FORORD AF FORFATTEREN:  Denne revurdering af Moses' identitet og baggrund er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning og sammenfatter arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer, tillæg og appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret samt opdeling i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Supplerende astronomiske oplysninger findes bag i bogen.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med information samt vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger..

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Bibelforskning:  Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. M.A. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Jødisk/mosaiske kalenderprincipper:  Bent Lexner, overrabbiner, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor;  - Karine Smidth, journalist;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef DI;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          OvS.

Synopsis    -  ABSTRACTS  - oversigt med nøgler og ledetråde angående:

OVE VON SPAETH:  Gåden om Faraos Datters Søn  
                             - Moses' Identitet og Mysterium Revurderet

Bind 2 i bogseren "Attentatet på Moses",

- Ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses, oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat - og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret ...
         Det har undret historikere, at Moses ikke skulle have efterladt noget spor i faraos land. Men opsigtsvækkende fund, for første gang i samlet fremlæggelse, ses at rumme nye, betydelige indicier til at verificere Moses' eksistens i Egypten for 3.500 år siden, under det 18. dynasti.
          Ny information, afkodet ved moderne astronomisk metode i verdens ældste stjernekort, fundet i 1927 i et hemmeligt egyptisk gravkompleks (ved Luxor), giver præcis datering. Denne forbedrede basis samt forøget arkæologisk viden, gør det muligt at fremlægge betydelige indicier, der kan konkretisere Moses' eksistens i det gamle Egypten.
          Denne bog er den første, der i omfattende egyptisk sammenhæng virkelig kan påvise, hvordan Moses' identitet og skæbne må kritisk revideres. Bogen fremlægger også kontroversielle data fra arkæologien, og rabbinske Talmud-tekster, der viser Moses som en højtstående egyptisk leder i landets elite. Hermed gives en hovednøgle til afdækning af en storstilet politisk intrige, ved faraos hof - med betragtelige historiske konsekvenser. De "tavse år" i Moses' liv har nu fået tale.

Nøglebegreber og emner :   det historiske Moses-drama,  det gamle Egypten,  arkæologi, historie, a ntropologi,  oldtidens astronomi, Moses-identiteten,   Prins af Egypten,  ypperstepræster,  mysteriekult, stedfortrædende kongeoffer,  skinhenrettelse,   besværgelsesmagi, identitetstyveri,  navnemanipulation,  billedstorm,  hofkonspiration, stjernemytologi,  astronomi-datering,  kulturhistorie,  Bibelen,  Jethro, mysteriespil,  religionshistorie,  Rabbinerskrifter,  Gamle Testamente, Pentateuch,  Torah,  Exodus,  egyptologi,  Ove von Spaeth,  Philo, Josefus,  bibelstudier,  Faraos Datter,  dronning Hatshepsut,  Isis, kongebarnsritual,  Maatkare,  Theben,  farao, Tuthmosis III,  Sinai, Sirius,  Verdens-aksen,  mytologiforskning.

* *

          I  bind 2  i serien om den historiske Moses tager begivenhederne fart i den gyldne æra, hvor farao Tuthmosis I skabte det nye Stor-Egypten - og ved hans hof blev Moses opdraget til senere at skulle blive farao. Dette fandt sted, fordi han havde en særstatus på grund af nogle usædvanlige omstændigheder ved sin fødsel.
          Med sine respekterede, usædvanligt grundige forskningresultater kan Ove von Spaeth demonstrere en ny realitet bag oldtidens traditioner om Moses: denne fremtrædende personlighed i oldtiden var oprindelig en egyptisk faraoprins, for hvem alt tilsidst gik anderledes - for ved et kup blev Moses udstødt som tronkandidat, og fik ved sin mystiske forsvinden sit eftermæle destrueret.
          Herefter forsøgte han forgæves at genvinde tronen - for til sidst som anfører for Egyptens hebræiske indvandrere nu at søge nyt land.
          Det magtfulde præsteskab simpelthen "fjernede" ham som tronarving,; han blev gjort til storpolitisk syndebuk. Der blev foretaget en veritabel (skin)henrettelse af ham, og til sidst blev hans navn bragt til at forsvinde og bl.a. bortraderet fra inskriptioner, optegnelser, statuer m.v.
          Vi er i dag blevet i stand til at vide dette, idet Moses nu yderligere er identificeret ud fra de gamle kilder i rabbinerskrifterne, nemlig som værende Egyptens mægtigste mand efter farao, idet han havde posten som faraos stedfortræder. Her havde han tillige fået overdraget præcis de høje embeder, som kronprinser/tromfølgere normalt havde.

Nyt indblik om Moses' identitet og mysterium
           På dette forbedrede grundlag fremstår nu disse essentielle spørgsmål:
 
-   Hvorfor var Moses forsvundet i mange år før exodus?
-   Findes Moses' hemmelige gravkammer i Egypten?
-   Hvilken højtstående egypter havde identitet som Moses?
-   Kendte Moses historiens ældste stjernekort?
-   Hvilke skrifter omtaler, Moses blev henrettet på skrømt?

          Et velplanlagt baghold fik udmanøvreret Moses, der med sin alsidige begavelse og personlighed sandsynligvis var blevet en af Egyptens største faraoner. Derpå  stjal en anden prinsmagten og systematisk søgte at destruere alle spor af sin rival. Men det efterfølgende fravær af holdepunkter om forløbet har i nutiden skabt tvivl og postyr om Moses' tilstedeværelse i historien.
          Bogen er den første, der i en så omfattende egyptisk sammenhæng og med forbedret dateringssikkerhed kan påvise, hvordan synet på Moses' identitet og skæbne må revideres.
          Kontroversielle data i det nye materiale giver en hovednøgle til afdækning af den storstilede politiske intrige i det egyptiske hofs højeste cirkler - og dens konsekvenser. De "tavse år" i Moses' liv har nu fået tale.
          "Gåden om Faraos Datters Søn" belyser mere om Attentatet på Moses: Var Moses en mytefigur, eller har betydelige dele af moderne bibelforskning begået "mord på historien"? En opdagelse af kontroversielle informationer har nu afdækket hidtil upåagtede indikationer om Moses' historiske eksistens og nye kendsgerninger bag hans dramatiske skæbne.

Efter attentatet: nu en konstrueret mytefigur
          Fra fortilfælde kendes, at da det sandsynlige sted for oldtidsbyen Troja blev fundet af Schliemann ud fra spor i Homers gamle tekster, blev det længe mødt med mistro i den lærde verden, at der således til beretninger, som ansås for myter, alligevel kunne fremlægges betydelige arkæologiske data til et mere konkret historisk billede. Men netop den type forbehold har længe været opstillet imod Moses-beretningen:
          Attentatet på Moses - udført af hans samtids egyptiske opposition, og senere til dels af oldtidens bibelredaktører - synes endog at have gentaget sig i nutiden hos visse af forskningens nyere skoler, der har gjort Moses til en "konstrueret mytefigur". Men den fremlagte afhandlings gennemargumenterede verificering demonstrerer netop, at der om Moses' liv kan fremlægges mangfoldige arkæologiske og tekstmæssige spor, facts og indicier, "langt flere end til at vinde en retssag". Bl.a. bidrager data fra verdens ældste stjernekort og andre nyere og ældre fund til nysyn og forbedring af en hidtil usikker datering.
. . .
         Opsporing, sammenfatning og fremlæggelse af exceptionel viden fra forskning, fund og arkiver har frembragt betydningsfulde aktstykker. De gemmer på en historisk overraskende Moses-beretning, der har en anden og mere logisk sammenhæng end hidtil antaget. Et veldokumenteret virkelighedens drama. Her ses bl.a. "syndebuk"-syndromet anvendt officielt i en rituel udgave dukke frem bag flere historiske forhold. Det unikke materiale er tilgængeliggjort i en form, så bogen også kan læses uden videnskabelige forudsætninger.

Spændende dokumentation - for første gang i samlet form
          Gennem bogen bliver der for første gang fremlagt en samlet dokumentation - fra talrige oldtidskilder og nutidens arkæologiske resultater - angående at Moses var egyptisk prins, og at han reelt var søn af Faraos Datter, og som sådan udset til at være farao.
          Moses' mor, den historisk virkelige Faraos Datter, var den senere dronning Hatshepsut, og de slående indicier viser, at hun fødte ham i februar 1534 f.Kr. Hun er bemærkelsesværdig ved selv at lade sig krone til farao - således også et stærkt forsøg på at beskytte sønnens kandidatur til farao-posten.
          Den person, der i Bibelen blev Moses' svigerfar, var ifølge indikationer i rabbinerskrifterne et højtstående medlem af kongefamilien og bar flodgud-titlen Iteru - han er Bibelens Jethro. Men Moses havde en halvbror, som farao Tuthmosis II havde fået med en haremskvinde. Den halvbror fik på et tidspunkt udmanøvreret Moses og regerede selv senere under navnet Tuthmosis (III).
          Ganske vist er Hatshepsuts således udmanøvrerede søn ikke længere kendt så direkte, og heller ikke som værende forbundet med navnet Moses. Han er i Egyptens historie bedst kendt som Senmut eller Senenmut (egyptisk for 'moderens bror') og synes at have været et universal-geni.
          Meget tidligt opnår han de høje poster som kongelig stedfortræder og skatmester samt hærfører. Men han er han kendt også som en genial arkitekt, hvad bogen dokumenterer og gengiver ved en gennemgang af de grandiose byggerier samt de utrolige gravanlæg han udførte for både sin mor (dronningen) og sig selv. (Dog kan seriens øvrige bøger læses uafhængigt af disse opdagelser og uden at skulle acceptere Moses i denne rolle).
. . .
          Det betydelige antal indicier som fremgår hos oldtidens forfattere og den meget forøgede viden baseret på arkæologiske fund, bidrager stærkt til at indicere, hvem der i det gamle Egypten kunne være selve denne person, der siden hen blev kendt som Moses. Det viser sig at være netop en strålende begavet person, hvis position blev saboteret af misundere - heriblandt en særdeles dygtig konkurrent, men øjensynligt også af en række middelmådigheder - en gennem historien ikke ukendt problemstilling.
          Læseren får fremlagt en omfattende række af specifikke paralleller mellem Senmut og Moses, som direkte sandsynliggør, at der er tale om én og samme person. Det mest iøjnefaldende er, at de begge forsvinder ud af den egyptiske historie på samme tidspunkt. Hvad skete der?Præsteskabet gjorde oprør og fandt et brugbart redskab i den senere Tuthmosis III, der ifølge sine optegnelser har været præst, før han gjorde sin entré på den historiske scene.

Kongebarnsritualet
          Mange interessante spor peger på eksistensen af et særligt kongebarnsritual, som netop lader prinsen, Moses, som spædbarn komme sejlende på floden for derefter at blive overdraget af en amme ved hoffet.
          Og man har faktisk identificeret den egypterinde - der efter al sandsynlighed var Senmuts/Moses' amme - hun blev fundet som mumie i 1936! En fornem mand og hans kone var begravet som plejeforældre tilknyttet  kongefamilien.
          I et af Senmuts/Moses' egne gravanlæg findes indsat et værdifuldt stjernekort, unikt i sin specifikation af himmellegemernes opstilling, hvilket astronomisk også kan præcisere tidspunktet, som ifølge de gamle rabbinske overleveringer angiver for, da Moses som barn blev sat ud på Nilen.

Moses som politisk flygtning
          Dronning Hatshepsut, der gjorde sig selv til farao, fulgte i 1493 f.Kr. de øvrige egyptiske kongers tradition med at fejre en såkaldt Sed-festival, et fornyelsesjubilæum. Her kulminerede præsteskabets modstand. Den nu nær 40-årige Moses anklagedes for drab. En beskåret udgave af intrigen omtales i Bibelens "2. Mosebog" (2,11-14). Men den mere omfattende beskrivelse i rabbinerskrifterne viser en fuldt forberedt situation, et regulært frame up, hvor to hebræiske mænd lokkede Moses i en fælde og vidnede imod ham.
          Først udryddes Moses' amme og hans fosterfader. Derpå går det ud over Moses. Ifølge Bibelen måtte Moses flygte, fordi han tilsyneladende slog en egyptisk 'slavefoged' ihjel, - det var den omtalte arrangerede fælde, og i Egypten var der dødsstraf for at forgribe sig på en person der - som her ifølge indikationer i rabbinerskrifterne - også var faraos herold. Men drabet fremstår reelt som fingeret. Og det gør den rituelle henrettelse af Moses netop også. Bag denne særlige skik ses en naturlig sammenhæng med ritualer, der især handler om "kongens fornyelsesmagi ('foryngelse') via stedfortrædende offer".
          Moses skulle dermed ellers have haft rollen fuldtud som stedfortrædende offer, så kongen - den nye Tuthmosis III - kunne stå frem fornyet, i fuldt vigør. Dette ritual styrkes ved også at være forbundet med det rituelle brodermord - med den traditions mytologiske referencer til Kain-Abel og Osiris-Seth.
. . .
          Moses' forholdsregler mod at blive dræbt havde således medført, at han i stedet underkastedes en symbolsk henrettelse. Her fortabte han sine høje poster og blev regulært bandlyst. Dette hindrede hans forsøg på at genindtage tronkandidaturen. Han måtte omgående flygte fra Egypten som fredløs; og hans officielle identitet som prins, Faraos Datters søn og tronkandidat blev slettet som følge af skinhenrettelsen og den tilknyttede magiske forbandelse. Derudover skulle alle øvrige spor af ham også slettes.
          Senmut/Moses flygtede - men i første omgang ikke nordpå, som Bibelen synes at give indtryk af. Han tog nemlig ikke straks til Sinai, men - ifølge bl.a. rabbinerskrifterne - undslap han ved først at søge til Etiopien/Nubien (Sudan). Herved undgik han den nye farao Tuthmosis (III)'s forfølgelsestogt på Sinai. Sydpå udførte Moses andre heltegerninger, mens samme Tuthmosis ledte efter ham nordpå. Og så tager billedstormen fat: Statuer knuses - især af Senmut/Moses, men også mange af Hatshepsut - inskriptioner hugges bort og tekstes om, hvorefter den nye Tuthmosis (III) nu erstatter den udstødte prins, Moses.
          Hatshepsuts magt blev delvis overtaget af denne unge Tuthmosis III, der var Moses' "halvbror". Denne nye farao tog - ved et historisk kendt kup - i 1488/1487 f.Kr., tilsidst den totale magt fra sin i én og samme person faster, svigermor og proforma stedmor, Hatshepsut. Hun døde nogen tid senere, under mærkelige og stadig ikke klarlagte omstændigheder.

Syntese
          Er identifikationen af Moses med historisk person acceptabelt? Efter den virkelige Moses' død, med et langt liv bag sig, skete der i den lange efterglød af hans store indsats en omskabelse af ham hos de senere jøder til en heroisk figur efter deres ideal. Videre fra dén projektion blev han en kliché hos kirkens teologer - og er igen, senest af visse af nutidens forskere, omdefineret til en yderligere fremmedgjort opfattelse: Således forløb ændringen fra en historisk Moses til en "litterær" Moses og sluttelig, hos visse skoler, til en ikke-eksisterende Moses.
          Idet denne begavelse som 40-årig fortrængtes fra Egypten, destrueredes mest muligt af det, der kunne minde om ham: navne, afbildninger, optegnelser; og i et påfaldende stort omfang. Oplysninger om ham, der alene overlevede i Bibelen, er utilstrækkelige til at afdække hans egyptiske baggrund. Han var virkelig forsvundet, og identiteten over for omverdenen destrueret: som var den symbolske henrettelses magiske forbandelse gået i opfyldelse.
          Denne dramatiske ændring synes at være blevet selve vendepunktet i hans liv såvel som i hans tilstand - og netop det, der beredte vejen for hans senere bedrifter ved insraelitternes exodus fra Egypten.
. . .
          Direkte fra det indgribende historiske materiale, som bogen kan fremlægge, bliver det fuldt ud klart, at punkt efter punkt af Bibelens Moses-beretning samt de tilknyttede tekster i rabbinerskrifterne viser sig mere historisk plausible end hidtil anset muligt. Især er dette slående, når rabbinernes og oldtidsforfatternes oplysninger vurderes og sammenholdes med fund og resultater fra arkæologi og egyptologi. Informationer indlagt i det ældste egyptiske stjernekort demonstrerer tilmed yderligere ved en astronomisk datering at passe eksakt overens med de gamle jødiske kilder.
          Det nu åbnede og nyanalyserede materiale fører direkte ind i overrumplende dramatiske forløb: magiske beskyttelsesstrategier, hemmelige gravanlæg, stedfortrædende offer, likvideringer, henrettede kongestatuer, skjulte navnekoder, statskup, giftmord, og manipulation med kongerækken - og herved den hidtidig ansete historieopfattelse ...

* *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 2 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere fra bind 2:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Mere om indholdet i bind 2:  De forsvundne spor - genfundet

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

* *