FORORD AF FORFATTEREN:   Denne revurdering af Moses' status og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med udstrakt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiner's transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives, hvor det er muligt, i direkte transkribtion fra hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version. Supplerende astronomiske data findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger:

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum, Aarhus.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut;  - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet;  - Paul John Frandsen, mag.art., CN Instituttet, Københavns Universitet;  - Geoffrey T. Martin, Ph.D., Professor, Department of Egyptology, London University, England.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - S. Heimann, rabbiner, tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;  - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København;  - Eduard Nielsen, dr.theol., professor, Institut for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet;  - Niels Peter Lemche, dr.theol., professor, Inst. f. Bibelsk Eksegese, Kbh. Universitet.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Arabisk filologi og historie:  Ellen Wulff, mag.art., universitetslektor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet; - Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. M.A. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Erik Dal, dr.phil., førstebibliotekar, Det Kgl. Bibliotek;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Jeppe Berg Sandvej, cand.mag. i teologi og idéhistorie;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Karine Smidth, journalist;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Henry Lincoln, Writer, Researcher;  - Guni Martin, lærer, forf., forlægger;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Kiron Global & Macro Systems Internet, Coín, Spanien.  
          OvS.

Synopsis    -  ABSTRACTS  - oversigt med nøgler og ledetråde angående:

OVE VON SPAETH:  De Fortrængte Optegnelser  
                            - Moses' Ukendte Egyptiske Baggrund


Bind 1 i bogseren "Attentatet på Moses",

- Genopdagede gamle beretninger afslører, at Bibelens største profet var født til at kunne blive egyptisk tronfølger - men at fjender ved hoffet og præsteskabet forhindrede, at han blev farao ...
          Et utraditionelt materiale er her for første gang samlet og fremlagt i en helhed. Heri afsløres det omvæltende og skjulte attentatet på Moses, og at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.
          Sjældne overleveringer bekræfter denne unikke bibelske leders egyptiske basis. Alle kender til overleveringen om Moses, der blev fundet af faraos datter i sivene ved Nilens bred - men var han kun en myte? Eller har betydelige dele af moderne bibelforskning begået "mord på historien"?
          Men episoden med barnet i sivkurvbåden overalt i oldtiden var et kendt og veldefineret ritual praktiseret for kongelige tronarvinger. Via astronomisk datering, der kan efterprøves objektivt på basis af moderne videnskabelig astronomi, genetableres kendskabet til Moses' tidsalder og status; Bogens dybtgåendedokumentation åbner for at flere gåder og andre ugennemskuelige bibelske forhold nu finder deres løsning.

Nøglebegreber og emner : den historiske Moses,  det gamle Egypten,  arkæologi,  antropologi,  oldtidens astronomi,  kulturhistorie,  Bibelen,  kronologi,  mysteriekult,  mysteriespil,  stjernekult,  orakler,  oldtidens historikere,  teologi,  religionshistorie,  Rabbinerskrifter,  Jethro,  det Gamle Testamente,  Torah,  Talmud,  egyptologi,  Ove von Spaeth, Philo,  Josefus,  Theben,  kongebarnsritual,  Faraos Datter,  dronning Hatshepsut,  Isis,  farao Tuthmosis I,  bibelstudier,  Sirius,  Verdens-akse,  mytologiforskning.

*

I  bind 1 i serien om den historiske Moses præsenteres straks fra begyndelsen de overraskende, men veldokumenterede fakta om et hændelsesforløb, der i Bibelen kun refereres i brudstykker. Men nu kan vi følge Moses' vej fra fødslen og videre gennem opvæksten ved Faraos hof, hvor han blev "... oplært i al Egyptens visdom ...." (Apost.Gern. 7,22) og oplevede både storhed og fald; et forløb der blev til en overrumplende anderledes baggrund end hidtil formodet for hans mission - både som religionsstifter og anfører for en stor befolkningsgruppe på flugt.
          Ved at følge nye, overraskende veje lukker bogen op for en hengemt, men forbavsende righoldig strøm af interessante, gamle overleveringer fra oldtiden om Moses og hans liv i Egypten.
Materialet demonstrerer relevante detaljer om Moses i forbindelse med faraohoffet under 18. dynasti i 1500-1400-tallet f.Kr. Tilmed synes det at vise, at Moses i dette egyptiske scenario tidligt var udset til en anden skæbne end den, vi mener at kende fra Bibelen.
          Det meste af bogen omhandler - og giver - med den ene overraskelse efter den anden, et sandt væld af nye oplysninger om den første del af Moses' liv og drama under skiftende faraoner i det gamle Egyptens storslåede civilisation.

Nye data afdækker Moses' ukendte egyptiske baggrund
          På denne udviklede baggrund erogså disse fremkomne spørgsmål blevet afgørende:

-   Hvad  lå der bag den gådefulde beretning om Moses' fødsel?
-   Findes  der skjulte indgreb tidligt i bibelteksten?
-   Var  Moses født af faraos datter?
-   Hvad  kan det indebære, at Moses' navn er egyptisk?
-   Hvorfor  tavshed om de første mange år af Moses' liv?

At Moses blev fundet af faraos datter i sivene ved Nilens bred, er traditionens beretning. Og var faraos bud om drukning af børn en offerhandling tilknyttet gamle kultiske, hemmelige ritualer? En lang række forhold forbundet med sådanne fortidens kulter findes bevaret i historien og genkendes i nutiden bag vores sprog og skikke. Her bryder en opsigtsvækkende, ny dansk bog igennem konventionel anskuelse og afdækker Moses' historie i hele sin logiske sammenhæng - en minutiøs dokumentation åbner hidtil ukendte sider af den gamle beretnings indre drama.
          Et spændende og utraditionelt materiale er her for første gang samlet og fremlagt som en helhed. "De Fortrængte Optegnelser" afdækker et omvæltende og skjult attentat på Moses - samt at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget. En påkrævet revurdering af genopdagede historiske informationer afslører Bibelens største profet som oprindelig forudbestemt til at være egyptisk tronfølger ...
          Overleverede sjældne beretninger om Moses bliver via egyptisk tradition, arkæologi og antropologi sat i relation til Bibelen og upåagtede data i rabbinerskrifterne (Talmud) og hos oldtidens forfattere. - Genfundne astronomiske data, der kan efterprøves objektivt på basis af moderne videnskabelig astronomi, bidrager til præcis datering.
. . .
          Kendskab til Moses' status og tidsalder - som tidligere mangel i bibelsk og historisk viden skabte forvirring om - kan nu genetableres. Flere bibelske gåder har mulighed for at finde deres løsning. En usædvanlig forskningsindsats kan her opleves i form af levende historieskrivning, hvor læseren kan "holde kilderne i hånden" og hele tiden føle sig på sikker grund.
          På et tidspunkt måtte nogen bryde igennem konventionel anskuelse og i stedet fremlægge Moses' historie i en logisk sammenhæng ud fra de mange, ofte detaljerede informationer, der endnu er bevaret om ham. Det er endelig sket her. Og i en forfriskende anderledes form. - Denne bog bygger på gedigent dokumentarisk materiale fra et bemærkelsesværdigt stort spektrum af også sjældnere kilder, foruden bl.a. Talmud - for første gang set i en samlet helhed.
          Bogens revurdering af Moses' status og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig, kulturhistorisk forskning. Heri er det sjældne tekstmateriale i sig selv elementært spændende - og er nu tilgængeliggjort med vægt på, at bogen kan læses uden videnskabelige forudsætninger.
          Moses har været inspiration til romaner og film - hvorimod kildernes data sammen med arkæologiske facts afslører hans virkelige historie som den mest fascinerende af alle.
          Nye fund og opdagelser aktualiseres, de åbner for hidtil skjulte kapitler i vores forhistorie: Fra den kendte bibelske beretning fremdrages et utraditionelt stærkere præg af egyptisk baggrund. To vigtige nøgler hertil erastronomisk datering, der flytter Moses fra myte til historie - og oldtidens magiske riter og mysteriespil, hvis handlingssprog gik tabt hos senere tiders læsere af de gamle tekster.

Af kongelig herkomst
          Blandt de første afgørende resultater, der fremkom på denne særlige historiske baggrund er, at den Faraos datter, der fandt Mosesbarnet ved Nilens bred og tog ham til sig og opdrog ham, må have været ingen ringere end den navnkundige dronning Hatshepsut.
          "Faraos datter" var nemlig en titel, der ikke blev givet til en hvilken som helst datter af farao, men kun til kronprinsesser. Hatshepsut var netop en sådan højtstående prinsesse i kraft af sin rent kongelige afstamning, hvor begge forældre var af kongeslægt og kultisk indviede. Allerede tidligt mens hendes far levede, og hendes to brødre havde døet unge, blev hun ceremonielt ophøjet til at være hans medregent, og i sine senere år blev hun selv regulært kronet som kvindelig farao.
          Og ifølge de solide indikationer i Ove von Spaeths kæmpe samling af oldtids-kildemateriale var Hatshepsut ikke blot den Faraos datter, der fandt Moses og opdrog ham som sin søn - hun var hans rigtige mor.
          Det er også helt usandsynligt, hvilket vi snart opdager, at et hebræisk hittebarn skulle få en opdragelse, hvor han blev indviet i de egyptiske mysterier på samme måde som de egyptiske tronarvinger. I virkeligheden blev Moses opdraget til at være farao. Forfatteren præsenterer yderligere spor, der tyder på, at den fra Bibelen kendte præst Jethro på Sinai var Moses' biologiske far. Han var den daværende Faraos kongelige slægtning og rådgiver.
. . .
          Hatshepsuts kongelige mor, Ahmose, havde i sin tid som dronning arrangeret, at hendes datter (Hatshepsut) kunne være af helkongelig blod, når hun fødtes. Derfor skulle denne dronning Ahmose forene sig med guden under en af de mere specielle konstellationer på himlen, hvilket ansås som værende favorabelt for et sådant samleje, hvor guden i det tilfælde tog bolig i ægtemanden. Det havde Hatshepsut senere hen ikke kunnet gøre hende efter, da hendes halvbror, der var tildelt hende som ægtemand, endnu ikke havde nået en tilstrækkelig alder. Guden måtte derfor i den situation repræsenteres af et andet højtstående, royalt familiemedlem af kongeblod - Jethro.
          "Hieros gamos" (det hellige bryllup) var nemlig den kulthandling, hvor guden avler jordiske menneskebørn. Mange har i faget oldtidskundskab moret sig over alle de gudebørn, Zeus har avlet. Men det var en sagnverden, der var gennemspillet i et religiøst kongekultisk regi.
          Mere konkret ses de romerske kejsere, der alle frem til Konstantin den Store var en guddom, "sol invictus". Samspillet mellem et riges hersker og den religiøse forestillingsverden om guderne har altid været af afgørende betydning for statsmagten.
          Ove von Spaeth fremlægger her en præcis beskrivelse af, hvordan "hieros gamos" forløb. I hovedguddommens tempel fandtes et særligt, kongeligt rum, hvori avlingen kunne foregå, reelt eller symbolsk. Kongen havde da klædt sig ud som den gud, han repræsenterede. Hele handlingen foregik efter et bestemt religiøst kultdrama, hvor dronningen skulle blive gravid.

Rituelt kongebarnsceremoniel
          Når kongesønnen var født, gik der tre måneder, før den nye kongelige mor igen viste sig offentligt, og det skete ved et renselsesbad i Nilen. Man kan undre sig over, hvorfor Faraos Datter gik ned til Nilen for at bade. Det gjorde hun nemlig kun i forbindelse med religiøse kulthandlinger.
          Gude-sønnen kom så sejlende i en båd, "en lille ark", nøjagtigt som Moses gjorde ifølge 2. Mosebog.
          Ikke blot i den egyptiske kultur, men også i andre dele af verden, blev de fremtidige konger i tremåneders alderen i form af et mysteriespil leveret af guderne, ofte således ad vandvejen og alt i sammenhæng med et religiøst mysteriespil. Den fødende dronning eller prinsesse havde i tiden før og efter fødslen opholdt sig på et isoleret sted og blev først officel mor til barnet efter ceremonien ved vandet.
          I religionshistorien findes mange paralleller til dette fænomen, at en konge som spæd kommer sejlende til det land, han senere skal være konge over. Hvor han kommer fra, bliver ikke altid fortalt. Sådan var det eksempelvis med den danske sagnkonge Kong Skjold. Athens grundlægger, kong Kekrops, var udvandret fra Egypten på Moses' tid - ifølge oltidens kirkelige historieskriver Eusebius - og havde på det nye sted gennemført dette kultiske kongeritual på samme måde.

Mere præcis datering
          De gamle overleveringers viden om Moses underbygges af vor tids stærkt forøgede viden om det egyptiske kongehus. Netop disse slægtskabsforhold blev af afgørende betydning for Moses' ændrede livsforløb i Egypten. I forbindelse med rabbinerskrifternes præcise oplysninger kan det nu klarlægges, at Faraos Datter fødte Moses 1534 f.Kr. (i februar). Det pågældende tidspunkt passer med, at Tuthmosis I's unge datter Hatshepsut kronedes året forinden som sin fars medregent med netop denne officielle titel: Faraos Datter!
          Forskningens hidtidige problem angående hvilket århundrede Moses levede i, viser sig her at kunne løses efter at have testet og verificeret rabbinernes overleverede astronomiske daterings- og kalenderoplysninger nu sat i relation til egypto-arkæologisk forskning. Således blev Hatshepsut dronning (1522 f.Kr.) og siden hen, så usædvanligt, kronet til farao (1509 f.Kr.); netop dette kunne i nogen tid beskytte sønnens - Moses' - tronkandidatur.
          Da Moses var ca. 40 år, blev først Jethro og siden også han selv intrigeret ud af Egypten af sin halvbror, den senere Tuthmosis III, i ledtog med en del af præsteskabet. Således gik det til, at Moses i stedet for at blive hersker over Egypten endte som stifter af israelitternes - og dermed senere vor tids - monoteistiske religion(er).

De tre fakta
          Et overblik:  Bogen fremlægger fra Ove von Spaeth's omfattende undersøgelser det virkeligt afgørende materiale, der netop sandsynliggør, at:  -  1)  Moses var egypter og ikke, som længe antaget, hebræer. Det stod herefter klart - bl.a. ud fra mange oldtidstekster og det også dengang udbredte kongebarnsritual han måtte gennemgå, at  -  2)  Moses reelt var søn af "Faraos Datter" og kandidat til den egyptiske trone. Endeligt demonstreres ud fra det spændende kildemateriale, at - 3) den pågældende Faraos Datter så overbevisende kan indikeres at være den historiske, centrale person, der senere blev kendt som dronning Hatshepsut.

Faraohoffets intriger
          Førnævnte højtstående medlem af kongefamilien med flodgud-titlen/navnet Iteru - Jethro(!) - blev altså Moses' biologiske far. Han måtte senere forlade Egypten og bo i eksil på Sinai. Moses' rigtige mor, Hatshepsut, var siden hen blevet gift med sin yngre halvbror, den senere Tuthmosis II, der regerede cirka 1522-1509 f.Kr. Han var Tuthmosis I's søn med en hofdame, Mutnofret, der ikke var af kongeæt.
          I forbindelse med Moses' tilstedeværelse ved hoffet refererede oldtidens kirkehistoriker Eusebius også en overleveret viden om, at Faraos Datters ægtefælle var det ældste kendte tilfælde med lidelsen elephantiasis. Tuthmosis II's 3.500 år gamle mumie, først fundet i nyere tid, i 1881, viser præcis en sådan usædvanlig lidelse, endda i værste grad nogensinde set på et kongemumie!
. . .
          Hatshepsut fik ikke flere sønner; men ægtefællen Tuthmosis II fik med sin ikke-kongelig fødte haremskvinde, Iset, en søn, der siden hen blev farao med navnet Tuthmosis III. Trods sidstnævnte outsider-prins' yderst spinkle kongelige afstamning, støttede dele af præsteskabet - gennem en effektiv intrige - denne aspirant som konkurrent til tronen. Det udløste en voldsom ændring i Moses' skæbne.
          Da Moses måtte flygte, inden han havde overtaget Egyptens trone, har han ikke efterladt sig iøjnefaldende "officelle" spor. Han har derfor ikke, i modsætning til mange faraoner, haft samme ofte livslange mulighed for at forherlige sig selv med byggeri og mindesmærker eller billeder og inskriptioner om sit liv som landets regent.
          Efter at Moses' egyptiske identitet officielt udslettedes, blev han i sit egyptiske hjemland gjort "ikke-eksisterende". Således endnu en årsag til, at sporene af Moses synes forsvundet i selve Egypten. De spor, der stadig måtte være, er hidtil overset, især da Moses-beretningen hovedsageligt har været anskuet ud fra meget senere tiders fortolkning af bibelteksterne fremfor en egyptisk vinkel.

Verifikationen
          Bogens forfatter Ove von Spaeth er den første, der har kunnet fremdrage og udbygge alt dette ud fra et væld af kilder, også fra jødernes gamle rabbinerskrifter såvel som oldtidens historikere samt ud fra et gedigent baggrundskendskab til de egyptiske historiske forhold.
          Som næppe tidligere set i forskningssammenhæng, baseres bogen også på minutiøst nøjagtige astronomiske dateringer. Det sker bl.a. ud fra overleverede informationer i de ældste dele af rabbinerskrifterne. Ove von Spaeth har - også her som den første - kunnet bestyrke bl.a. den pågældende tidsramme mere eksakt ved at anvende en kronologi baseret på astronomi. Dette er den mest præcise, specificerende dateringsmetode, der kendes.
          Også på mange øvrige punkter sandsynliggør forfatteren en højere alder end almindeligvis formodet for de ældste rabbinerskrifter. Mange af disse gamle data har man først kunnet verificeres med vor tids teknik. Forfatteren viser, at de må stamme fra kilder tæt på de originale optegnelser.
. . .
          Alle disse omstændigheder kan herefter, langt bedre end nogensinde før, sættes i relation til arkæologien og historien. Og som bogen viser, har forfatterens intensive forskning især resulteret i, at der nu kan præsenteres et forøget antal overbevisende indicier for Moses samt en mere præcist tidsfæstet historisk epoke.
          Her peger dette afgørende materiale selv på, at Moses' tid ligger 200-300 år længere tilbage end hidtil ofte "vedtaget". Et punkt, der har ført til voldsomt protesterende kritik hos dele af den etablerede forskning.

Syntese
          Rituelle mysteriespil, hvis praksis i vore dage kan virke nærmest utilgængelig, bliver nu indplaceret i den sammenhæng, hvor de så åbenlyst hører hjemme: som noget indgribende og uhyre betydningsfuldt også i datidens dagligliv. Bogen afdækker, at disse kultiske spils indhold rummer mere værdifulde historiske og antropologiske data end tidligere observeret.
. . .
          Alene bibliografien er en bog værd i sig selv. Her er registreret den internationalt set hidtil største samling af videnskabelige bøger og artikler om Moses.
          De mange konkrete og specifikke data afslører således en dramatisk, bevægende, men indtil nu overset del af hans skæbne endda i større sammenhæng og logisk helhed, der ikke kan bortforklares. Resultatet er:  a)  Moses' eksistens i Egypten tidsmæssigt indkredset - og  b)  Konkretisering af Moses' baggrund som kongelig født og Egyptens tronarving. Hermed er tilvejebragt en reel åbning til Moses' egyptiske fortid, som ikke kan undværes til nærmere opklaring af attentatet på Moses.
          Der er nu blevet adgang til et længe skjult kapitel i Egyptens historie - med et skæbnesvangert drama om den unge Moses ved faraos hof ...

*

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 1 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere om indholdet i bind 1:  Mere præcis datering af Moses

- Mere fra bind 1:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

*