Moses er en nøgleperson i den israelitiske religions historie. Hans ægyptiske baggrund er "the missing link" mellem israelitisk og ægyptisk religion. Det er velkendt, at der er store overensstemmelser mellem f.eks. salme 102 og Atons solhymne; men forbavsende få gammeltestamentlige forskere ulejliger sig med at efterspore de historiske fakta, der kan forklare denne overensstemmelse. "På bjerget" (det teologiske - og vel især den såkaldte "Københavnerskole") synes Moses som idé at have større vægt end Moses som historisk person.

          For den, der vil ulejlige sig med at efterspore arkæologiske og historiske kilder, er der imidlertid overraskende righoldigt stof til rådighed. I de senere år er der vokset en underskov frem af litteratur om disse emner, - både i den engelsktalende verden og herhjemme. Det ville i høj grad være ønskeligt, om seriøse teologiske forskere kunne formås til at bevæge sig lidt ned ad bjerget.
           De ville da erfare, at Moses er andet og mere end en myte, skabt til at give jødiske traditioner en pseudohistorisk autoritet. Det ville være velgørende, om noget af det materiale, der i nyere tid er fremlagt af flittige amatørforskere, med tiden kunne indgå i de fremstillinger af Israels religion, der doceres i det teologiske studium.
          Den absolutte monoteisme, der kortvarigt blev indført i Ægypten ved Akhenaton's (Amenhotep IV)'s mislykkede reformation udviser så mange ligheder med den tidlige israelitiske monoteisme, at der må være tale om en påvirkning den ene eller den anden vej. Spørgsmålet er så, om Moses er blevet inspireret af Ægypten, eller om Ægypten er blevet inspireret af Moses.
           Den sidstnævnte teori forudsætter, at Moses eksisterede som en betydningsfuld historisk person i en helt bestemt periode af den ægyptiske historie; men historiske vidnesbyrd herom er så sparsomme, at kun få forskere tilægger dem blivende værdi.

          Der er udkommet et fjerde bind af Ove von Spaeth's store værk om Moses og hans tid. I de foregående bind er der fremlagt veldokumenterede fakta om et hændelsesforløb, der i Bibelen kun refereres i brudstykker, nemlig Moses' vej fra fødsel af hebraiske forældre, gennem opvækst ved Faraos hof, hvor han blev "oplært i al Ægyptens visdom" og oplevede både storhed og fald, - og videre til hans mission som både religionsstifter og anfører for en befolkningsgruppe på flugt.
           Det nu foreliggende bind 4 beskæftiger sig med den religion, der blev resulatet af Moses' nytænkning. Der trækkes spændende linjer mellem delvis glemte overleveringer om mysteriekultens rolle i oldægyptisk religion og senere - ellers vanskeligt forståelige - levn i både jødedom og kristendom.

          Velkendt er beretningen om, at Moses under sit eksil i Sinaj var hyrde hos sin senere svigerfader, præsten Jetro. Det har hidtil været upåagtet, at begrebet "hyrde" i denne forbindelse kunne indebære andet og mere end end at vogte geder. Var "hyrde" en religiøs titel, - til vore dage bevaret i præstetitulaturen pastor (= hyrde) og i bispestaven, der oprindeligt var en hyrdestav?
           Mindre kendt er også den sandsynlige forklaring på, at Moses valgte netop Jetros helligdom som tilflugtssted. Jetro menes at have været særdeles velbevandret i ægyptiske religiøse traditioner, og der kan være en sammenhæng mellem netop hans helligdom og fundet af verdens ældste alfabetskrift på væggene i nærvedliggende minegange. Indskrifterne er gådefulde; men de menes bl.a. at omtale både "opsynsmanden for tempelskatten" og "Hatshepsut's Moses".
          Kunne det være Moses, der på grundlag af ægyptisk hieroglyfskrift blev bogstavalfabetets "opfinder"? Nær Jetros tempel havde Moses sin åbenbaring ved den brændende tornebusk, og den senere åbenbaring under ørkenvandringen er også sket på Sinaj-halvøen. (Det er dog vist aldrig blevet dokumenteret, at det skulle have været på den lokalitet, der nu om dage udpeges som Sinaj-bjerget).

          Det gådefulde gudsnavn med de fire hemmelighedsfulde bogstaver JHVH (= JAHVEH) har fået et helt kapitel i bogen. Her trækkes der spændende linjer til andre mellemøstlige religioner, og der henvises til de ganske få kilder fra oldtiden, der antyder, hvorledes navnet har været udtalt. Som bekendt måtte almindelige mennesker slet ikke udtale Guds navn. Ikke desto mindre antydes det, at rudimenter af navnet kan findes overleveret den dag i dag i de mest overraskende sammenhænge, f.eks. i den almindelige græske daglighilsen, der kan gengives ved JA-SU (= hej du).
          Det var også ifølge Moseloven forbudt at fremstille billeder af Gud. Dette forbud har muligvis dybe rødder i andre religioner, hvorfra man kendte risikoen ved overhovedet at have gudebilleder. Guden boede i billedet. Billedet VAR guden. Og ville man afskaffe en gud, kunne det gøres ved at tilintetgøre dens billede. Ægyptisk religion fremviser talløse eksempler på dette, - jfr. også vor hjemlige beretning om Svantevit. Men en gud, der ikke afbildes, er evig. Den evige Gud hverken kan eller må afbildes, hvorved det også undgås, at mennesker ærer billedet i stedet for det, som billedet skal forestille.

          Spændende er også et kapitel om Jobs Bog, hvor Satan (som et af de få steder i Bibelen) spiller en betydende rolle som Guds modstander. Fra dette vanskelige skrift trækkes der paralleller til andre samtidige religioner, og der antydes en forklaring på dette skrifts mange hentydninger til stjerner og stjernebilleder.
          Overalt i von Spaeth's bøger er der fyldige henvisninger til astronomiske forhold. Dette er på én gang en styrke og en svaghed, fordi grænsen mellem astronomi og astrologi var mere flydende i oldtiden end nu om dage. Mange gåder i Bibelen og andre oldtidstekster er det imidlertid først muligt at afdække, hvis man sætter sig ud over vor tids skarpe skelnen. Undertiden synes astrologien dog at tage magten over de saglige overvejelser. Men tag dette som et spændende krydderi. Bogen ER spændende, og den giver så mange nye indfaldsvinkler til den bibelske tidshistorie, at den vil være et udmærket supplement til traditionel forskning i disse emner.
          Kildematerialet er fyldigt. Især vil det bemækes, at der er benyttet ældgamle jødiske optegnelser, f.eks. fra MIDRASH og TALMUD m.m. - under ét kaldet "Rabbinerskrifterne" - samt fra oldtidens historieskrivere, hvilke to kildegrupper ofte giver et fortræffeligt supplement til bibelsk tidshistorie.

          De tidligere bind er blevet anmeldt af fagteologer, der tilsyneladende har været fornærmede over, at en ikke-teolog har vovet sig ind på deres gebet. De har så benyttet den velkendte afværgemanøvre: at slå ned på enkeltpunkter, hvor de ikke kunne følge med, - for så at nedgøre hele bogen med kikkerten for det blinde øje, hvor kvaliteterne var oplagte. Skulle der være ufordøjelige passager hist og her, vil det dog immer væk være uklædeligt at benytte en anmeldelse som vomitiv.

          Både denne bog og de tidligere bind er fantastisk inspirerende, fordi de går ad andre veje end den traditionelle forskning. Irriterende for pasgængere ad trampede stier, men spændende for enhver, der kan få lyst til at møde de bibelske personer som mennesker af kød og blod.
          Sproget er lidt tungt, og forfatteren er tilbøjelig til lidt for ofte at sprede udviklede tankerækker over flere ikke-sammenhængende afsnit. Dette kan gøre overblikket unødigt besværligt. Bogen slutter med to afsnit, der begge (lidt forvirrende) kaldes "Appendiks". De burde vel have heddet Appendiks 1 og 2. Appendiks 2 (side 341) er en imponerende samling litteraturhenvisninger, hvor man vil kunne finde oplysninger om de kilder, som selve bogen ind imellem kun nævner i forbifarten. Appendiks 1 (side 309) er spændende læsning og vil faktisk kunne bruges som appetitvækker til alt det foregående.
          Fantasi eller virkelighed? Det betyder mindre, om man kan følge forfatteren i alle hans konklusioner. Hovedsagen er, at værket peger på hidtil upåagtede sammenhænge og gør det meget spændende at beskæftige sig historisk med Moses og hans tid.

          På hjemmesiden: http://www.moses-egypt.net  kan der læses mere om værket. Femte og sidste bind er under udarbejdelse.

N.Aa.

Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion. Attentatet på Moses, bd. 4. C.A. Reitzel 2004, 368 sider, 298 kr.

(Ifølge Niels Aarup, gengives sammen med hans tilladelse:
          Ovenstående anmeldelse blev oprindeligt fremstillet og sendt, juli 2004, til Præsteforeningens Blad endda på skriftlig opfordring fra redaktøren, cand.theol. Jakob Brønnum, som også tilbød at fremsende bogen til anmelderen Niels Aarup. -
          Men efter Jakob Brønnum modtog den bestilte anmeldelse, tilbageholdt han den fra nogensinde at blive publiceret i Præsteforeningens Blad og ignorerede flere forespørgsler fra anmelderen der efter et år gav op. Hvad er redaktørens motiv?
Se også Niels Aarups site http://home19.inet.tele.dk/utterslev/sider/moses.htm)


(Anmeldelsen gengives med skriftlig tilladelse pr. 2.sep.2004 fra Niels Aarup til fri brug for OvS.)

Moses havde fra sit ophold i Egypten (o. 1500 f.Kr.) kendskab til egyptiske mysteriereligioner, ligesom ideen om én Gud var velkendt for ham. Denne viden inkorporerer han i den nye religion, som han videregiver til israelitterne inden udvandringen fra Egypten. Hans lære har inspireret flere verdensreligioner, så der den dag i dag er spor at finde fra Moses' indflydelse.

          Moses er den første (kendte) grundlægger af en religion og forfatteren påviser gennem sine grundige og omfattende undersøgelser, at Moses har medtaget meget af mysterieguldet fra Egypten. Den nye religion er ligeledes den første skriftreligion, idet Mosebøgerne lige fra starten har været skrevet med alfabetet, som er hentet på Sinai.

          Ifølge forfatteren ligger Moses' skrifter til grund for Bibelen (GT) og er stadig - selvom præsten Ezra lavede nogle markante rettelser i den - det trosmæssige grundlag for millioner verden over.

          Forfatteren er drevet af en analytisk nysgerrighed, og bogen viser hvilket stort og grundigt arbejde, han lægger for dagen, når han finder spor i alverdens skrifter samt sammenstiller oplysninger, der ikke før har været kombineret.

          Dette er fjerde bind af historien om Moses, men selvom bindene supplerer hinanden, kan de læses uafhængigt af hinanden.

 H.M.  ( www.dbc.dk/DBugefortegnelse/DBFU200415.pdf  )

Spaeth, Ove von: "Den Hemmelige Religion : Moses' arv fra Egypten i fortid og nutid. - C.A. Reitzel. - 367 sider. - (Attentatet på Moses ; 4).  91.21.

(Anmel. er desuden tilgængelig på www.dbc.dk/DBugefortegnelse/DBFU200415.pdf )