens manglende opdatering af sin viden, idet der i mumierne er fundet signifikante spor af beg, bitumen, kemisk-analytisk dokumenteret at være importeret fra det Døde Hav (jf. bl.a. "La Recherche", févr. 1990, og "Ingeniøren", 30.mar.1990, s.24). I 2002 fandt amerika-neren Michael Lewan i mumierne også kemiske spor fra en egyptisk oliekilde, Gebel Zeit ved Suez.
          Foredragsholderens uhyre få anstrøg af læsninger i Ove von Spaeth's arbejde var tilstrækkeligt for ham til både at afvise den bog, han stod med: - "... så havde han fået nok..." - og til at afvise seriens øvrige bøger på forhånd, helt uden at læse dem. Hvorpå han demonstrativt slængte bogen hen ad podiet! Igen, hvad er hans motiv til overhovedet at holde foredrag om noget, han ikke vil holde foredrag om - eller sætte sig ind i?

Kunsten at kritisere ikke-læste bøger
I alt brugte John Strange blot få øjeblikke på Moses-serien - hovedsagelig med udokumenterede og følelsesladede påstande og uforståelige generaliseringer (eks.: "... alle bogens billeder er helt hen i vejret! ..." virker tilmed en lille smule desperat) - men næsten halvanden time til alene at fortælle om sin egen hypotese.
          Udover at nedgøre disse bøger han ikke havde læst, lykkedes det for denne foredragsholder så imponerende gennemført at lade samtlige sine udtalelser om bøgerne være ukorrekte og misvisende. Det er helt gratis, når det ikke handler om etablerede kolleger.

           I øvrigt skal man passe godt på, hvis nogen vil fuldt tro på konsensus inden for videnskab. Den ene konsensus "afgør" at exodus, hvor Moses ledte israelitterne ud af Egypten, foregik på et lidt sent tidspunkt. Den anden konsensus "afgør", at Moses er en myte, dvs. uvirkelig. En total modstrid, hvor det ene resultat ikke kan eksistere, hvis det andet også eksisterer.
          Men som vi skal se, havde foredragsholderen ikke mindste problem med at bruge dem begge - faktisk lidt af en skizofren bedrift. Hvor uvidenskabelig kan en akademikers kritik i det regi udføres? I anstrengelse for at bevare teorien, bliver opklaring ikke målet.
          For, til sin egen teori støttede han sig igen til "en konsensus" - nr. to - her om Moses som myte! Han udtrykte sin tro, at 'myten' var skabt 1000 år senere: "... i Babylon" - af alle steder - som en trøstende: "... inspiration for de eksilerede jøder". Absurd, for dér havde de i rigt mål Ezekiel - der jo ikke findes udstillet som en opfundet mytologisk person. Og hvordan skulle man i Babylon kende historisk præcise detaljer i det fjerne Egypten et årtusinde forinden?
          Ad den vej kom han behændigt uden om at tage stilling til argumentationen i Moses-seriens bøger, hvilke gennem hele 7 måneder forinden (både i tidsskrift og permanent på web-site) var blevet annonceret som en del af foredragets og diskussionens udgangspunkt. Således en tilsidesættelse, hvor han hermed i længere tid har vidst, at han ville bruge en helt anden dagsorden, der altså inkluderede forsøg på en skueproces.

          Bagefter blev der heller ingen diskussion af bøgerne, da foredragsholderen jo ikke havde kvalificeret sig ved at læse det forelagte stof. Tilsidst omtaltes lidt fra Assmanns bog.
          Således med de egyptologiske arrangørers åbenlyse accept, repræsenteret ved egyptolog Paul John Frandsen (der også tidligere har gjort sig negativt bemærket, ved sit hadebrev til Moses-seriens forlag), har et betydeligt antal af de usædvanligt mange fremmødte - hvoraf flere var kommet langvejs fra (bl.a. en hel del fra Jylland, Fyn, Lolland m.v.) - simpelthen ikke fået leveret det, som arrangørerne havde stillet i udsigt. De måtte alle gå hjem med uforrettet sag og beklageligt ukorrekte informationer.

Krænkelse af god videnskabsetik
Ikke Strange selv, for det kunne ligeså godt have været en anden optrædende, men selve princippet i adfærden bør påtales. Som en hovedregel bør sagsfremlæggelse og diskussion fra universitetsfolks side foregå på en redelig måde og ikke forfalde til uansvarligheder. Elementært. 
          Akademiske grundregler bør som et minimum være respekteret, så man ikke ender med denne fadæse af uhæderlig fremgangsmåde: fejlreferencer og udokumenterede beskyldninger - på bekostning af omfattende afhandlinger om emnet. Det hører simpelthen ikke hjemme indenfor anerkendt norm for god videnskabsskik. Det burde ikke være sket!

          Foredragsholderen er naturligvis i sin fulde ret til at fremsætte sine udtalelser om Moses-seriens bøger helt uden hensyn til videnskabelige krav om samvittighedsfuld analytisk akkuratesse, metodisk refleksion, uvildig kildekritik og egenhændig inspektion (autopsi, selvsyn) af kilder. Men idet Strange altså vælger sin private kurs eller diskurs, burde han være ufravigelig ærlig over for tilhørerne og gøre dem det klart, at det, han siger, ikke er videnskabeligt funderet.
          (Opdat.: At hans udsagn er korrekt gengivet, kan bekræftes hvor han senere gentog dem i "Historie og konstruktion", Forum for Bibelsk Eksegese, vol. 14, 2005, pp. 362-374).
          Set ud fra flere af de nævnte graverende forhold kan den teologiske foredragsholder her have misbrugt sin videnskabstitulerede status, som han i salen blev til overmål (ifølge lydoptagelsen) præsenteret ved; - helt klart udtalte han sig ikke som privatperson.
          UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed er kontrolorgan for netop statsansatte og statsstøttede forskere) definerede fra starten uredelighed som "handlinger eller undladelser, hvorved der i forskningen sker forfalskning eller forvridning af det videnskabelige budskab eller grov vildledning om en persons indsats i forskningen". Men Strange kan nok vide sig sikker på ikke at blive indklaget for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, idet det dog måtte forudsætte en eller anden form for videnskabelighed fra hans side.

          Overordnet er Strange - efter åbent at have eksponeret at være uden relevant skoling på videnskabeligt niveau til at kunne bedømme den foreliggende sag - alligevel kun kommenteret her, da hans adfærd symptomatisk illustrerer ejendommelige fjendebillede-holdninger hos visse videnskabelige kredse. Hvorimod min forskning som udgangspunkt er betinget af, at jeg må forholde mig til en konkret virkeligheds dokumenterede fund, data og historiske beskrivelser og ikke følge ideologiske og forskningspolitiske trends.
          En sådan trend kan ses, når Strange, de facto virkelighedsfjernt, nemlig uden mindste belæg påstår at Moses og exodus er ikke-eksisterende. Hvorfra ved han, hvad der ikke er? Det ved han netop ikke. Han kan kun vide, at der kan være noget som videnskaben måske endnu ikke har observeret.
          Så det er nødvendigt at tage til genmæle her og konkret tilbagevise usande påstande, også fordi der nu er udkommet en hel række bøger i serien om Moses. Med uforsvarlig misinformation har Strange i den sag i princippet forsøgt at narre publikums mere end 300 seriøse Egyptens- og historie-interesserede til helst ikke at købe eller interessere sig for dette værk.

De rettroendes 'fatamorgana' - hvad kan vi lære af det?
Forskningen selv skaber blinde pletter i sit syn med så ukritisk "ved konsensus" at have
vedtaget nogle af den tidlige forsknings oprindeligt provisoriske arbejdsmodeller som at være "sandhed". Det hindrer fokus på evt. flere divergerende linjer og nye vinkler i en sag.
          Eksempelvis har en amerikansk forfatter, Norman Copeland, påpeget, at under den nyere tids videnskabsudvikling består mindst 40 pct. af den af teoretisk konsensus. Dette kan måske næppe være meget anderledes under den så hastige udvikling, og det kan forståeligt nok udmærket være et praktisk grundlag at tage afsæt fra, når man skal gå videre med nye undersøgelser. Men vi skulle dog være ærlige omkring det.

           Hvad kan vi f.eks. lære af det? - dette vigtige hele tiden ikke at glemme, at et konsensusresultat som grundlag kun er et foreløbigt hjælpemiddel, endda et godt og ofte uundværligt middel, men ikke i sig selv er en fastslået, videnskabeligt bevist kendsgerning.
           Efter at jeg med et særligt erfaringsgrundlag på mit område fra nær 25 års koncentreret forskning ved mit interdisciplinariske videnskabsprojekt, derpå har publiceret de analytiske resultater i en række værker der er internationalt respekteret for unikke oplysninger og vurderinger - kræves der dog en hel del mere for at skulle tilsidesætte de nye opdagelser end blot en temporær konsensus' opportune konklusioner.

          Fra Moses-bogseriens indhold har foredragsholderen fået forelagt de samme omfattende oplysninger og dokumentation som alle andre læsere samt de mange fagfolk, som virkeligt har støttet projektet. Så hvilken værdi for udbredelse af viden samt for testning og udfording af resultaterne kan det overhovedet have ved således at stille sig an uden at gøre sit forarbejde?
          Vi kan desværre opleve forskere arrogant mene sig højt hævet over at debattere synspunkter der er i opposition til de for tiden gældende historiemodeller. Ofte ses sådanne forskere og eksperter blot fortsætte med at ignorere arkæologiske fund og andre konkrete opdagelser med åbenbart stærkt ubelejlige fortolkningsproblemer, som med deres blotte tilstedeværelse kan afsløre, når disse rettroendes 'fatamorgana' sandsynligt er et galt spor.
          Heromkring opstår vanligtvis deres point of no return, hvorefter modargumenter overhovedet ophører at have betydning. Ikke den mindste indrømmelse må finde sted - da ekspertisens autoritet vil risikere at krakelere - hvorfor de pågældende i en således fastlåst position bringes til ulykkeligvis at lukke af for endda også enhver fremtidig indrømmelse.

Hvordan gøre det bedre?
I visse ortodokse akademiske grupper i deres komfortable miljø af etableret viden kan man ofte have svært ved at konfrontere ny viden, der dramatisk kan ændre nogle grundlæggende antagelser om oldtidens historie eller forhistorie.
          Hvad der er med til at gøre det svært, er, at f.eks. er arkæologer, teologer eller klassiske filologer naturligvis ikke er top-eksperter inden for mange øvrige i sagen relaterede fag såsom astronomi, arkitektur, ingeniørviden, metalfremstilling, geologi osv. Men under nye tiders forskningsforhold er der især også brug for en mere fuldtonet multi-disciplinær tilgang.

          Det er nu set mange gange at nogle teologer og egyptologer, der iblandt kan opleves mere ideologisk end faktuelt orienterede, på forhånd nedgør bøgerne, med en uansvarlig skråsikkerhed helt uden at have læst dem. De pågældende ved derfor ikke, at de slet ikke er blevet angrebet, når de pr. automatik forsvarer sig systematisk imod bøgernes indhold. Således en forud opstillet solid fjendtlighed imod mine bøger - fremsat af personer, jeg ikke kender og aldrig har mødt eller nogensinde har haft noget udestående med, men som lider af den måske forsknings-politisk korrekte tro, at historien vil rette ind bare fordi de vedtager det.
          Men som angivet i forordene i mine bøger, er mine fremlagte undersøgelser, materialer, udforskning, fund og analyser hermed en række tilbud, man efter behag kan bruge af eller lade være. Bøgerne er uden polemiske opgør og provokative manifester og jeg er ikke missionær.
          De berørte fagfolk har tydeligvis et internt problem med bøgernes ukonventionelle tilgang til stoffet - hvorfor undgår man så ikke bøgerne og lader dem være ligegyldige? Disse folks besynderlige reaktion viser åbent, at det er de bestemt ikke.

          Igen, sagen kan bruges til at vise, hvad reelt bør forlanges af konkret videnskab. Så at forsøge at tie nye ideer ihjel, men alligevel gøre det så højlydt, synes at være en lidt klodset måde at nægte at tage fremlagte fakta i øjesyn på. Uden sammenligning i øvrigt kan det minde om, at andre 'eksperter', ligeledes blandt teologiens lærde repræsentanter, afviste en afgørende videnskabelig opdagelse ved at nægte at tage den i øjesyn i Galileos kikkert.

Ove von Spaeth - (pr. 8.dec.2003)
copyright © 2003   -  moses-egypt.net

Oversigt
Lignende resultater på flere punkter som mine egne angående den historiske Moses, er tidligere blevet fremsat af en række anerkendte forskere af forskellig baggrund:
          Der er virkeligt tale om højt ansete og kompetente arkæologer lige fra Flinders Petrie og John Garstang til John J. Bimson, James K. Hoffmeier og Bryant G. Wood; erfarne autoriteter som historikere og egyptologer Eduard Meyer, G. Lefébure og Suzanne Ratié; religionshistorikere som Hugo Gressmann, V.H. Juvelius m.fl.; og antropologer som Otto Rank etc. Hypotesen er derfor ikke uhørt og tages seriøst.
          Når netop lignende resultater som hos sådanne autoriteter fremlægges i mine bøger, mispræsenterer John Strange og hans kredse det som tåbeligt og ukorrekt.
          Det til trods for at min bogserie fremlægger en mere omfattende og ned i detaljen realistisk helhed, der bygger på et langt større materiale og endda bredere spektrum af kilder og indicier, end det nogensinde før har været realiseret eller endda muligt.
          Lad det være klart, at konsensus kan være stærkt praktisk, ofte uundværlig, som en operationel basis. Bag al uenighed på ydre front er videnskab f.eks. grundlæggende enig i opfattelse af atomteori, dna-molekyle og principper hos Kepler og Darwin.
          Disse principper kan siges endda hævet over konsensus, men bør selvfølgelig kunne udfordres; selv atomteori udfordres - f.eks. af kvanteteori. Når konsensus i visse kredse angående at "Moses og exodus er myter", må konsensusdeltagerne dog vide, at konsensus ikke nødvendigvis er et endeligt billede, foruden at det vil være skandaløst uvidenskabeligt at behandle anden seriøs forskning respektløst. 
          - OvS.

Jf. også:  efterfølgende forløb: forf.s artikel "Imod bedre vidende"    

Et par linjer i hast. Har der været anmeldelser af det nyeste bind af Moses? Eller er der stadig kun sure opstød? Jeg kan ved gud stadig ikke se, hvad der skulle være så skrækkelig forkert ved din teori. Har du tænkt på en engelsk oversættelse? Vi er jo noget trangbrystede derhjemme.

          At læse om Moses-symposiets sure opstød angående dine bøger - det er lige morsomt hver gang. Moses som en myte. Konsensus! Så man kan altså vedtage, at noget er en myte? Ingen af de store forskere inden for de eksakte videnskaber og f.eks. psykologien går jo ind for myter som arketypiske projektioner. Ingen arketypisk projektion kan overhovedet udtrykkes, hvis der ikke er et billede i virkeligheden, som projektionen kan bindes op på.
 
          Til sammenligning, - hvad mente i sin tid den dog begavede Georg Brandes egentlig med, at brevene fra Paulus er et falsum? Men er det ikke bare at sige, at farven har en anden lyd? For nogen må da have skrevet brevene. De er skrevet af en fantastisk intelligent og vittig mand, som endda er en glimrende forfatter. Han må have haft en jødisk baggrund, og han kendte det væsentlige af Evangeliet.
          Ligeledes, på et tidspunkt hævdede mange, at Jesus var en myte. Men hvis man med et vågent øje læser den interessante forfatter fra kejser Neros tid, Petronius, vil man da indse, at både denne forfatters historie om bruden fra Ephesos og kravet om, at arvingerne skal æde Trimalchos' lig, var aktuelle parodier på den i samtiden tidlige kristendoms konkrete stjernefigur.

Jurij Moskvitin, filosof, matematiker, forfatter, - c/o Gomide, Rua Voluntarios da Patria 166, Apt.1302,   22270-010 Rio de Janeiro, Botafogo, Brasil  -  (4.apr.2004)

Welcome to: In the Hall of Maat, ... Reply To This Message - Re: So who are your "favorite" Pseudohistorians? ... /Annie Vedelsby, Date: May-17-04, 01:34 : Here pseudoscience is not so common - yet - but I would name Velikovsky, Osman, and a danish gentleman, Ove von Spaeth, who till now has written 4 books in which he is "proving" that Senmut = Moses. I believe that Joanne Conman has seen his paper about Senmut's astronomical ceiling. Greetings Annie Vedelsby. - Reply To This Message - etc. ...

Annie Vedelsby, - Newsgroup: In the Hall of Maat, - www.thehallofmaat.com/maat/read.php?f=1&i=199585&t=199411 - (17.May2004, 01:34).

Supplying Information  - by Ove von Spaeth:  - The following information is published in order to dispel a certain extreme superficiality, and this may help Annie Vedelsby and especially many other readers in similar situations. Unfortunately, the phenomenon is not uncommon in the academic circles.
          In addition - I would like to thank Vedelsby for giving me this opportunity to dismiss the hearsay in question that, for some years, is irresponsibly distributed concerning my research.

          Presenting Moses as a true historical person, was always the main feature of my series of books. However, this aim does not seem to fit in with Vedelsby's beliefs. Among Vedelsby's assumptions and suppositions, she tries to use Joanne Conman as a witness, - whereby Vedelsby ".. .believes ..." that "... Conman has seen his (OvS's) paper about Senmut's astronomical ceiling ...".
          If any of Vedelsby's beliefs had contained any correct information at all, then fate has not been good to several scientific institutions, e.g. the Jewish National & University Library, The Hebrew University of Jerusalem would then have been lacking this kind of "advice" before they started buying even the first copy of my books. Furthermore, similar "problem" hits The Danish Ministry of Foreign Affairs at its Development Aid Division, Danida, who recommends my books so that the education of the staff can be supplied with information on ancient Egyptian culture and history.

          Vedelsby asserts that I have "... written 4 books 'proving' Senmut = Moses ...". False! In my series of books, five volumes (ultimately) in all, only one volume deals with Senmut - containing new informative finds and discoveries indicating certain historical connections to Moses. Senmut is not mentioned elsewhere, at all. Moreover, I do never in any of my books use the expression "proves", because the books' contents are presented in the only way this material can be useful: in a proper scientific manner.

          Is Vedelsby familiar with the tradition of research applied to basic scientific principles? As a taxidermist at Zoological Museum at the University of Copenhagen, and a member of the Danish Society of Egyptology, she should know. Thus, are Vedelsby's assertions an illusion or deliberate disinformation?
          In terms of the last mentioned and according to examples of Vedelsby's lack of knowledge concerning my books, as she herself has just revealed, she can neither have actually read the books, nor can she have seen a message of Joanne Conman admitting never having read my paper concerning the dating of the Senmut astronomical ceiling (cf. messages of Conman for newsgroup Hastro-L, Jan.2002 - where, furthermore, Conman in advance ignores all facts and data presented in my paper). But, in spite of all this, Vedelsby knows 'for sure' that the author of the books is a "pseudo-historian", and she even knows this beforehand. In any case, this line of action or attitude has absolutely nothing to do with science.

Ove von Spaeth, Zenith I.C. Project, - (31.May,2004).

¤  Still, I am grateful that Vedelsby gave me this extra opportunity to contribute with more information:

NOTE I:   - My favourite "pseudo-scientists" are Tycho Brahe, Darwin, Albert Einstein, and Schliemann - none of whom originally had a thorough academic scientific training or support, but never the less they invented new, ground-breaking scientific methods and - through by their pioneering scientific research - made discoveries and inventions decisive to history and mankind. Vedelsby chose one of her "...favourite pseudo-historians..." to be Ove von Spaeth, whose work she hasn't studied seriously or understood - indeed, a time-saving achievement.
          Concerning my treatise on Senmut's Star Map, it has been published in the esteemed "Centaurus International Magazine of the History of Mathemathics, Science, and Technology".
          Without any of that kind of commentaries, the Ove von Spaeth-paper on the Senmut star map has been received, accepted, and now being accessible worldwide at central libraries of scientific institutions, e.g. in Washington DC, Chicago, Paris, Madrid, Oxford, Cambridge, The Vatican, Cracow, Moscow, Beijing, and Tokyo, - and in several other scientific institutions of history, astronomy, and Egyptology, e.g. in Germany, Belgium, South Africa and Egypt.

          Concerning my research on Moses, my books have been supported by a great number of scientists and experts. To mention a few e.g.: Jes P. Asmussen, Ph.D. (Theology), Professor, formerly at the Carsten Niebuhr Department of Near Eastern Studies, University of Copenhagen; - and Kristian Peder Moesgaard, D.Sc., Professor, History of Science Department, Aarhus University, - Director of the Steno Museum, Denmark's National Museum for the History of Science, Aarhus.
          According to Vedelsby's expressed beliefs those many experts and institutions must all be wrong. But she knows what is "pseudo".

          Ove von Spaeth

NOTE II:   - Until recently, it had been common practice for scientists - for almost a hundred years - to send/deliver their articles on demand as a copy or off print to other scientists. To do so, many used pre-printed postcards with their address and the words "Dear Colleague, Please send me your article/paper entitled... etc.". Now, the Internet makes it even easier to acquire an article. The afore-mentioned Joanne Conman has referred to my web site. Although my e-mail-address is well-presented , she has never asked for a copy of my paper, but stated her judgement against my treatise to her Hastro-L-group in January 2001, still - by her own words - without having read it.
          Conman turned to a fellow newsgroup-member, astronomer van Gent, for support. He hadn't read my paper either, nor had he requested it from me or a library. But this did not stop him from stating, even in a foreign field - and totally outside my paper's content - that a Moses chronology in my books must be feared as being wrong in some way, of course. What a show-off in that group.

          An Australian web site, by Gary D. Thompson, presenting a very useful compilation of literature on ancient astronomy, has placed my paper in this collection together with a strange assertion based on Conman & van Gent's inadequate comments as if these were a result of a serious scientific analysis. - And in continuing the discussions concerning the OvS-paper, now on the Russian Internet, a man named Dimitrij Gusjev, who did not study the paper either, but, instead, he quotes Conman's unfounded opinions as if they were "pure facts". And now, Vedelsby willingly makes a similar mistake.
          My early correspondence with Dr. Clyde W. Tombaugh - a former farm-hand who became a self-taught astronomer and a great expert, and discovered the planet Pluto and more than 1400 asteroids, objects, comets, etc. - is now recorded (side by side, literally, with Carl Sagan's matters) in "Clyde W. Tombaugh Papers" (in New Mexico State University's possession and also to be seen on the Internet). Poor Tombaugh, he did not know that he was exchanging thoughts with a "pseudo". - And regarding to the great Professor in astronomy, the late Carl Sagan, known for his early research (governmental supported) on the possibility of extraterrestrial life - in this avant-garde position he was criticized for performing "pseudo-science". Sagan is often quoted for the statement: "Extraordinary claims require extraordinary evidence". Concerning Conman's and Vedelsby's funny assertions, what kind of evidence have they brought forward?

          And why should my paper be considered wrong by a judgement not based on any testing or argumentation concerning the paper's weighty data? Only because Conman says so. Joanne Conman is known as a "competent amateur Egyptologist" (http://members.optusnet.com.au) and may be a good scholar - but in this case, she does not seem to act like one. Debate and criticism are indispensable to science and research, and Conman's criticism would be most welcome and valuable, especially if it related to what had actually been stated.

          Thus, Conman has expressed her considerations only, with no evidence, and has not proven anything at all, and - from bad to worse - her proclamation is without her personal inspection of the source in question! She is entitled to do so, but then she should by honesty inform her learned forum that this opinion of hers is not genuine scientifically based. - The very problem appears to occur with surprising frequency in the academic world, because some of the critics openly substitute their own opinions and considerations for concrete facts and data. Again, this outcome is not scientific at all.

          Ove von Spaeth

Har på forskud læst Karl Aage Jensens boganmeldelse (af "Den Hemmelige Religion"). Fin - Fin. Har dog et par små bemærkninger: - I anmeldelsens andet afsnit, om Avanceret stjerneviden, står der i 3. linje (et citat fra bogens omtale af Bibelens Job-tekst): "... Gud udspænder nord over tomrummet og hænger Jorden på intet ...". 
          Nord skal ifølge min bibel være Norden (underforstået Nordhimlen), se i øvrigt værket Bibelens Kulturhistorie. Det er nok væsentligt, at der efter Norden følger en kort forklaring, ellers tror mange, det er den nutidige brug af Norden. 

Gilbert Tjørnum, - gilbert.tjoernum@adr.dk - (13.apr.2004)

::   Svar fra OvS.    Lad det være klart med det samme, at jeg må holde fast ved formen af det på dansk gengivne citat, der i min bog "Den Hemmelige Religion" kan læses om Jorden og stjernerne, - det er direkte ud fra, hvad der rent faktisk står i Bibelens afsnit "Jobs Bog". Min tekst blev gennemgået af eksperter netop for at forhindre, at der heller ikke skulle gives anledning til at problematisere selv de mindste af den slags ting.

          Hvad der står i en almindelig dansk Bibel eller i opslagsværkerne er angiveligt blevet til ved mere vægt på kompromisser ud fra også andre formål end en decideret videnskabelig anlagt oversættelse. Så hvis det evt. ikke stemmer med min tekst, vil det i det aktuelle tilfælde ikke være denne, der kan findes ansvarlig for ukorrekt gengivelse.

          Faktum er:  I bibelteksten fra "Jobs Bog" 26,7 står der 'nord' - hvilket på hebraisk er: tsafon. Men havde det været "norden", skulle der have stået ha-tsafon, med foranstillet bestemt artikel, som altså slet ikke findes her.
          Eller hvis nord  havde været nævnt i forvejen i det pågældende Job-kapitel, kunne denne kontekst måske afgøre, at udtrykket ved gentagelsen så evt. kunne oversættes som "norden". Men nord er heller ikke nævnt i forvejen.

          Når der står "norden" i danske bibeler etc., er det de pågældende delvis kirketraditionelt orienterede oversætteres "private" fortolkning. Det kan ikke bruges i min bog, der vil behandle betydningen af Bibelens indhold mere eksakt, fordi bogens formål især går ud på at søge netop at opklare noget af det, der (også netop ved oversættelser) er gået tabt fra de oprindelige religiøse, esoteriske og kultiske forhold.

Ove von Spaeth  - (14.apr.2004)

Vi ligger tit under for forskruet og ind imellem direkte forløjet, "officiel" videnskab, der med en truende autoritet som våben underkuer al åbenhed og alle forsøg på at se verden i en ny belysning og under nye synsvinkler. De uafhængige forskere, der har givet sig i kast med at afdække hemmeligheder i historien, som man ellers ikke havde fået øje på, har - ekstra meningsløst og uretfærdigt, synes det mig - måttet døje nogle drøje hug fra den etablerede videnskab.
          En af vore dages kendte uafhængige, seriøse forskere er den danske forfatter Ove von Spaeth. Han har koncentreret sin mangeårige indsats om Ægypten og Mellemøsten, med enkelte afstikkere til Indien og Europa. Han er først og fremmest kendt for det imponerende, nybrydende og meget spændende fortalte fembindsværk om den historiske Moses, en afhandling som har affødt såvel den største anerkendelse som den største diskussion herhjemme på dette felt i mange år ...
          I sine intense og omfattende studier i stjernekundskab i det gamle Ægypten har Ove von Spaeth fravristet verdens ældste stjernekort hidtil ukendte informationer; lige som han, også med støtte i den metode, præcist har kunnet fastlægge den hidtil usikre opfattelse af tidsplaceringen af den egyptiske kongerække under dens største æra.
          Den fremlagte større sammenhæng i den gamle viden gør altsammen lettere for os at forstå fortidens tankegang og historien gåder. Og sidst men ikke mindst: Samtidig med sin omhyggelige forskning og evnen til at sætte sig ind i tidligere tiders begivenheder og religiøse liv er Ove von Spaeth en sjælden god beretter. Han får os til at vende tingene i hovedet én gang til. Det har vi hårdt brug for!

Bjørn Andersen, forfatter, MA i Litteratur og Sprogvidenskab, journalist DJF, tidl. TV-redaktør - (29.nov.2004)

          Hej Ove,  Når åbenbart dumme skævheder lukkes ud til folk ved sådan et såkaldt foredrag, skal man så bare lade det være og lade et dårligt rygte forblive hængende i luften med mulig langtidsskadevirkning, eller skal man tage til genmæle? Nogle gange er det spild af energi, andre gange kan det være meget konstruktivt.
          Du har valgt det sidste, og jeg synes det er vigtigt, at din vurdering af Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag om dine bøger om Moses er kommet ud på en hjemmeside, - der er mange aspekter i det, blandt andet er det meget meget vigtigt, at verden véd, hvad der foregår omkring bøgerne - tillige med at værket er i fuld fortløbende aktivtet.
          Det kan se ud som om du formodede, at fordragsholderen skulle have givet bedre indtryk om sig selv, men du 'fotograferer' ham i den skete hændelse nærmest som noget useriøs og naiv - alligevel vil altså instituttet åbenbart tilknytte ham (måske siger det noget om instituttet), ja så er det fin stil, at skønt din tekst godt nok kan være ironisk, lader den også hans egne ord være oplæg eller de danner selv billedet, så kan folk selv tage stilling.
          Ja, med hensyn til teksten, er den første del rimelig mundret og dog samtidig skrevet så enhver videnskabsmand hjemmevant kan nikke genkendende til hele formuleringen. Den andre halvdel synes i større udstrækning formuleret mere gennemført alment, og jeg syntes godt om denne deling med den konkrete fokus først inden det bredere sigte med overblik og konklusioner.
          Til bøgernes udbredelse må det med sikkerhed gøre mange mennesker fortsat mere nysgerrige omkring dem.

Merete Gundersen, forfatter, foredragsholder og forlægger, holistisk SIQ-terapeut,  - 13. december 2004 09:59, - http://www.livskilden.dk   -  (13.dec.2004)

          Ove von Spaeths baggrund er ikke en gængs videnskabelig uddannelse, men en tværfaglig viden og et enormt kildemateriale indsamlet gennem et langt liv. - Vel er hans bøger om Moses ikke lige velsete i visse kredse på bjerget. Men måske var det en mere reel behandling af mulige kritikpunkter, man burde tage fat på - eksempelvis i stedet for den letkøbte og hånlige afvisning, jeg som tilhører med nogen forbløffelse personligt overværede ved et møde i Ægyptologisk Selskab i et auditorium på Københavns Universitet, den 23. november, 2003.
          Det havde utvivlsomt klædt foredragsholder og arrangører bedre, hvis man havde forsøgt på rent videnskabelig vis at påpege og dokumentere, hvor man mente Ove von Spaeth måtte have taget fejl i sin tolkning af de tilgængelige kilder. Dette skete altså ikke til trods for, at de involverede universitetsfolk selv havde valgt Moses som aftenens emne og tilmed havde annonceret, at man bl.a. ville tage udgangspunkt i Ove von Spaeths bøger. Hvad man så åbenbart heller ikke ville, når det kom til stykket!

          Umiddelbart finder jeg dog, at den etablerede videnskab på egyptologiens område - også i Danmark - ikke bør afholde sig fra seriøst og offentligt at diskutere f.eks. Ove von Spaeths vidt publicerede arbejde om tolkning og datering af verdens ældste stjernekort, der er afbildet i loftet i Senmuts gravanlæg i Luxor, samt hvilke konsekvenser dette arbejde evt. kan have for den egyptiske kronologi. - Ligeledes finder jeg det spændende og tankevækkende, når Ove von Spaeth detaljeret påviser, at flere historiske forløb i realiteten har sammenfald med fortidens konkrete astronomiske tidsdata i overleverede informationer om begivenheder på himlen over os - eksempelvis i form af solformørkelser - med en mere nuanceret historieopfattelse til følge.
          I det hele taget fortjener mange af denne forfatters tanker og idéer større udbredelse, da adskillige af dem bestemt er egnede til videre diskussion og oplysning. De formår at præsentere visse af historiens anerkendte sandheder i usædvanlige og nye, ukonventionelle sammenhænge, der giver mod på og inspiration til en yderligere fordybelse i emnerne.
  
          Ikke mindst gennem Ove von Spaeths kæmpemæssige arbejde med bogserien om Moses, har jeg lært ham at kende som et fantastisk, engageret og dybt seriøst menneske, der ikke påstår at kende sandheden, men blot henleder opmærksomheden på  de andre og mere utraditionelle vinkler, som tingene måske kan tolkes ud fra.

Ole Henningsen, redaktionen SUFOI - oleh@post1.tele.dk - (6.dec.2004)

Det var med stor glæde, at jeg fandt dine bøger om Moses på biblioteket i september måned, netop som spørgsmålet om Moses i forbindelse med Hatshepsut pressede sig på i mine tanker. Jeg kendte ikke til dine bøger og havde ikke tænkt på et kødeligt sønneforhold, men så Hatshepsut som Bibelens faraos datter. Jeg var også lykkelig uvidende om, at store dele af den "lærde" verden så Moses som en fiktiv person.
          I boghandelen fik jeg at vide, at den første bog var udsolgt fra forlaget - og hos forlaget oplystes, at dén og bog nummer fire snart ville udkomme. Ikke at der ikke er nok af stof at tygge på i de tidl. bind - jeg vil glæde mig til bind 4.
          Jeg ved du til fulde må være bekendt med modstand, med det arbejde du gør, men du er jo også bekendt med hvordan du beskytter dig, ellers var du ikke kommet så langt. Og "popularitet" er ikke nødvendigvis godt, og selv når den er god, skal man være bedre rustet til den end i krig, hvis man vil bevare 'tråden' til den 'bitre ende. Tak for dit arbejde.

Lena Rotenborg, - Educational Consultant and Deputy Chief Assessor for the
International Baccalaureate Organization's Theory of Knowledge Course  - lena.rotenborg@get2net.dk  -  (5.jan.2004)

(Gengives med Lena Rotenborgs skriftlige tilladelse til OvS. pr. 6.jan.2004)

Jeg finder tilbagevisning af Strange helt OK. Giver dig 100% ret i, man umuligt i videnskabens navn kan fremsætte så uholdbare synspunkter som Stranges. Der må være en lille orm der gnaver i ham? Han har jo med alt tydelighed ikke læst et ord i dine bøger, men mener blot han er bedre vidende?

Hans Baron Anckarstjerna, - historiker, journalist MDJ  -  (23.nov.2009)

Jeg har læst om forløbet af Stranges foredrag og i andre tekster om dine bøger - en lidt skræmmende oplevelse fordi jeg er dybt rystet over den behandling, du har fået. Jeg vidste naturligvis, at du havde været udsat for kritik, men ikke i den grad manipulerende den behandling, såkaldte forskere har givet dine bøger.
          Alligevel, - igen ser vi, hvordan nye teorier, nye resultater, der strider imod den traditionelle opfattelse, i den grad vækker had, så forskere og undervisere, der ikke vil have rokket deres eget "videnskabelige" fundament, griber til helt uanstændige virkemidler i et forsøg på at bekæmpe ny viden.
          Når man sidder med det hele samlet - og sammenholder det med de kommentarer, som bl.a. øjenvidner bidrager med, så virker dine modstanderes indfaldsvinkel om noget, jeg troede hørte en fjern middelalder til, hvor enhver ny måde at anskue verden på kunne medføre heksebrænding. Modstandernes tilgang til dine værker virker nærmest religiøs-fundamentalistisk.

          Men hvorfor påtale nogle i øvrigt velkendte dårlige sider i den akademiske verden? I det foreliggende tilfælde må jeg sige tak, på manges vegne, for et klart billede fordi der er den førstehånds rapporteret om det. Der er her givet et særdeles vigtigt oversigtsbillede af noget, omverdenen af indlysende årsager bør vide mere om.
          Din gennemgang af forløbet er perfekt, analytisk og stram, en virkelig god logik i opbygningen med en MEGET berettiget kritisk analyse. Bl.a. at det udpeges, hvordan den ellers akademisk højtrangerede foredragsholder ikke medtager en vigtig del af citatet fra din bogs oplysning om en vigtig astronomisk daterbar begivenhed. Der ligger heri en eklatant videnskabelig fejl, sikkert helt bevidst, som vi ser igen og igen: at man kun medtager det, man kan anvende til at kritisere - og udelader et afgørende element, i forsøget på at køre en helt ny vidensorientering i sænk.
          Som det fremgår af teksten - vi har en menneskeret til at søge viden - ja, til at blive orienterede åbent og anstændigt, uden diktat og skjult dagsorden. For dit budskab er jo præcis: lad os søge viden på en mere konstruktiv måde. Lad så også modtagerne gøre en større indsats for at være åbne.
          Hovedindtrykket er klart: du har præsteret et meget stærkt defensorat, som må og skal ud. Situationsbelysningen er i min vurdering en ganske uundværligt rapport til dokumentation af, hvordan nogle personer med videnskabstitler søger totalt at nedgøre nogle i dit tilfælde forskningsmæssigt udførligt underbyggede udsagn - bare fordi de strider imod dét som de samme såkaldte videnskabmænd selv har formuleret.
          Det er åbenbart meget vanskeligt for nogle at erkende, at gennem forskning udvides vores viden - også ud over, hvad man selv engang troede. Selverkendelse er hos nogle åbenbart et ord uden indhold.
          Min konklusion er efter gennemlæsning: selv om du altid ufortøvet går videre med arbejdet, så er det vigtigt for os andre igen at blive mindet om, hvordan meningstyranniet stadig trives - helt uden respekt for den fremlagte videnskabelige forskning af højeste og fineste karat.

Jens Jørgensen, forfatter, tidl. rektor, og fhv. historiecensor ved Københavns, Odense og Aarhus Universiteter,  - jens@slagelse.... (Byråd) -  (24.11.2009)

Fra Bind 4 (Den Hemmelige Religion) bringes, som det vil bekendt for mange, på Visdomsnettet.dk en udvidet gengivelse af bogens kap. 24: "Religionens tabte dimension". Vi har lige modtaget denne kommentar fra stud.theol Kenneth Knigge angående kapitlets underafsnit om reinkarnationslære senere hos jøderne, at den tekst er:
          "... behæftet med fejl. Henvisningen til Josephus (Antiquitates) er bog 18, men ikke kapitel 3, stk.1, men omvendt kapitel 1, stk.3. Problemet er dog, at dette sted hos Josephus ikke handler om reinkarnation men om genopstandelse (hvilket er en anden snak). Jf. Makkabæerbogen 7,9, som anvender termen "anabiàsis"; korresponderende med Josephus' verbum "anabioà". Her er betydningen helt klar, nemlig at det drejer sig om genopstandelse. ..."
          Nej, betydningen synes absolut ikke klar, man kan godt bruge samme ord med to betydninger, og i øvrigt gengiver du jo selv også Josefus mere udførlige forklaring på reinkarnation, nu hos essæerne. Jeg får derfor lyst til at tilføje yderligere en kommentar til stud.theol'ens kritik af din tekst:
          - Når man tænker på, hvor mange og hvor alvorlige afsløringer, du præsenterer i teksten, er det tankevækkende, at han kun kunne finde én mulig ombytter af kapitel og vers og forskellig tolkning af begrebet genopstandelse. Det må betragtes som stor ros til din forskning og din argumentation i din tekst.

Erik Ansvang, - ansvang@tele2adsl.dk - & - www.visdomsnettet.dk - (8. jul.2005)

I aftes sad jeg og læste igen i bind 4, og det slog mig virkelig, at dine bøger burde have været oversat til engelsk for længe siden. Men ikke-sket er ikke-sket, og det er godt, at det omsider er ved at ske. Hovedsagen er, at du er igang.
           I øvrigt, jeg har på nettet med stigende interesse og ekstrem undren læst nogle uhyrlige angreb og dine tekster med svar. Det giver et bedre perspektiv at se det hele præsenteret på denne måde, og det er jo utroligt afslørende. En god idé, det kan ikke gøres finere. Det er stadig slående og forbløffende læsning, også selv om man havde hørt om uhyrlighederne på forhånd.

Bjørn Andersen, journalist MDJ - (5.maj 2006)

 

Vil nye opdagelser, der er frembragt og udviklet uden for de etablerede institutioner, risikere en uvelkommen modtagelse?
          Inden for nutidens forskning er Moses ofte blevet reduceret til blot at være en myte. Men den nyorienterende bogserie, 'Attentatet på Moses', flytter Moses fra myten tilbage på sin plads i historien.

Af  OVE VON SPAETH, forfatter, historieforsker
 

I Ove von Spaeths bøger om den historiske Moses fremlægges og perspektiveres genfundne dele af en for os stadig aktuel og betydningsfuld historisk sammenhæng - også i relation til religion og filosofi. Det har bl.a. medført en debat, hvor der ved siden af værdifuld modargumentation også kastes irrationelle skygger fra videnskabelige fordomme.

          Videnskabens sigte er ikke et etableret selvforsvar. Dog har bøgerne ofte fået en modtagelse, der må kaldes 'interessant' på grund af visse ejendommelige reaktioner. Følgende overblik kan give udenforstående mulighed for kende modargumenterne til kritikken - men dog med nogen risiko for at få appetit på selv at læse bøgerne med de nye opdagelser om den historiske Moses' dramatiske skæbne og hans indflydelse på senere tiders historie.


Kættersk?

Det er videnskabens væsen at undersøge kritisk. Det er derfor både naturligt og ønskeligt, at nye opdagelser, som er fremlagt i Moses-bogserien, underkastes endog nøje kritik og analyse. Og yderst væsentligt at mulige fejl tages op, for fejl kan man forholde sig til, derimod hvis de efterlades uafklarede kan det influere uheldigt på læserens vurdering af bøgernes indhold.

          I bind efter bind er der til stadighed blevet lagt yderligere data og konkrete eksempler på bordet. Derfor kan det undre, at denne nye forskning kritiseres fortsat med udokumenterede påstande, endda de samme brugt i et evigt kredsløb og som allerede fremførtes af sært oprørte universitetsfolk, da Moses-bogseriens første bind udkom (dokumentation findes bl.a. på bøgernes eget web site  www.moses-egypt.net ). - Men bøgerne fremlægger konkrete resultater på baggrund af anerkendt viden, og enhver kan ved selvsyn erfare, at de dertil forholder sig legitimt til argumenter baseret på relevante data. Det gør de på upolemisk måde. Alligevel, fra visse sider anses indholdet som - kættersk.

          Fra starten blev det fremstillet som i sig selv provokerende, at det er en uafhængig, utraditionel forsker, der søger fra et overordnet syn at påpege nogle større historiske sammenhænge fra nye vinkler på tværs af specialområder. Denne uortodokse budbringer er næppe den rette skydeskive. Det er i virkeligheden det fremdragne, reorienterende oldtidsmateriale i sig selv, der alvorligt udfordrer dele af den konventionelle videnskab. Således ses flere universitetsfolk ud fra deres naturligt afgrænsede specialer dogmatisk og, desværre, arrogant at afvise at vurdere sådanne gennemgående sammenhænge.

          Principielt bygger videnskabens grundlag på at undre sig; men har dens udøvere ikke kritisk sans over for det hidtil selvfølgelige og vedtagne, kan de ikke undre sig. Sommetider kan "for megen viden" blokere fremskridt - og endda afholde fra at kaste blot et blik på noget nyt.
Videnskabens sigte er ikke et etableret selvforsvar. - Om flere, ofte noget agressive, forhold som bøgerne er blevet modtaget under, er der ikke så meget andet at sige end: Fred være med det. Bemærk, - ved yderligere udokumenteret kritik igen af samme generelle karakter vil der herefter kunne henvises til koncise svar her på disse sider - således allerede givet adskillige gange. Men selvfølgelig besvares ny kritik.


Kilder og myter, - og at skelne 'relativ' fra 'absolut'

På baggrund af en række konkrete eksempler på, at en del af kritikerne uheldigvis har ladet egne profileringer og teorier være hovedsagen frem for det behandlede emne, forekommer værkets omfattende evidens-materiale at have skabt frygt for, at accept af dets resultater kunne medføre, at forhold i deres eget arbejde udsættes for tvivl?

1.        Til den omhandlede historiske periode for Moses kendes der normalt ingen nøjagtig datering, men dateringerne i Moses-seriens bøger beskyldes uden videre for at være uantageligt fejlagtige. Det er forkert. For forskningen holder ofte her fast på at datere ældre oplysninger til kun at være fra det (relative) tidspunkt, hvor de som senere fysisk kilde blev nedskrevet. Dette især fordi man ubeføjet har gjort forhåndenværende, relative tidspunkter for selve nedskrivningen af de gamle tekster til nu at være gyldig sandhed.
          Men hvis man i stedet søger at tilnærme sig de pgl. historiske forholds virkelige, dvs. absolutte alder, kunne dette medføre en lidt ændret tidsregning for de pågældende egyptiske og jødiske historiske perioder. Dette kan hos mange forskere opleves som "uønsket", fordi det kunne medføre flere omjusteringer inden for den ofte hidtidigt anvendte, såkaldt relative kronologi.

2.        Uden dokumentation er bøgerne blevet anklaget generelt for at fejlbruge kilder. Det er forkert. Bøgerne bruger bl.a. den metode, at man fordomsfrit undlader på forhånd at kassere tilsyneladende mærkelige og myteagtige kilder. Først undersøges det, om forhold i kildens beretning overhovedet kunne være realistiske i historisk praksis. F.eks. ved at tjekke tids-data (især astronomiske) i en kilde kan man selvsagt bedre hhv. præcisere eller afvise dens pålidelighed. Og kun hvis udfaldet findes rimeligt, kan det blive basis for at gå i hvert fald næste skridt videre i fortsat undersøgelse af kilden. Denne metode har kendte, højt respekterede forskere altid fulgt. Hvorfor vil man ikke acceptere det i dette tilfælde?

3.       Gang på gang kaldes det i visse forskeres kritik for en fejlanvendelse, når bøgerne bruger oldtidskilder, der er i en del tilfælde optegnet senere end tiden for det pågældende tema, som de behandler. Det er galt at påstå dette uden at undersøge konteksten (åbent fremlagt i bøgerne).
          Den særlige pointe angående bøgernes brug af også disse kilder er, at de indeholder overleveret omtale af nogle først i nutiden genopdagede og - i historiske detaljer - præcist dokumenterede begivenheder, der har fundet sted mange hundrede år eller mere før selve den senere tekst blev nedskrevet, men som de pågældende (overleverings)skrivere umuligt selv kan have oplevet eller haft kendskab til andet end netop som eksakt reference fra overleveringer af tidligere dato. I de relevante tilfælde vil netop ingen kunne affærdige en sådan kilde som upålidelig eller fri fantasi.
          (F.eks. i Nordeuropa kan lokale stednavne være fra 500 til 2000 år ældre end registreret i vores ældste historiske kilder. Når en mundtlig tradition her kan være langt ældre end overleverede tekster, vil dog ingen insistere på at datere et stednavn, f.eks. byen Odense tilknyttet guden Odin, til så udpræget sent som til det pågældende steds første skriftlige kilde herom måske så sent som i 1400-tallet).

4.       Desuden - ved bøgernes undersøgelse af mindre udforskede områder, hvor der kun findes sparsomt eksisterende kilder, søger en del kritikere at begrunde afvisning af den fremlagte helhed med, at der ikke samtidig som "modspil" vises nogle modstridende kilder. Dette uanset, at det er præcis disse tilfælde, hvor de kilder ikke eksisterer. Når et undersøgelsesværktøj således rent automatisk trækkes frem, også hvor det, som her, netop ikke kan bruges, bliver det en noget parodisk procedure, der har mindre med forskning at gøre. Karakteristisk har de pågældende kritikere endnu ikke angivet og underbygget blot ét eksempel bag deres påstande om bøgernes fejlbrug af kilder.

5.       De bibelske såkaldte myter om f.eks. hittitterne viste sig efter udgravning af dette folks hovedstad at være sand historie. Tilsvarende har store arkæologer og opdagere afkodet andre påstået uhistoriske myter og derved fundet f.eks. Troja, 'Agamemnons grav', Knossos, Labyrinten, og endnu et helt oldtidsfolk minoerne samt linear-B tavlernes 'urgræske' sprog m.v. Kong Midas blev påstået at være en myte, indtil hans grav blev åbnet i 1950erne. På helt samme måde er også nogle af de overhovedet største arkæologiske fund flere andre steder på kloden blevet fundet, netop ud fra konkret information i flertusindårige myter og legender. Også selveste Buddha blev kaldt en myte, indtil engelske arkæologers udgravninger i 1880erne i Nordindien konkret modbeviste det.
          Når Moses' og israelitternes udvandring fra Egypten og invasionen i Kanaan bliver afvist af forskere blot med påstand om, at det er en myte, idet der ikke er fundet noget spor af den invasion, er dette direkte forkert. Det er uvidenskabeligt funderet med en selvmodsigende sammenblanding - som om nogen var i besiddelse af konkrete spor af, at den israelitiske indvandring definitivt ikke havde fundet sted. Og selv om Israel er et af de arkæologisk mest udgravede lande, så er det et faktum, at 95 pct. af landet endnu ikke er udgravet/undersøgt.
          På universiteterne eksisterer konkret det paradoksale fænomen (accentueret, nu da også humaniora-fagene betegner sig som 'videnskab', hvorfor fysisk videnskab blev nødt til at kalde sig eksakt videnskab) - at der inden for bl.a. teologi, biologi og antropologi m.v. ofte gives totalt forskellige udredninger om fælles større, centrale emner. F.eks. om historiens udspring. Absolut ingen fast akademisk enighed eksisterer her.
          På den baggrund og når der imod bøgernes emne hævdes med netop største fasthed, at "Moses tilhører myterne", burde de pågældende først svare på: Hvordan ved du det? Har du undersøgt det? Dog ses mytepåstanden næsten aldrig fremsat som et spørgsmål, men som urokkelig naturlov. Men naturligvis kan ingen konsensus være gældende som nogen endelig videnskabelig  afgørelse. Engang var der konsensus om, at Jorden var flad.

6.       Der eksisterer en mængde dokumentation om oldtidens mysteriespil, men kun mindre forskning herom. Indsigt i mysterieelementer er selve nøglen til mange mindre forståelige dele i Bibelen og andre oldtidstekster. Hvad der blev sagt og gjort i rollerne i disse spil, fik effekt både politisk og i sprogets talemåder.
          I Moses-bogserien fremdrages konkrete eksempler på alt dette - fra en viden, der normalt ikke er på universitetets skoleskema. På Københavns Universitet har en yngre egyptologisk tekstforsker, med erklæret modvilje mod bøgerne, i pressen angrebet deres anvendelse af denne viden, der belyser et bestemt ritual i Egypten. Han brugte i ramme alvor som 'bevisform', at han "ikke nogensinde var stødt på det" - vel nok mere arrogant end hans betragteligt korte forskningserfaring vil kunne berettige til. Et afgørende punkt er at blive mere historisk bevidst om den store vægt, man overalt i oldtiden lagde på udførelsen af mysteriespil, hvor man gestaltede og gennemspillede gudernes mytologiske handlinger.


Vitalt element

Læserne kan selvfølgelig på ingen måde være tjent med fejlagtig gengivelse af bøgernes emner og sigte, et sigte som ikke mindst lægger an til nytænkning og efterprøvning af dogmer. Men normalt skulle kritikerne, der naturligvis ikke kan vide alt, alligevel kunne være sobre og fair.
          Men at angribe bøgerne på punkter, de slet ikke omhandler, eller til overmål gentage andres ukorrekte kritik uden overhovedet at have læst bøgerne, måske en slags lemming-effekt, er beklageligt at finde hos anmeldere og redaktører med forskningsbaggrund. De bør ikke være hævet over det ansvar, man har på andre områder i samfundet, hvor de fleste af os er underlagt f.eks. den i dagligdagen vigtige markedsføringslovs §2;  her er det ulovligt at anvende urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser, der kan påvirke offentlighedens accept. Ifølge §2 stk.4 skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne dokumenteres. Ignoreres respekt for et kodeks af denne og lignende art, bliver det uheldigvis lettere for kritikken at afstå fra at forholde sig ærligt til kendsgerningerne.

          Udover præcisering af fakta inddrager bøgerne samtidig selve kommunikationen - læseligheden og relevansen - som vitalt element. Men idet dette har bidraget til udvidet interesse for bøgerne i bredere kredse, anses fra universitær side det forhold i sig selv som endnu en mistænkelig omstændighed (citat: "røverhistorier", "fiktion" m.v.). Men foruden det betydelige antal konkrete eksempler i bøgerne fremlægges der usædvanlige mængder af kilder, også sådanne som ofte hidtil var blevet tilsidesat.
          I stedet for at videnskabelige kritikere afviser bøgernes således minutiøst udbyggede grundlag generelt, uden at de mener sig forpligtet til nøjere argumentation, vil det være mere end velkomment, såfremt der kunne opstå lejlighed til at give svar på konkrete spørgsmål. Der vil kunne vokse mange diskussioner frem på baggrund af bøgernes omfattende materialesamling. Informationerne deri er stillet til disposition, så netop videre kredse kan stifte bekendtskab hermed.


Tværvidenskabelig

I traditionel forskning har man almindeligvis hidtil ikke ladet det nye tiltag åbne for nysgerrigheden. Og man har ikke ladet det indgå som innovativt oplæg til dialog og her udnyttet effekten, der kunne stimulere offentlighedens interesse for de pågældende videnskabsområder. Heller ingen har været indstillet på at udnytte kildematerialet - ofte af sjælden art - til at finde elementer, der kan være til nytte i en videre udforskning.
          Inden for f.eks. miljø- eller industriel forskning er det almindeligt at foretage samlede vurderinger ud fra dataindsamling fra endda en hel række af eksakt-videnskabelige discipliner. Men inden for humaniora, hvor man ofte er mere uvant med tværvidenskabelige tiltag, kan det i flere tilfælde opleves, at de pgl. forskere har lettere ved at se bort fra faktuelle resultater. For opdager en videnskabsmand sin faglige kompetence som ude af trit med realiteterne verden, kan han f.eks. opgive sine evt. ønsker om her at besidde en slags vidensmonopol og i stedet opdatere sin viden - eller han kan stemple det nye som forkasteligt.

          Ligeledes her må det være mindre foreneligt med videnskabens væsen, når f.eks. akademikere, også med fine titler og såkaldt ansvarsfulde poster, fralægger sig et køligt videnskabeligt syn og - det kan ikke skjules - slår over i skinger forargelse og undertiden ufine tricks (igen, flere uheldige eksempler). Dette til trods for at der findes faglige og offentlige fora til regulær drøftelse af fremlagte resultater. De pågældende kan muligvis mene at forsvare særinteresser - til tider ud fra en underforstået fuldmagt til at afgøre, hvad der er den rette opfattelse. Desværre er sådanne egenrådige selvbekræftende forsøg på meningsstyring - usynligt udefra - dog stik imod dyrebare traditioner for frihed i forskning og ytring.
          Flere sådanne kritikere optræder endda også som "eksperter" på områder langt uden for egne faggrænser, som om de helt bestemt véd, at Moses-seriens bøger tager fejl, og de véd det med så stor sikkerhed, at de ikke behøver at læse bøgerne nærmere eller tjekke kilder i den sammenhæng. - Thomas Kuhn har i sit respekterede standardværk: "The Structure of Scientific Revolutions", fra begyndelsen af 1960erne, netop redegjort for den iboende faglige modstand mod fornyelser. Det er klassisk stof i videnskabsteori på universiteterne i dag.

          Man kan netop spørge sig, hvad det er for mekanismer, der kan udvirke en sådan i grunden irrationel adfærd? Den amerikanske socialpsykolog Leon Festinger har i et berømt studium i 1950erne påvist, at menneskets allerede eksisterende lager af viden og holdninger udøver kraftig indflydelse på, hvordan det fortolker nye oplysninger.
          Denne teori om hjernens bearbejdning af såkaldte "uharmoniske" informationer er en stadig værdsat klassiker i socialpsykologien (foruden nu at indgå i adskillige seriøse terapisystemer kendtes essensen, f.eks. allerede i Vedanta-filosofien i Indien for flere tusinde år siden). I længden kan det være lammende for et menneske, hvis det ikke kan forholde sig til, hvad det umiddelbart kan se - bl.a. netop hvis dets forudfattede meninger forhindrer det i at se, hvad de fleste andre tydeligt kan se.
          Det er netop som en forsvarsautomatik, der træder i funktion, ved at en forskningsgruppe blot tror, den angribes. I dette tilfælde uanset, at bogserien er upolemisk. At specialisters viden inden for de afgrænsede områder sættes i perspektiv af udenforstående, i dette tilfælde i tværvidenskabeligt regi, er en uundværlig praksis, der kan bidrage til, at vi ikke mister overblikket og bliver ofre for enkeltstående gruppers bestemte verdensbillede og partikulære interesser. For der eksisterer ikke nødvendigvis sammenfald mellem f.eks. en endda seriøs universitetslærdom og relevansen af en reelt eksisterende viden og erfaring.


Imod videnskabens natur

Et papyrus-dokuments 4.500-årige indhold ("Surgical Papyrus Edw. Smith") viser det gamle Egyptens kendskab til konkret videnskab og bl.a. dens basis i (citat:) "at veje og måle nøjagtigt". I dag er begrebet udvidet, men stadig principielt et udgangspunkt ved udviklet videnskab. Ligeledes er det fortsat naturligt, at en nøje undersøgende skepticisme indbygges i videnskabelig forskning, ellers ville man jo kunne godtage hvad som helst.
          Når der kritiseres anden forskning, der måske opfattes som konkurrerende, må en sådan kritik være anlagt seriøst og med respekt - nøjagtigt som ved selve udøvelsen af en seriøs videnskabelig forskning. Overfladiske generaliseringer og uansvarlige følelsesudbrud, der negligerer rationel analyserende evaluering, hører ikke ikke nogen måde hjemme her.

          Argumenter og endelig afgørelse må en opponent behandle adskilt - ligesom ved lovens skel mellem den anklagende og dømmende udøvelse. Hvis man er (for)dømmende i argumenterne (citat: "Det er en bog, som vi kommer til at kæmpe med i mange år fremover") - og er anklagende i dommene (citat: "Hele udgivelsen er dybt beskæmmende og dybt uvederhæftig") - er der tale om en kritisabel og uvidenskabelig sammenblanding af bl.a. testning af egenskaber i værkets præmisser og selve bedømmelsen af værket. Sådanne typer af sammenblandinger er imod ethvert videnskabsanalytisk princip og kan desværre give god 'sikkerhe' for ikke at opnå nogen troværdig konklusion.

          I en juridisk retssag er man uskyldig, til andet er bevist. Men hos en række repræsentanter for videnskab og institutioner kan det omvendte princip undertiden ses at herske. Hos en sådan selviscenesættende dømmende magt falder dommen på forhånd, og lanceres vidt og bredt, begge dele uden at lade materialet teste først og få det belyst omhyggeligt og nuanceret. Når groft urigtige påstande og domme derpå viser sig ugyldige, bliver de ikke formelt trukket tilbage og undskyldt. - Ude i en jungle ved man, at det kan betyde døden, hvis man medbringer sin arrogance. Og i forskning? Med en sådan bagage kan ingen hverken udøve eller bedømme forskning. Den spærring tager på forhånd livet af nye indsigter.

          Det er imidlertid ikke antallet af spaltemillimeter publiceret videnskabstekst, som afgør en forskers kompetence, og heller ikke antallet af besøg på videnskabskongresser, der tæller mest, - hvis man, som f.eks. i det foreliggende tilfælde, skal vurdere konsekvenser af et mere uvanligt kildemateriale i bogserien. Grundlæggende har videnskaben i sig selv aldrig handlet om, ud fra et eller andet bogholder-ideal, at noget nyt absolut skal passe til et gældende mønster - ellers kunne den overhovedet ikke have bragt os de mange store landvindinger. Videnskab er af natur et selvkorrigerende system - og der dukker dagligt nye ting op.
          Den omhandlede Moses-forskning i bogserien, der mere bygger på kvalitative metoder - bl.a. med de intensive, og netop fordomsfri, kildeundersøgelser - vil som nævnt ikke kunne undvære en gennemgribende undersøgende opposition. Ikke mindst fordi nye resultater naturligvis må stå mere til regnskab end de velkendte.
          Og ingen bøger er lydefri. Men når bøgernes forfatter tager ansvar for sit værk og gennem flere år står frem og forsvarer de vigtige hovedtræk heri og samtidig forholder sig konstruktivt til kritikken, er der også herigennem opnået viden om, hvilke dele af modstanden og modviljen der viser sig problematisk: Det kan ikke være rigtigt, at nogen forfatter eller forsker skal begrænse sig "politisk korrekt" og helst undlade at forske på mere avanceret måde, som kunne risikere at overskride nogle akademisk-bureaukratiske rutiner og gøre visse forskningsområders måske lidt stillestående vande oprørte.


Nye indsigter

Hvad der er ukonventionelt og alternativt, er det ofte kun så længe det er nyt - og inden for en del andre fagområder har man da heller ikke samme frygt for at vise uortodoks forskning bevågenhed, når det gælder om at søge ny indsigt. Forskning og analysemetoder, der baserer sig på den værdifulde eksisterende videnskabelige tradition, må både holdes i hævd og samtidig modificeres med nødvendig udvidelse af dennes forudsatte tænkemåder (paradigmer). Så hermed netop ingen uvilje mod den bestående videnskab og forskerverden, men et ønske fra undertegnede om at få realiseret den nu mere og mere nødvendige udvidelse af perspektivet. Så derfor i stedet for f.eks. afledningsmanøvrer over for anderledes viden, vil allerede nu en større rummelighed kunne tages i brug. Den vil alligevel høre med i fremtiden.

          Betegnelsen forskning og hermed forbundne ansete udtryk har naturligvis intet at gøre med kvalitet. Eventuelt kunne nogle af de i den forbindelse mere irrelevante problemer reduceres ved f.eks. at gøre som Alexander Calder, der oprindeligt fandt på at kalde sine skulpturer for objekter - for at undgå at skulle debattere hyppigt imod beskyldningerne om, at hans værker ikke var kunst. Og selve bogserien om den historiske Moses, der ifølge hvert binds forord egentlig mest kan betragtes som et tilbud  til forskningen, kunne ligeledes distancere sig ved måske at benævnes som "historiebelysende underretninger" eller blot "optegnelser". Men igen, det kan ikke være et hovedformål at undgå at støde an.

          I sig selv er det ikke så videre interessant, at bøgerne bliver angrebet med udokumenterede påstande, men ved koncentration om det væsentlige i kontrast til sådanne former for en videnskabeligt set diffus kritik, er dét, der virkelig tæller: At denne Moses-forskning har opnået netop konkrete resultater, for dette kan ikke diskuteres. De taler for sig selv.

          Resultaterne er  til stede, de kan måles, analyseres, diskuteres og modgås. De kan i nogle dele ændres eller forkastes, ingen er ufejlbarlige, andre vil kunne udbygges. De har eksistens - i realiteten for første gang - til forskel fra den hidtidige situation, hvor der er rigeligt af hypoteser, men aldrig konkreter med substantiel underbygning.

          Alligevel har mange fejlagtigt antaget de gennem tiden mest kendte af hypoteserne om Moses - nemlig en Moses der er placeret i andre, senere århundreder eller en Moses som en total myte - som om de var den veritable virkelighed. Derfor opstår en særlig, forsvarende kritik, når disse konstruktioner ikke passer til de nye resultater. Det er simpelthen glemt, at de kun var, og er, ubeviste hypoteser. Dvs. et spørgsmål om tro.

          Og skønt den ekstra reklame for bøgerne fra den mere 'særprægede' del af kritikken sagtens kan være anvendelig, skulle vi hellere i stedet kunne se frem til et mere generøst perspektiv. Nemlig at udvide fagbegreberne til at rumme erfaring fra et større område end hidtil, for konstruktivt og kompetent at bane vejen med bredere åbenhed - i alles interesse.

Ove von Spaeth
copyright © 2002  -  www.moses-egypt.net