Hvad man dog kan finde på! For eksempel at "Moses blev født den 8. februar 1534 f.Kr., som søn af den ægyptiske dronning Hatshepsut, avlet under 'hieros gamos', og som sådan arving til den ægyptiske trone". Forrykt?
          Bestemt ikke, når man har læst Ove von Spaeth's værk om "Attentatet på Moses", der skal udkomme i fem bind, hvoraf det første netop er udkommet.
          Meget overbevisende postulerer værket, at således forholder det sig ifølge de historiske kilder - ikke blot de gammeltestamentlige skrifter, der er religiøse kultskrifter, men også rabbinerskrifter, der er skrevet 1000 år før det Gamle Testamente som en udlægning af Mosebøgerne. Desuden de historiske skrifter, der ikke er kultskrifter, som også er skrevet betydeligt før det Gamle Testamente.
          Når vi hører navnet Moses, tænker vi på det lille barn i båden mellem sivene, som Faraos datter finder og tager til sig som sin egen.
          Men i religionshistorien findes mange paralleller til dette fænomen, at en konge som spæd kommer sejlende til det rige, han engang skal være konge for. Hvor kommer han fra, ved man ikke. Tænk på den danske sagnkonge Kong Skjold. Man kan undre sig over, hvorfor Faraos datter gik ned til Nilen for at bade. Det gjorde hun kun i forbindelse med religiøse kulthandlinger. "Hieros gamos" var en anden særlig kulthandling.


Modsiger det Gamle Testamente sig selv?

"Hieros gamos" (det hellige bryllup) er den kulthandling, hvor guden avler jordiske menneskebørn. Mange har i faget oldtidskundskab moret sig over alle de gudebørn, Zeus har avlet. Men det er sagnverdenen.
          Mere konkrete er de romerske kejsere, der alle frem til Konstantin den Store var "sol invictus". Samspillet mellem et riges hersker og den religiøse forestillings verden om Gud har altid været af afgørende betydning for statsmagten. det er ingen tilfældighed, at dronning Margrethe også er overhoved for den danske folkekirke.
          Ove von Spaeth har en nøjagtig beskrivelse af, hvordan "hieros gamos" forløb. I gudens tempel fandtes et særligt kongeligt kammer, hvor avlingen skete. Kongen havde da klædt sig ud som den gud, han repræsenterede. Hele handlingen foregik efter et bestemt religiøst kultdrama, hvor dronningen blev befrugtet. Når kongesønnen var født, gik der tre måneder, før dronningen igen viste sig offentligt, og det skete ved et renselsesbad i Nilen. Gudesønnen kom så sejlende i en båd, ark - nøjagtigt som Moses gjorde ifølge Mosebøgerne.
          I det Gamle Testamente står der, at Moses var søn af en hebræer, en jøde - det passer dårligt med, at Moses som israelitternes største profet giftede sig med en ikke-jøde. Det ville være en selvmodsigelse for en jødisk profet og lovgiver, der netop pointerede, at jøderne var Guds udvalgte folk, der skal vende den "hedenske verden" ryggen. Modsiger det Gamle Testamente sig selv eller hvad?
          Gang på gang bliver man konfronteret med religionens historiske facts, der kaster nyt lys på Moses. I Ove von Spaeth's værk er Moses en historisk figur, ikke en sagnfigur som vi lærte på universitetet. Og Mosebøgerne ikke en sammenskrivning af tre forskellige overleveringer, men en enkelt mands værk. At Gud har tre forskellige navne i Mosebøgerne, Jahve, Adonaj og Elohim, tilskriver forfatteren ikke den store betydning, "kært barn har mange navne". Jeg er usikker med hensyn til Ove von Spaeth's værk. Bestemt et forsøg på at stille Moses ind i en historisk sammenhæng, der giver mening. At Moses skulle være født til at være en farao - som søn af Ægyptens eneste kvindelige farao - men på grund af en paladsrevolution måtte flygte til Sinai og i stedet for blev jødernes første og største profet over alle, - er en fantastisk påstand, der gør op med 3500 års jødisk og en 2000-årig kristen tradition.
          Men døm selv, man lærer i hvert fald meget om oldtidens ægyptiske og jødiske historie og religion. Uhyre godt skrevet med en indre spænding, der fastholder læseren i en stor oplevelse.
Skulle man komme med en negativ bemærkning om bogen, må det blive, at det er også en del gammel videnskabelig litteratur fra omkring århundredeskiftet, han bygger sine teorier på. Der er meget få henvisninger til vor tids forskning i det Gamle Testamente. Men hvad står der i de næste fire bind?

P.M.

Ove von Spaeth: "De Fortrængte Optegnelser - Attentatet på Moses". Kulturlitteratur C.A. Reitzels Forlag, 1999. 238 sider, illustr., 248 kr.

(Med skriftlig tilladelse pr. 10.12.2001 fra Peter Michaelsen til fri brug for OvS.)

Ove von Spaeths (dansk selvlærd forsker) er i gang med jødisk fortid - her drejer det sig om at flytte Moses og dermed udvandringen fra Ægypten to hundrede år tilbage i tiden. Det er sjovt, men svært og kørt på en teori, der balancerer på usikker grund. Men Spaeth argumenterer godt, selv om det i sagens natur jo ikke er sådan, at beviserne er flyvefærdige. Men de er da til at få forstand og viden af.

          Jeg anbefaler i øvrigt varmt Ove von Spaeths bog. Ove von Spaeths påstand er, at Moses blev født tirsdag den 8. februar 1534 f.v.t. At han var ægyptisk prins. Et stykke nede på rangstigen var han arving til tronen. At han blev født af Hatshepsut, en ægyptisk kongedatter, der senere regerede sammen med sin elsker Jethro, far til Moses. At det ægyptiske præsteskab forstødte hele flokken. At Moses senere stak af og blev hebræernes leder og udvandrede med dem.
          Det hele ligger et par hundrede år længere tilbage, end vi tror. Ifølge bogen oven på nye beregninger og astronomiske data. Men det må også følge af ægyptiske kulturskikke.

          Ove von Spaeth har jo da ret i, at det er påfaldende, at ingen ægyptiske indskrifter fra den tid, der normalt beregnes, overhovedet ænser eksistensen af hebræerne (senere jøderne).
Jeg ved ikke, om det holder. Men påstanden er ny og interessant, og den danske selvstuderende forsker argumenterer omhyggeligt og godt. Det er som is på panden efter en hedetur.

Pedro

Ove von Spaeth: "De Fortrængte Optegnelser - Attentatet på Moses". C.A. Reitzels Forlag, 1999. 238 sider, illustr., 248 kr.

(Med skriftlig tilladelse pr. (10) 19.12.2001 Peder Christoffersen til fri brug for OvS.)

(I nogle databaser er teksten, som er den ene del af en dobbeltanmeldelse, registreret sammen med/under Thomas Cahill: "Arven fra jøderne").

Her er tale om det første af 5 bind, der afslører genopdagede overleveringer, hvor den hellige skrifts største profet - MOSES - siges at kunne være blevet egyptisk tronfølger. De enkelte bind kan læses uafhængigt af hinanden.
          Værket på næsten 1000 sider er af flere "ægte" boganmeldere blevet betragtet som det bedst dokumenterede bud på MOSES-spørgsmålet inden for den moderne forskning. Her er tale om menneskelig berigelse, spændende perspektiver og utroligt oplysende historieskrivning, som ikke læses i romanfart, men som alligevel holder én fast i bekræftelsen, at oldtidsoplysningerne har en soleklar betydning for det moderne menneske.

          Forfatteren har anvendt ikke mindre end 15 år på sine studier og arbejdet med dette storslåede værk, som af videnskaben blandt andet beskrives som "fremtidens bibelforskning", "bredere spektrum af kildemateriale end hos tidligere forskere på det felt", "epokegørende fortolkning", o.s.v.
          I den årelange arbejdsperiode har Ove von Spaeth næsten ikke taget sig tid til at leve på anden vis. Arbejdet har været så afgørende for ham, at de materielle sysler og anden velfærd har og er uden betydning for hans livsførelse. Han skilter ikke med alder, ægtestand eller økonomisk status. Det er for Ove von Spaeth uvæsentligt. Jo, der findes stadig berigende mennesker, der ikke først og fremmest tænker på at komme langt frem i lyset for egen vindings skyld.
          Værket er også interessant derhen, at mange af de smukke fortællinger, som vi kender fra det gamle testamente fra vor skoletid, får en ny videnskabelig drejning, der på en eller anden måde giver læserne en større indsigt tilpasset vor tid og vore depoter af viden.

          Det er historien om Moses, som forfatteren ønsker at beskrive. Det er en bedrift at kunne beskrive så mange "årlag" tilbage med den gedigne dokumentation, man beriges med. At det kræver en enorm selvdisciplin og en rimelig udnyttelse af hjerne-kapaciteten at kunne holde sammen på dette enorme dokumentationsmateriale burde være indlysende.
          Bogen er udgivet af forlaget C.A. Reitzel a/s.

F.B.

(Finn Bentzens tekst findes ligeledes til fri brug på http://www.jak.dk/forening/Bladet99.htm )

Den teologiske forskning, der kategorisk afviser, at Det Gamle Testamentes store profet, Moses, virkelig har levet, får et skud for boven af den danske forsker Ove von Spaeth.
          Han dokumenterer på et tværvidenskabeligt og tilsyneladende yderst holdbart grundlag, at Moses var en historisk person og ikke blot en myte.

          Når det hidtil har knebet med at finde beviserne på Moses' eksistens hænger det bl.a. sammen med, at forskerne har ledt et forkert sted, det vil sige i en forkert tidsperiode. Det har hidtil været en almindelig antagelse, at Moses levede 1200-100-tallet f.Kr., men von Spaeth placerer ham et par hundrede år tidligere.
          Von Spaeth kan ved hjælp af Rabbiner-skrifternes optegnelser om stjernekonstellationer parret med moderne astronomisk viden fastslå, at Moses blev født på en tirsdag - den 8. februar 1534 f.Kr.
          Hans mor var den egyptiske kongedatter, Hatshepsut, datter af Tuthmosis I, og hans far var sandsynligvis præsteastrologen Jethro.
          Moses var med andre ord en ægte egyptisk kongesøn og arving til den egyptiske trone. Og det er jo en lidt anden historie end Bibelens beretning om Moses, der blev fundet i en flettet kurv i sivene ved Nilens bred af Faraos dartter, som opdrog ham som en søn. Ove von Spaeth sandsynliggør, at episoden med barnet sejlende på floden i oldtiden var et udbredt kongebarnsceremoniel i forbindelse med udpegning af tronfølgere.

          Ove von Spaeth har vendt en bunke sten i oldtidens kildemateriale for at nå frem til at kunne flytte Moses fra myte til historie, og hans fremstilling af den ny Moses-historie er med rivende læsning, fordi han formår at redegøre for det ret indviklede historiske puslespil.
          I sin bog fortæller von Spaeth ikke alene om Moses' fødsel, men fremstiller hele hans dramatiske historie, som altså skulle være mere virkelig end den, vi har fået ind med modermælken. han forholder sig også til den bibelske overleverings sløring af Moses' rette herkomst, der også har skjult "eksistensen af en begavet faraoprins, en spændende personlighed og et alsidigt geni".

K.E.W.

Ove von Spaeth: "De Fortrængte Optegnelser. - Attentatet på Moses", 238 sider, 248 kr. C.A. Reitzels Forlag

(Med skriftlig tilladelse pr. 13.12.2001 fra K.E. Watz til fri brug for OvS.)