FORORD AF FORFATTEREN:  Denne revurdering af bl.a. særlige inspirationer bag Moses' virke er funderet i tværvidenskabelig kulturhistorisk forskning, sammenfattende arkæologiske fund, tekstforskning og astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra helheden, da bogen ikke er baseret på enlige kilder eller enkeltstående afgørelser, men på fremlæggelse af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.
          Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring" af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling.
          Et noteapparat er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan, som ved resuméer og Appendiks, efter behag forbigås el. udnyttes i videre dokumentation. Desuden kompenseres med en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere dokumenteret og med vidtgående specificering i emneområder, så verifikation lettes.
          Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket. Bibelcitater gengives med basis i hhv. den Hebraiske eller Græske Bibels version.

          En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet  ansvar for anvendelsen af deres oplysninger.

En særlig tak rettes til:
          Historisk astronomi:  Kristian Peder Moesgaard, dr.scient., Institut for de Eksakte Videnskabers Historie, Aarhus Universitet, direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.
          Egyptologi:  Erik Iversen, dr.phil.h.c., tidl. universitetslektor, Ægyptologisk Institut; - Eva Richter Ærøe, mag.art. universitetslektor, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
          Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter:  Egon K. Keck, mag.art. i semitiske sprog, Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - S. Heimann, rabbiner, fagreferebt tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København; - Jens-André P. Herbener, cand.mag. i semitiske sprog og religionsstudier, Projektleder hos Det Kgl. Bibliotek, af videnskabelig oversættelse af den Hebraiske Bibel til dansk.
          Religionshistorie:  Jes P. Asmussen, dr.phil. et theol.h.c., professor, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet.
          Bibelforskning:  Bent Melchior, tidl. overrabbiner, København;  - Jakob H. Grønbæk, dr.theol., fagreferent, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.
          Josefus-forskning:  Per Bilde, dr.theol., professor, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.
          Græsk filologi og mytologi:  Leo Hjortsø, universitetslektor, tidl. Institut for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
          Latin:  Peter Zeeberg, Ph.d. latinsk sprog og litteratur, universitetslektor, Københavns Universitet, og forsker hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
          Arabisk filologi og historie:  Philippe Provencal, cand.mag. og Ph.D., semitisk filologi, Aarhus Universitet.
          Historie:  Jens Jørgensen, cand.mag. M.A. historiker, tidl. rektor, officielt udnævnt historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense Universiteter.
          Renæssancehistorie:  Alex Wittendorff, dr.phil., Institut for Historie, Københavns Universitet.
          Alkymihistorie:  Johannes Fabricius, dr.phil., Blaagaard Statsseminarium, København.
          Astronomiske beregninger:  Leif Kahl Kristensen, Ph.d., universitetslektor, Fysisk Institut, Aarhus Universitet;  - K.A. Thernøe, magister art., tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, København; - Kyril Fabrin, lektor, matematik & astronomi, tidl. Aalborg Universitet;  - H. Quade Rasmusen, tidl. astronom, Kalundborg;  - F.R. Stephenson, astronom, University of Durham, England;  - David Dunham, astronom, US Naval Observatory, Washington DC, USA.
          Yderligere tak til:  Rune Engelbreth Larsen, red., og mag.art. i idéhistorie og religionshistorie;  - Eva Bjørnbøl, forskningsbibliotekar, Cairo;  - Jannie Fursund, cand.jur., lektor; -  Christoffer Gertz Bech, cand.mag. i filosofi og græsk;  - Erling Haagensen, forfatter og filmsinstruktør;  - Karine Smidth, journalist;  - Sidney Måge, fuldm., tidl. Forsvarsministeriet;  - Asmus Koefoed, Bach.Phys.;  - Raymond Bildstedfelt, tidl. informationschef, DI;  - Anny Høegh, superv., DI;  - Bodil Eeg Neumann, tekn. og korr.;  - Sven Tito Achen, symbologi historiker, og rådssekretær, tidl. Forskningsrådet;  - Marianne Illum, korr.;  - Evan Bogan, tidl. forlægger;  - staben på Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 2. afd.;  - og for edb-programmer af Laurids Pedersen, Nysted, DK;  - astronomisk computer-beregning fra Jarl Hansen, Macro Systems Internet, Coín, Spanien.
          Også en særlig tak til  læserne, der med deres interesse har bidraget til at publicering af det langvarige forskningsarbejde, nu i forløbig 4 bind i denne serie, har kunnet realiseres uden på nogen måde at have fået støtte fra offentlige eller private midler og fonde. Dertil tak og beundring for C.A. Reitzels modige - og fremsynede - forlægger Svend Olufsen, der med stort engagement har publiceret bogserien.
          OvS.

Synopsis    -  ABSTRACTS  - oversigt med nøgler og ledetråde angående:

OVE VON SPAETH:  Den Hemmelige Religion  
                            - Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid

Bind 4 i bogseren "Attentatet på Moses",

- Moses er den første kendte grundlægger af en religion - og hans lære har inspireret flere verdensreligioner. Gamle kilder afslører, at den oprindeligt også indeholdt 'mysterieguldet' fra Egypten og gudsnavnets hemmelighed ...
          Moses er den første kendte grundlægger af en religion, og hans lære præger flere religioner i verden. Oldtidskilder afslører, at den også oprindelig indholdt 'mysterieguldet' fra Egypten og gudsnavnets hemmelighed.
          Eksklusiv kultisk viden fra en mysterie- og kosmologisk overbygning i Moses' religion kan stadig spores i Bibelen, og har sammenhænge det ikke tidligere har været muligt at vise. En indviet elite fastholdt gennem tiderne denne hemmelige, delvis egyptiske lære, som Moses havde videregivet til israelitterne.
          Helt tilbage fra oldtidens verden viser Bibelen sig at have desuden fungeret som mysterietekst, og der udvikledes et særligt sprog "inde i" de bibelske tekster. Det blev siden glemt - men kendte andre end de gamle præster de skjulte læseformer?
          Den "egyptiske faktor" - hidtil mindre betonet i bibelforskningen - kan nu påvises i udvidet grad at være blandt de vigtigste forudsætninger overhovedet for at forstå vitale forhold bag Bibelens ældste indhold.
          I senere århundreder stod Bibelen øverst på den katolske kirkens sorte liste. Forinden var den skjulte lære genopdukket hos Egyptens gnostikere og i antikkens kulter, og i Hermeslæren, der bidrog til at grundlægge renæssancen - og har inspireret helt op til nutiden. Ny viden afdækkes også i emnerne om religionens tabte dimension.

Nøglebegreber og emner :  Moses som religionsstifter,  det gamle Egypten,  arkæologi,  antropologi,  astronomihistorie,  kronologi, kulturhistorie,  indvielsesmysterier,  mysteriespil,  mytologi,  den brændende tornebusk,  Jahweh-navnets hemmelighed,  Guldkalven, profeterne,  Urim,  Tummim,  Jobs Bog,  Exodus,  Torah,  Bibelen, Pentateuch,  Jerusalems tempel,  Ezra,  teologi,  religionshistorie, Moses-mysterierne,  Ahron-mysterierne,  Talmud,  Kundskabens Træ, Logos,  Sefirot,  Talmud,  Paradiskoderne,  rabbinerskrifterne,  farao Akhenaton,  egyptologi,  Ove von Spaeth,  Philo,  Josefus,  Homer, himmelgeometri,  Æselbroen,  kosmosnøglerne,  stjernemyter,  Sirius, Paulus-rejsen,  Hermeslære,  nyplatonisk,  reinkarnationslære,  Corpus Hermeticum,  det Gamle Testamente,  bibelstudier,  Theben, gnostikerne, mytologiforskning.

* * * *

I bind 4  i serien om den historiske Moses fremlægges en vidtspændende og kontroversiel opsporing af nogle vitale elementer i vores kulturgrundlag - med oprindelse i det historiske Egypten og dets præg på Moses' religion. Men hvilke sandheder kan vi fremdrage af tekster, som rækker tilbage til begivenheder, der fandt sted for 3.500 år siden?
          Moses havde fra sit ophold og hele udgangspunkt i Egypten (ca. 1500 f.Kr.) kendskab til den egyptiske mysteriereligion, ligesom ideen om én gud var velkendt for ham. Denne viden inkorporerede han i den nye religion, som han etablerede og videregav til israelitterne ved udvandringen fra Egypten. Men hans lære har inspireret flere verdensreligioner, så der den dag i dag er spor at finde fra Moses' indflydelse.
          Ved den tidligst (kendte) indstiftelse af en religion, er det den historiske Moses, der brød den tidligere tradition hos hebræere og egyptere. I denne bog, der især fokuserer på "Den Hemmelige Religion", påvises gennem grundige undersøgelser, at Moses havde medbragt meget af 'mysterieguldet' fra Egypten.
          Forfatteren er guide på en stærkt inspirerende vidensrejse til vores kulturelle-religiøse udgangspunkt - og sammenfatter de mange væsentlige religionshistoriske og arkæologiske tråde.  
Læseren gives indsigt i historiske årsagsammenhænge og informationer om baggrunde for flere spirituelle og åndelige videnskabers opståen - og følgelig den religion, der blev resultatet af Moses' nytænkning.
          Der trækkes spændende linjer mellem delvis glemte eller endda fortrængte overleveringer om mysteriekulternes rolle i oldegyptisk religion og dens - ellers vanskeligt forståelige - senere levn i både jødedom og kristendom.

Arven fra Egypten i fortid og nutid
          Nye data afdækker Moses' ukendte egyptiske baggrund:

-   Hvor udbredte var de første ideer om kun én gud?
-   Hvad  betød talen fra 'den brændende tornebusk'?
-   Hvad  ligger der bag beretningen om Guldkalvens kult?
-   Hvordan  ses den gamle stjernelæres præg i Bibelen?
-   Hvilke  spor fra mysteriekult kan findes i Moses' religion?

Bag oldtidens informationer om Moses og de gamle religioner dukker mysteriekultisk indflydelse bestandig op. Fra en ny vinkel afdækker bogen vigtige spor fra en tidlig åndelig kultur. Genkendelige træk findes endnu i nutidens hverdag i sprog, skikke og love. En stadig levende arv, der også overleverer et mere usædvanligt materiale, der i sig selv udfordrer senere tradition.
          Moses tog en betydningsfuld skat af viden med sig ud af Egypten. Lige før udvandringen plyndrede han og hans folk templerne og deres arkiver. En minutiøs forskning kan nu vise, at hos jøder, gnostikere, kristne kulter, de senere tempelriddere og andre historiske grupper kan der spores dele af denne særlige viden. Vigtige elementer heri indeholdt en kosmologi og en lære om "efterlivet", som også kendes fra de øvrige store oldtidsreligioner.

Oldtidsverdens forbindelsespunkter til vor egen tid
          Fra den egyptiske oldtidsverdens forbindelsespunkter til det gammeltestamentlige univers - og i et fortsat stræk videre via antikken, middelalderen og især renæssancen frem til vores tid - oplever læseren en betagende og fængslende vandring gennem bogens unikke temaer. Bogens ræsonnementer - nyorienterende, tankevækkende og udfordrende over for herskende faste forestillinger - er forfriskende og absolut nødvendige.
          Et exceptionelt kildemateriale viser betydningfulde, hidtil oversete egyptiske normer bag Moses' religionsprojekt. Næsten hvert af bogens kapitler en som en lille afhandling og kunne fortjene en hel bog for sig selv, men giver her en samlet større sammenhæng i flere spændende lag - til læsning og til studier.
          Allerede det opsigtvækkende indtryk fra bogseriens første udgivelser om Moses gjorde det klart, at selve værket: "... potentielt set repræsenterer en af de mest eksplosive teser i det Gamle Testamentes forskningshistorie, og at det er resultatet af mange års seriøs, skarpsindig og fordomsfri forskning ...". Med imponerende analytisk nysgerrighed og smittende engagement lægger Ove von Spaeth med dette nye bind yderligere alen til sin kompetente historiske revurdering.

Fra 'den store lære' til videnskaben
          Moses står som særlig katalysator bag den vestlige kulturs inspiration fra arven fra Egypten. Impulserne derfra afdækkes i et overraskende nyt lys gennem bogens bestandigt drejende historiske prisme. En stærkt fascinerende fremstilling som præsenterer et så righoldigt og sjældent materiale, at man vender tilbage til bogen igen og igen.
          Grundlaget for hele forløbet er Moses og hans egyptiske opvækst og viden - alt det, som Moses senere videregiver til israelitterne og deres efterkommere - med de egyptiske tråde bagud, herunder Egyptens videnskab, medicin og astronomi, men også egyptisk mystik, magi og trolddom. Der gives også interessante blik på selve det semitiske sprog, ordenes rødder og deres mulige 'skjulte' budskaber - alt dette der holder læseren i særlig grad på sporet.
          I bogen åbnes der for bibelmysterierne, helt ind til baggrunden, så meget af deres rå essens står tilbage, klar og tydelig. Gennem tiden anskuedes Moses og Jesus af mange som værende de ophøjede vejledere inden for "den store lære", - og forfatteren trækker en tråd gennem århundreders spørgsmål og tanker. Hvert kapitel er et oplæg til et livslangt studie. Hans viden er sammenfattet og nærværende - han er en historiker, der tør bruge også de astronomimæssige og mytologiske begreber og følge dem til dørs ud fra nye spændende spor.
   
Gudsnavnets hemmelighed
    Det gådefulde gudsnavn med de fire hemmelighedsfulde bogstaver jhwh (= Jahweh) får et helt kapitel i bogen. Her trækkes der spændende linjer til andre mellemøstlige religioner, og der henvises til de ganske få kilder fra oldtiden, der antyder, hvorledes navnet har været udtalt. Som bekendt måtte almindelige mennesker slet ikke udtale det navn.
          Det var ifølge Moseloven også forbudt at fremstille billeder af israelitternes gud. Dette forbud er muligvis fra dybe erfaringer om andre religioner, hvorfra man kendte risikoen ved overhovedet at have gudebilleder. Guden 'boede' i billedet. Billedet var guden. Og ville man afskaffe en gud, kunne det gøres ved at tilintetgøre dens billede. I egyptisk religion kendes netop eksempler herpå, (jf. også vores hjemlige senere beretning om vendernes gud Svantevit). Men en gud, der ikke afbildes, kan måske anses som nærmere evigheden. Israelitternes evige gud hverken kan eller må afbildes, hvorved det også undgås, at mennesker ærer billedet i stedet for det, som billedet skal forestille.
          Velkendt er den senere beretning om, at Moses under sit eksil i Sinai var hyrde hos sin senere svigerfader, præsten Jethro. Det har hidtil været upåagtet, at begrebet "hyrde" i denne forbindelse kunne indebære andet og mere end end at vogte geder. Var "hyrde" oprindelig en mysteriereligiøs titel? - til vore dage er det bevaret i præstetitulaturen pastor (= hyrde) og i bispestaven, der oprindeligt var en hyrdestav.

Mysteriespil
          En spændende konflikt belyses i et kapitel om Bibelens afsnit om Jobs Bog, hvor Satan (som et af de få steder i Bibelen) spiller en betydende rolle som Guds modstander. Fra dette noget specielle skrift trækkes der paralleller til andre af samtidens religioner, og der fremlægges oldtidskilde-relateret forklaring på dette skrifts mange hentydninger til stjerner og stjernebilleder.
          Den form for monoteisme - en lære med koncentration om kun én gud - der kortvarigt blev indført i Egypten ved farao Akhenaton's (Amenhotep IV's) mislykkede reformation, viser flere interessante ligheder med den tidlige israelitiske monoteisme, at der må være tale om en påvirkning den ene eller den anden vej. Af kilder fra oldtiden kan det ses, at Moses levede ca. 150 år forud for farao Akhenaton.
. . .
          Ifølge bogens store materiale ligger Moses' skrifter til grund for Bibelens Gamle Testamente, og er stadig - selvom præsten Ezra foretog markante rettelser i den - det trosmæssige grundlag for millioner verden over. Denne baggrund forudsætter, at Moses eksisterede som en betydningsfuld historisk person i en helt bestemt periode af den egyptiske historie; men historiske vidnesbyrd herom er hidtil opfattet som så sparsomme, at kun få forskere tilægger dem stærkere værdi.
          Men at Moses er andet og mere end den akademiske ide, der reducerer ham til "en myte, skabt for at give jødiske tradioner en pseudohistorisk autoritet", belyses grundigt af Ove von Spaeth, der her går klassisk videnskabeligt til værks med den analytiske forskning. Således er en af hovedopdagelserne i hele hans arbejde om Moses, at den almindeligt antagede datering af Moses er blevet dannet ud fra forkerte premisser. 
          Forfatteren daterer farao Tuthmosis (III) på basis af flere oldtidskilder end hidtil set, og de viser afgørende at han døde i 1455 f.Kr., hvilket dermed er sammenfaldende med israelitternes udvandring fra Egypten, det historisk set det centrale punkt i Moses' liv.

Fra Moses til ur-kristendommen
          Det er naturligvis de konventionelle opfattelser af Moses og af indholdet i det Gamle Testamente, som Ove von Spaeth i første række er nødt til at bryde med, mens han gør opmærksom på oldtidens opfattelse af forholdet mellem jødedom, kristendom og den egyptiske idéverden.
          Flere af de kendteste kirkefædre, og oldtidsforfattere som Philo, Josefus, Augustin, m.fl. udtaler sig her om Moses og Egypten, og om Moses' indflydelse på sin tids egyptiske religiøse tænkning og om det Gamle Testamentes mange paralleller hertil samt tilsvarende spor i det Nye Testamente - fantastisk relevante vidnesbyrd.
          Bogen illustrerer desuden, at man inden for oldtidskirken nærmest opfattede den kristne tro som en kulmination og syntese af en række af de andre religiøst-filosofiske bevægelser, og at det først var i senere århundreder, man søgte at vise Jesus som en helt ny og isoleret skikkelse. Før var der en tendens til at se nogle af de førkristne, store åndelige og filosofiske skikkelser som eksempelvis Platon og Aristoteles som en slags forløbere for Kristus.
          Bogen belyser også flere træk i kristendommens udvikling fra ur-kristendommen, dens forfald, og dens evne til, angående visse grupperinger, at holde sig i live ved hemmeligt at vende tilbage til sine egyptiske rødder og derfra søge næring, og hvordan denne skjulte side af kristendommen pludselig satte blomst ved bidrag til renæssancens humanistiske bevægelse: - "Den egyptiske faktor", som forfatteren kalder det, var oprindeligt tydeligt tilstede som også et fundamentalt element i den levende kristendom.
. . .
          Gennem det omfangsrige indsamlede og ofte brillante materiale bidrager bogen til afgørende bedre at kunne trænge ind i Bibelens indhold med de ofte sære kultiske ritualer, der ellers netop kunne have gjort det sværere at gennemskue de mange spændende forbindelser mellem den egyptiske, den jødiske og den kristne verden.
          Der fremdrages en række forhold inden for kultisk praksis og åndelige baggrund der gjorde sig gældende i oldtiden og en lang tid frem - og fra det gamle Egypten over Grækenland og Rom, med en pause i middelalderen, men en genopblomstring under renæssancen, var hele perioden gennemsyret af kultisk og mysteriepræget samt alkymistisk-astrologisk tankegang.
          Blandt årsager til mysteriekulternes fortsatte hemmeligholdelse var, at i forberedelserne til den mystiske indvielse indgik ofte ritualer, der samtidig også kunne medvirke til befrielse fra konventionelle samfundsbånd og bl.a. kirkens dogmer. Men nu åbner en dybt fascinerende verden sig for os i dette værk med sit navnt "Den Hemmelige Religion".

Syntese
          Ikke alene blev Moses' skrifter Bibelens hovedlinje, men førte også til, at hans lære blev verdens første "boglige religion". Bibelen var i flere tusinde år, og er fortsat, verdens mest udbredte og kendte bog - og stadig for utallige mennesker den væsentligste og vigtigste bog.
          Skønt en del af en arv fra Moses synes bevaret, er der både i fortid og nutid begået flere "attentater" på Moses og hans lære netop på områder, hvor denne lære har linjer bagud til spirituelle videnskabers traditioner i Egyptens fortid. Men i de bevarede tekster i og uden for Bibelen vil, som demonstreret, flere dele af et vitalt historisk forløb stadig være mulige i nogen grad at rekonstruere og lade "genopstå" - til inspiration i nutiden. Indicierne for eksistens af en oprindelig mysteriekultisk overbygning på Moses' religion - er fremlagt til videre forskning.
. . .
          Moses blev, overalt tydeligt, den tidligste "personlige" brobygger fra Egyptens kultur og ånd - til det vestsemitiske kulturbillede: En syntese, der prægede de senere antikgræske og jødisk-kristne ideer. Begge retninger indgik også i grundlaget i europæisk kultur (med dennes keltisk-romerske præg) og hermed bestandigt i Vestens idehistorie.
          Også fra hidtil upåagtede, men historisk værdifulde kilder og vinkler har bogen også kunnet vise en meget nøje forbindelse mellem oldegyptisk verdensopfattelse og en moderne opfattet realistisk indvielsespsykologi, der puster nyt liv og mening i vores religiøse opfattelse. Således kan Moses fra 3.500 år siden også gennem nærværende bogs forfatter bidrage med en livgivende kilde for moderne mennesker ...

* * * *

- Mere om indholdet: Informative nøglepunkter om dette bind 4 af serien "Attentatet på Moses".

- Mere fra bind 4:  En del fund og konklusioner i bogen også præsenteret via krimiroman

- Mere om indholdet i bind 4:  Mordet på historien

- Credentials, - om forfatteren findes der erklæringer fra en række videnskabelige eksperter og fagfolk på bl.a. disse sider:  authordata-4: Reflekterende kommentarer - og  Zenith IC Project.

* * * *