På en granitstele (en flad sten med inskriptioner) opregnede den egyptiske farao Tuthmosis III en række af sine felttog og sejre i nord og syd. Stelen er 173 cm høj, 97 cm bred og har en tykkelse på ca. 15 cm. Den blev opstillet ved Amon-templet i Gebel Barkal nær ved rigets sydgrænse i det nuværende Sudan.
          Ved et af disse krigstogter, der gik til Asien, nævnes på stelen et astrologisk varsel: Forud for et slag, som han derefter vandt som en af sine vigtigste sejre, viste en stjerne sig på mirakuløs vis på himlen. Stelens linier 34 og 35 fortæller herom:
          "... vagterne var ved at ankomme for at mødes i natten og udføre reguleringen (skiftet) af vagten. Der var to vagtmænd (siddende over for hinanden), og en stjerne kom frem syd for dem. Noget lignende er aldrig forekommet. Den gik ned igen - i retningen over imod dem - direkte "modsat til sig selv" (dvs. den gik ned i nord) ...".
          Denne næsten 3.500 år gamle optegnelse er historiens ældste kendte om et så gådefuldt himmelfænomen. - Teksten er oversat af G.A. Reisner & M.B. Reisner og gengives i deres artikel "Inscribed Monuments from Gebel Barkal", trykt i Zeitschrift für ägyptische Sprache und Altertumskunde (69. Band, Leipzig 1933, side 24ff). Forskerne blev i deres oversættelsesarbejde bistået af professor Kurt Sethe, en af egyptologiens største autoriteter.
          Det er den danske forfatter og Moses-forsker Ove von Spaeth, der offentliggør beretningen i sin nyeste bog "Gåden om Faraos Datters Søn", og tilføjer:

          "... Men en stjerne, der står op og går så hurtigt ned igen, samt går fra syd til nord - dvs. går 'på tværs' af himlen i stedet for fra øst-vestlig - er ikke nogen stjerne. - Af 'hurtige' himmelfænomener (og derfor ikke kometer), der kan flyve i alle retninger vil et sådant uidentificeret objekt ofte være en meteorit (glødende meteorsten under opløsning oppe i atmosfæren) ...".
- Men, tilføjer Ove von Spaeth:
          "... Havde Tuthmosis III være professionel stjernekyndig ligesom Senmut, ville han næppe have ladet dette fænomen betegne som en stjerne ...".

Den omtalte Senmut var dronning Hatshepsuts vesir, der desuden var Egyptens kalenderbestyrer under landets 18. dynasti. - I en artikel i ufo-nyt nr. 4/2000 blev der berettet om, hvorledes et stjernekort med en planetkonjunktion, der udsmykker loftet i stormanden Senmuts gravanlæg ved Luxor, kan dateres nøjagtigt til maj 1534 f.Kr. ved hjælp af moderne astronomiske computerberegninger.
          En detaljeret gennemgang af beregninger og baggrundsmateriale for opdagelsen fremgår af den videnskabelige afhandling udarbejdet af Ove von Spaeth: Dating the Oldest Egyptian Star Map, i "Centaurus Magazine for The History of Mathematics, Science, and Technology" (Vol. 42;3, 2000, s. 159-179), Munksgaard International Publishers.
          En nærmere redegørelse for disse beregninger har Ove von Spaeth medtaget som et appendiks til sin bog "Gåden om Faraos Datters Søn; Attentatet på Moses", Bind 2: Moses' Identitet og Mysterium Revurderet", 239 s., ill., 248 kr., C.A. Reitzels Forlag, 2000.

          Det har undret historikere, at Moses ikke skulle have efterladt sig noget spor i Egypten. Måske var han så i virkeligheden kun en mytisk figur. - Bogens forfatter er dog ikke i tvivl om, at opsigtsvækkende fund rummer nye betydelige indicier, der kan verificere Moses' fysiske eksistens i Egypten.
          Dette kan også, iflg. Ove von Spaeths efterforskning, nemt påvises ved grundig gennemgang og nytolkning af de foreliggende kendsgerninger. Og bogen er 2. del af en særdeles spændende og uhyre samvittighedsfuld undersøgelse af dette overvældende kildemateriale. Man kan stifte yderligere bekendtskab med de udkomne og påtænkte bøger og den debat, de har rejst, på internetadressen: www.moses-egypt.net

          Den egyptiske farao Tuthmosis III levede fra ca.1509-1455 f.Kr. ifølge Ove von Spaeths opstilling af den egyptiske kronologi, bl.a. korrigeret med baggrund i dateringen af Senmuts ovennævnte stjernekort.
          Med Tuthmosis III's optegnelser på granitstelen fra Amon-templet i Gebel Barkal har vi et veldokumenteret vidnesbyrd om, at man også for 3.500 år siden observerede usædvanlige lysfænomener på himlen. Hvad der så egentlig blev iagttaget - det kan vi i dag kun gisne om.

          O.H.

(Med skriftlig tilladelse fra Ole Henningsen, www.sufoi.dk , pr.10.3.2001 til OvS. til frit at bruge denne opdaterede udgave)
 

I 1927 fandt man et 3.500 år gammelt stjernekort, der udsmykker loftet i den egyptiske stormand Senmuts gravanlæg ved Luxor. Kortet blev siden anset for at vise en stjernemytologisk opstilling.
          Men forskeren og forfatteren Ove von Spaeth (kendt blandt andet for sine artikler i Stjernerne) er ikke af den opfattelse, at stjernekortet blot viser en tilfældig samling af planeter på himlen. Tværtimod har von Spaeth påvist, at kortet i virkeligheden er en nøje gengivelse af en særlig ansamling af planeter på himlen. Det vil sige en datérbar konjunktion på verdens ældste stjernekort.

          Ved at gennemregne de astronomiske data, som kortet nu afslører, kan det dateres til et nøjagtigt tidspunkt i maj måned i 1534 f.Kr. Et tidspunkt, der ifølge analysen underbygges yderligere af kortets registrering af en solformørkelse (i begyndelsen af maj).
          Ove von Spaeths videnskabelige afhandling om dateringen af stjernekortet blev internationalt publiceret i juli-august 2000 i tidsskriftet "Centaurus International Magazine of The History of Mathematics, Science, and Technology" (nr. 42;3, side 159-179). En autoritet som den britiske astronom Sir Dr. Patrick Moore kalder opdagelsen "a major advance".
          Netop afkodningen af kortets data kan faststille den stærkt omstridte kronologi under Tuthmosis-faraonerne. Dette kan ifølge forfatteren bidrage til at datere selveste Moses.

          Ove von Spaeths opdagelse og analyse kan desuden læses i et tillæg i hans nyeste udgivelse i bogserien om Attentatet på Moses. Bogen udkom i december 2000, C.A. Reitzels Forlag, med titlen "Gåden om Faraos Datters Søn", og den vil også blive anmeldt her i bladet. Læs mere om Moses-bogserien og den debat, bøgerne har rejst på www.moses-egypt.net

          A.G.

(Med skriftlig tilladelse pr. 21.3.2001 fra Arlette Gürtler til OvS.  fri brug)

Verdens ældste stjernekort kan nu ses på internettet. Det drejer sig om et 3.500-årigt egyptisk himmelbillede, som tilmed inkluderer en bestemt astronomisk begivenhed. Dermed er det også verdens ældste horoskop.
          Det meget smukke kort kan beundres på flere af siderne på adressen: www.moses-egypt.net/stjernekort/senmut-files_oversigt_da.asp

          Internettet giver gode muligheder for at følge den hede debat, der opstod, da den danske historieforsker Ove von Spaeth begyndte sin bogserie "Attentatet på Moses" med kontroversielle nyopdagelser om den historiske Moses.

          Denne series sidste udgivelse "Den Forsvundne Tronarving" udkom i september 2001 (C.A. Reitzels forlag). Og dens forgænger, "Gåden om Faraos Datters Søn", hvori en dansk udgave af en afhandling om stjernekortet er indlagt, blev anmeldt her i Journalen den 21. marts 2001.

          K.AA.J.

I den første bog om Moses argumenterede forf. for at Moses var søn af "Faraos datter" (en historisk, veldokumenteret titel), og i denne bog belyses nye sider af hans dramatiske rolle i Egyptens og hebræernes historie.

          Tuthmosis I skabte det nye Stor-Egypten, og Moses blev opdraget til senere at skulle blive farao. Ved et kup blev Moses fjernet som tronarving, hvorefter han forgæves forsøgte at genvinde tronen - for til sidst som fører for hebræiske indvandrere at søge nyt land. Præsteskabet "fjernede" ham som tronarving, hans navn forsvandt fra optegnelser, statuer m.v., han blev gjort til syndebuk, og til sidst skete en veritabel (skin)henrettelse af ham.

          Den bibelske Moses sammenlignes hele tiden med den beskrivelse alle andre skrifter giver, og ved hjælp af en meget bred forskning er det lykkedes forf. at fremdrage nye oplysninger om den historiske Moses; bl.a. benytter han sig af data fra verdens ældste stjernekort. Forf. fremlægger mange indicier, men beviserne mangler stadig, og selvom det er hans intention at bogen skal kunne læses uden anden forudsætning end den blotte interesse, er mængden af detaljer og dokumentation til tider så stor, at det er svært at bevare overblikket.

          H.M.

Spaeth, Ove von: "Gåden om Faraos datters Søn : Moses' identitet og mysterium revurderet. - C.A. Reitzel. - 239 sider. - (Attentatet på Moses ; 2). 91.21.