I Horos nr. 3/2004 bragte vi artiklen "Avanceret stjerneviden", som oprindelig skulle have været en anmeldelse, men som under anmelderens læsningen voksede i takt med læseoplevelsen, som var af nærmest åbenbaringsmæssig karakter.
          Vi døbte i artiklen bøgerne "De fem Mosebøger". Den pågældende fjerde bog hed "Den hemmelige Religion", der førte anmelderen ud på en uforglemmelig indre rejse med bl.a. en afkodning af den dybe astrologiske symbolik i Paulus' rejser.
          Der synes at være opstået en "tradition" for, at Ove von Spaeth serverer en oplevelse af åbenbaringsagtig karakter op til påske. Det er som at få det bedste guf serveret til påskemåltidet, som nærmest udvikler sig til et påskeunder.
          Lad det være sagt straks: Ove von Spaeth fortsætter i samme fint informative stil og drive som i de foregående fire bøger. Med grundighed og ihærdighed løfter han her sløret for en fortidsgåde, som den etablerede videnskab ikke har kunnet knække. Bogen bringer endnu mere nyt om manden bag myten og hans fortsatte betydning for kulturen helt op til vor tid.

          Bogen levendegør et enestående materiale af nye opdagelser og spændende fund, der afdækker nye sider af Moses i væsentlige historiske sammenhænge. Bogen afdækker, at Moses stod bag en række fremsynede, usædvanlige bedrifter, som dog i dag er mindre kendte.

          Oldtiden vurderede han mangesidige talent højt. Foruden profet og lovgiver var Moses både general, filosof, astrolog, astronom, mystiker, magiker, healer og opfinder. Bogen beskæftiger sig med det hele! Nærværende anmeldelse omhandler især hans forhold til den gamle stjernelære.


Moses som astrolog

Ove von Spaeth betegner Moses som den tidligst kendte store astrolog. Det fremgår af Bibelen, rabbinerskrifterne og andre oldtridsskrifter, at flere af faraos rådgivere var astrologer, drømmetydere og magere. Der refereres ofte til drømmetydning, som også indeholder astrologisk symbolik. Hos disse præsteastrologer finder vi træk af astrologi, der i det gamle Egypten var velkendt i forskellige former.
          Eksempelvis findes der fra det 12. dynasti (ca. 2000 f.Kr.) flade, krummede stokke af elfenben indgraverte med egyptiske astrologiske tegn og figurer, som man nu kan se på British Museum i London. De kunne udgøre en art horoskoper, idet man kan identificere visse stjernebilleder og planeter.
          Hvad angår drømmetydning, får vi en forklaring på Josefs tydning af faraos drøm om syv fede og syv magre køer. Der ville komme syv fede år efterfulgt af syv magre år. Oksesymbolikken er relateret til både astrologien og astronomien, bl.a. gennem stjernebilledet Tyren. Men hvordan kunne en okse betyde et år? Jo, flere af oldtidsfolkene kaldte de syv himmellegener for bl.a. køer (okser). Tilsvarende var "olseplovfuren", som disse syv okser (himmelegemer) trak på himlen, ikke ualmindeligt i Mellemøsten som udtryk for ekliptikas bane på himlen, som Solen gennemløber på et år.


Det perfekte tal

12 ansås for at være det perfekte tal, bl.a. fordi Solen er 12 måneder om at gennemløbe en årscyklus. Moses opdelte derfor sit folk i 12 stammer - en opdeling, Platon også anvendte i sine idéer om idealstaten.
          Moses udstedte ifølge Bibelen en forordning om, at ypperstepræsten skulle bære en ædelsten på hver skulder og en brystplade med 12 bestemte ædelsten. Det fremgår af flere overleveringer, at der var tale om en "månedssten" for hver af de 12 stammer. Ifølge Josefus symboliserede de 14 sten Solen, Månen og de 12 stjernebilleder. Stenene benyttedes til at modtage orakelsvar fra stjernerne.

          I Første Mosesbog omtales det også, at Jahve viste Abraham stjernerne og lovede ham, at hans efterkommeres antal skulle "bilve talrige som himlen stjerner...". Det kunne også læses: "som himlens stjernebilleder" eller Dyrekredsens 12 stjernetegn.

          Et sted i Bibelen berettes der om en drøm, Josef havde haft, og hvori "Solen og Månen og 11 stjernebilleder bøjede sig for ham". Teksten angiver, at Josefs brødre blev vrede. Den astrologiske symbolik i drømmen var dem velbekendt: At deres far var Solen, og deres mor var Månen, der sammen med 11 af himlens stjernebilleder (Josefs 11 brødre) alle bøjede sig for det 12. stjernebillede - Josef. I øvrigt betyder deres mødres navne som Rachel og Lea hhv. får og okse - og også relaterer til Vædderens og Tyren, Dyrekredses to første tegn.


Kaldæerne og astrologien

Et af oldtidens astrologiske hovedcentre var byen Ur, som lå i det sydlige Babylon (det senere Kaldæa). I en længere periode i historien blev alle astrologer - uanset nationalitet - kaldt "kaldæere".
          Ifølge Bibelen har Jahve "velsignet Abraham med alting". Det blev i traditionen bl.a. fortolket således, at Jahve gav Abraham astrologiens kunst. Astrologien opfattedes dengang som "nøglen til alting".


Astrologen Moses med den berømte stav

Rabbinerskrifterne fortæller, at Moses overtog sin berømte stav fra en af faraos astrologer, hans læremster Jethro, der havde fundet staven blandt den tidligere faraorådgiver Josefs ting i hans efterladte domicil i Nedre Egypten.

          Også Moses havde metoder til at forudse og profetere. Rabbinerskrifterne siger, at den astrologiske tradition også vedrører Moses' magiske stav, der var et astronomisk redskab med flere funktioner. Den havde bl.a. nogle særlige hak, der kunne bruges til at måle afstande på himlen. Moses benyttede faktisk stavens astronomiske funktion, da han profeterede "Egyptens 10 plager".

Staven skulle angiveligt stamme fra Abrahams forfædre i Ur. Det nævnes, at Josefs far, Jakob, tog staven (Jakobsstaven) med sig som eneste genstand, da han flygtede fra sin far, Isak - Abrahams søn. Andre astrologer havde lignende stave.
          Moses har kunnet bruge staven i astronomisk øjemed, og det er måske derfor ikke så underligt, at han timede sin passage over det Røde Hav så præcist. De foregik ved forårsjævndøgn og med påskens fuldmåne i et samspil med solsystemets gravitationskræfter, der kan udvirke ekstreme forskellige på ebbe og flod. Havbunden kunne derfor momentant tørlægges, og det tilbagevendende vand kunne derefter overskylle faraos forfølgende tropper!

          I en international tv-udsendelse i 1985 blev det fremhævet, at et gammelt skrift, som indeholder overleveringer om Moses som astrolog, stadig fuíndes og opbevares hemmeligt og beskyttet hos det samaritanske folk.


Kirkens forkætring

Kirken har forkætret mangt og meget i tidens løb, f.eks. videnskab, hekse og astrologi. Således er Moses heller ikke gået ram forbi. Derfor finder man et underligt paradoks i det Gamle Testamente. Femte Mosesbog indeholder nemlig et strengt forbud mod at "tilbede Solen, Månen og hele Himlens hær (stjernerne), hvilket jeg ikke har påbudt ...".
          Kirken har senere, måske bevidst, udlagt stjernetilbedelse og astrologi som værende identiske, hvad der ingenlunde er tilfældet, idet astrologien ikke er en tilbedelse af stjerneren. Moseloven angiver strengeste straf for lignende afguderi.


Den kongelige kunst

Moses' ry som mester i den kongelige kunst, dvs. astrologien, overstrålede de fleste andres. Af Mosebøgerne fremgår det, at Moses ved israelitternes udvandring fra Egypten passerede Midian på Sinai, hvor Jethro gav ham dette råd: "Du skal blandt folket udse dig dygtige mænd ...".
          Hermed mentes astrologer, som kongerne anvendte, hvilket senere også synes at genkendes i nævnte betegnelse "den kongelige kunst". De hellige tre konger ved Jesu fødsel var ikke konger, men tydeligvis astrologer. Så sent som i renæssancen ses Ptolemæus, oldtidsastrogen fra Alexandria, som omkring år 100 e.Kr. skrev bogen "Tetrabiblos", afbildet med en krone på hovedet, hvilket betød, at han var en stor astrolog.
          Bogen omhandler som sagt også mange andre sider af Moses' virke, bl.a. som lovgiver og alfabet-opfinder samt som magiker og alkymist ved Egyptens 10 plager. Tilmed omtales Dyrekredsen i sig selv som værende anvendt som en magisk cirkel.
          Du kan læse meget mere på  www.moses-egypt.net

 K.Aa.J.

Ove von Spaeth: Profeten son Ukendt Geni.  271 sider, 248 kr. - C.A. Reitzel.
Kan købes i Astrologihuset

(Med skriftlig tilladelse pr. 14.apr.2005 fra Karl Aage Jensen til fri brug for OvS.)