Kulturhistorisk værk: den historiske Moses - Fjerde bind i fem-bindsværket Attentatet på Moses af Ove von Spaeth er udkommet: "Den Hemmelige Religion". Læs mere om seriens vigtige hoved-teser i denne anbefaling af første bind: "Den historiske Moses"   www.humanisme.dk/artikler/art04000.php
          Anbefalinger fra  www.humanisme.dk/anbefalinger.php  - favoritter: Attentatet på Moses - Ove von Spaeths epokegørende Moses-forskning i fem bind: www.moses-egypt.net.

Rune Engelbreth Larsen, cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab, redaktør, - www.humanisme.dk  -  (4.mar.2004)

Af  ERLING HAAGENSEN, forfatter og filminstruktør

Hvis Bibelen fortæller om Pagtens Ark, som Moses lod konstruere, og som senere blev anbragt i Salomons Tempel i Jerusalem - den er sidst set for 2700 år siden.
          Salomons tempel indeholdt måske også det oprindelige tempelarkiv - et arkiv, der må formodes grundlagt af Moses og kan tænkes indeholde hans originale skrifter samt et antal hemmelige dokumenter fra det gamle Egypten. Historikere anser dette for muligt. Men i så fald - hvilken viden gemmer dette arkiv på? Hvad skete der senere med arkivet? Kan det findes? Svaret er, at det måske er fundet - og gemt igen.

Hypotese:  - Jøderne havde adgang til en hemmelig viden, som befandt sig i et arkiv, grundlagt af Moses. Arkivet indeholder hemmelige religiøse dokumenter, som Moses fik adgang til, da han plyndrede de egyptiske templer forud for Jødernes udvandring. (Se www.moses-egypt.net).
          Moses supplerede arkivet med sine egne håndskrevne bøger - Mosebøgerne. Arkivet er den oprindelige og egentlige jødiske "bibel" - det oprindelige Gamle Testamente.
          Den jødiske kong Hizikaija (Ezekias) havde omkring år 700 f.Kr. - under bygningen af en 500 meter lang underjordisk kanal - forberedt gemmesteder for de vigtigste klenodier, herunder Pagtens Ark og Tempelarkivet. Umiddelbart inden Jerusalems erobring og jødernes tilfangetagelse og bortførelse til Babylon omkring 585 f.Kr., blev arkivet skjult på disse velforberedte gemmesteder. I det babyloniske eksil, der varede cirka 40 år, rekonstruerede de jødiske præster væsentlige dele af arkivets dokumenter - det, der i dag er baggrunden for jødernes hellige skrifter, og den kristne bibels Gamle Testamente.

          Men det oprindelige arkiv forblev urørt på gemmestederne - indtil år 1118, hvor en hemmelig mission, bestående af ni europæiske riddere, brugte ni år på at skaffe sig adgang til gemmestederne. Disse ni riddere var stifterne af den legendariske orden Tempelherrerne. - Dele af arkivet blev bragt til Europa af de ni stiftere i 1127.

Erling Haagensen, forfatter og filminstruktør, Medlem af Danske Filminstruktører, - www.merling.dk  (&  merling@merling.dk )  -  (12.mar.2003)

"...vi kan i boganmeldelserne berette om en monumental bogudgivelse om Attentatet på Moses, af forfatteren Ove von Spaeth, som netop har fået udgivet 4. bind i en serie på ialt fem ...         
          ... I flere af bindene, især det seneste, kommer forfatteren ind på astronomi og astrologi. Noget af stoffet i bogen har været kendt tidligere, men von Spaeth har gennem et meget grundigt og tålmodigt Saturnarbejde fundet så mange gamle kilder frem, at det kribler og krabler i en gammel astrolog for at læse det. Det er som at begynde på en frisk med sin astrologiske lærdom. Det er yderst inspirerende... og Ove von Spaeth er snart færdig med den sidste bog i serien - og det bliver i år, hvis det står til ham. Vi glæder os allerede ...".

Karl Aage Jensen, red, lederartikel - A.M.H. Magasin, 8.årg., nr.2, s.2 - (23.jun.2004)

Hvis Moses har alle hørt om, og flere film er blevet til om udvandringen fra Egypten til Israel. Mange betvivler dog stadig, at Moses nogensinde har levet. Det har Ove von Spaeth nu klart modbevist.

          Det store tab, som verden i dag lider under, er tabet af den hellige kvinde. Den patriarkalske kirke slettede hende for 1600 år siden og gjorde hende til et syndigt væsen. Et menneske består af en mandlig og en kvindelig side. To halve udgør en hel. (se Logie 48).
Det næste er den tabte dimension, som Ove von Spaeth skriver om i sine bøger om Moses, læren om den evige sjæl, der altid vil være på vej mod sit ophav gennem erfaring, reinkarnation.

          Nedenfor på denne side finder du en del link til Ove von Spaeth´s gode tekster. Det er vigtigt for nye læsere at tilegne sig et godt fundament at stå på: Et fundament af grundviden er nødvendigt for at kunne fordybe sig i dette enormt store emne.

          The White Powder of Gold, The elixir of life. - Egypterne kaldte det mfkzt. I "The Book of The Dead" beskrives indtagelsen af stoffet, sammen med en 30 dages faste, som stigen til himlen. Stoffet skulle ved indtagelse styrke det menneskelige legeme både fysisk og psykisk resten af livet. Moses brændte dette pulver på bjerget Sinai. Pagtens Ark indeholdt måske dette stof. Det nye udtryk for dette stof er "Monoatomic gold". - Som svar på mit spørgsmål vedr. det mystiske guldpulver, gengiver Erik Ansvang følgende sammendrag fra forskningen i Ove von Spaeths bog "Den Hemmelige Religion" (fra kap. 8, s.71-82) om den gådefulde Guldkalv af Egyptens guld.

Thorstein Mikael Frank, - http://frankerne.dk/The_Holy_Grail.htm  -  (september 2004)

Hvis Bibelen beretter, at en person ved navn Moses blev udvalgt til at føre hebræerne ud af Egypten. Forskerne har ledt efter beviser, der kan bekræfte beretningen. Hvor kom Moses fra? Hvem var han? Hvornår levede han? Ja, har han overhovedet eksisteret? - Kom tættere på alt dette i Egypten: Den Store Mosesrejse. - 15 dage i Cairo, på Sinai og i Luxor. Den 01.-15. maj 2004.

          Ove von Spaeth - en uafhængig dansk forsker - har med uforfærdet fordomsfrihed foretaget en imponerende odyssé rundt i oldtidens kildemateriale for at besvare disse spørgsmål, og han fremlægger nye og utroligt velunderbyggede konklusioner. Utallige og hidtil ukendte oplysninger om Moses er nu gravet frem fra både egyptiske, jødiske, græske, latinske, arabiske, syriske og indiske kilder for med særlig fokus på oldegyptiske forhold at samle dem i en storslået syntese. Dette er aldrig blevet gjort før!
          Hertil er desuden anvendt arkæologiske undersøgelser, astronomiske dateringer og geografihistoriske rekonstruktioner samt lingvistiske, kulturhistoriske og religionsfænomologiske analyser. Samlet er det heller aldrig blevet gjort før.

          På rejsen vil vi sandsynliggøre, hvor  Moses oprindelig kom fra, hvem han egentlig var, hvornår han levede, og at han har eksisteret. Men vi stopper ikke her. Vi vil desuden afdække Moses-legendens åndsvidenskabelige dimension, som giver de nye erkendelser overraskende dybde og logisk sammenhæng.
          Moses har levet, men legenden om hans liv er desuden en symbolsk beretning baseret på universel visdom, som rummer et budskab til ethvert menneske - på samme måde som Jesu liv både var virkeligt og symbolsk og med et klart budskab til menneskeheden. Endelig - efter 3.500 år afsløres attentatet på Moses og hans virkelige identitet bliver afdækket..

Aton Kulturrejser & Undervisning, katalog, oversigt s.3, v/Erik Ansvang - & www.egyptenrejser.dk  -  (november 2003)

Jeg læste et sted, at superstjernen Madonna havde sagt, at hun havde fået det så godt, efter at hun var begyndt at studere kabbala. Flere andre berømtheder har udtalt sig begejstret om kabbala, ja Britney Spears går med en rød "Rachel-snor" om håndleddet som tegn på, at hun er tilhænger af af den ny kabbala-dille og, som hun siger, "for at holde onde ånder på afstand".
Altså måtte jeg undersøge sagen nærmere og finde et par bøger om det - bl.a. følgende:

Den Hemmelige Religion
Ove von Spaeth har i det 4. bind af sit store værk om Moses, "Den Hemmelige Religion" (C.A. Reitzel, 2004) givet os megen sober viden om kabbala. Her påvises, at hvordan Moses var indviet i den ægyptiske tempelkult, hvordan han for det jødiske folk skabte en religion, der havde en overbygning i form af en hemmelig indvielseslære.
          Moses var, som det fremgik af det Gamle Testamente, en magiker både 'hvid' og 'sort'. Men han havde også kendskab til såvel astrologi som alkymi og universets matematik. Men hans "opskrift"på, hvordan man gennem en indvielsesprocess kunne opnå denne universelle visdom, menes at være gået tabt ved ødelæggelsen af templet i år 70. Og mon ikke det just var forsynets mening? Hemmelig viden betyder jo også magt over dem, der ikke har den, og kan altså misbruges.

          Brudstykker af Moses' hemmelige lære har sikkert overlevet i nogle få menneskers hukommelse. På dette og sammen med den tids anden verserende viden, bl.a. fra Indien, men også ud fra det, man mente at kunne tolke ud af de 5 Mosebøger, blev den jødiske kabbal opbygget.
          Mosebøgerne har mange fortolkningsmuligheder og forståelseslag, så man har fra gammel tid været overbevist om, at der i de symbolske og flertydige historier var indbygget en hemmelig viden. Den har man i tidens løb gjort sig mange anstrengelser for at finde. Det seneste forsøg kan man læse i bogen om "Bibelkoden", hvor man ved hjælp af en computer og en særlig sammenstilling af bogstaverne mener at have fundet forudsigelser om vor tid.

          Kabbala'ens fokuserer på tal- og bogstavmystik har sit udspring i tidligere tiders tro på disses magiske kraft. - Skriften ansås engang for at være magisk, hvad f.eks. kan ses af, at det engelske ord "spell" både kan betyde 'at stave' og 'at trylle/udøvemagi'. Men også de nordiske runer - "runer" betyder 'hemmelighed' - mente man havde magisk kraft. Det fremgår med tydelighed af de danske folkeviser.
          Ord, dvs. lyde, anså man for at have magiske skabende kræfter, ja så stærke kræfter, at de kunne skabe verden!. Da lyde jo er en form for energivibrationer, har de selvfølgelig en eller anden virkning, men den afhænger af modtageligheden hos den, der påvirkes. Angsten for at udtale forbandelser f.eks. er kun livsnedbrydende for for de, der stadig tænker magisk og ikke forstår, hvad der beskytter mod uønskede energier. Et rødt "Rachel-armbånd" gør det ikke!
          Ove von Spaeth skriver (s. 144) "... Det græske logos ligner i flere måder det hebraiske sefirot, der kan betyde 'ord'. I udviklet betydning kan logos også ses forbundet med 'tale, 'emne', 'årsag', 'grund' ... Det hebraiske sefirot er forbundet med tal, at tælle. Det er via arabisk gået over i ordet ' ciffer' ... Verdensordenen bygger på ti sefirot, altså ti tal ...". Som Pythagoras sagde: "Tingenes væsen skjuler sig bag tallet", og "Alting består af tal". For ham havde lydene talværdi, og musik var således udtryk for matematik.

          I dag med den nye åndsvidenskab er der meget af alt dette, vi bedre forstår. Vi ved f.eks. nu, at verden består af vibrationer i utallige frekvender og bølgelængder i et nøje matematisk mønster, og at lyde blot er den lille del heraf, som vi kan sanse, dog nogle flere med tekniske hjælpemidler.
          Ifølge Ove von Spaeth har ikke kabbala'en, men derimod det skrift, der kaldes "Corpus Hermeticum", haft en afgørende indflydelse på europæisk kultur. Det blev genfundet og oversat til latin i 1400-tallet, hvorefter det gav inspiration til udviklingen af den videnskabelige måde at tænke på. Kabbala'en er i høj grad grundlagt på magisk tænkning og har derfor ikke for mig at se nogen appel til de mennesker, der søger logisk viden og intelligensmæssing forståelse.

R.O.

(Med Ruth Olsens tilladelse pr. 16.jun.2008 for OvS. til frit at publicere artiklen)

Hvis Ove von Spaeth er forfatter; men først og fremmest forsker, med udgangspunkt i det historiske og astronomiske.
          Denne forskertrang har resulteret i en serie bøger, der i sjælden grad appellerer til nytænkning, inden for teologi og historie; - endskønt, dog forventet, at disse bøger fik en noget kølig modtagelse af visse teologiske kredse.

          Ove von Spaeth giver i sine bøger - bøgerne om Moses - et billede af en virkelig person; og ikke bare en person vi kender fra Bibelen, som mange endda er i tvivl om har eksisteret.
          Bøgerne er en rejse tilbage i tiden; en rejse værd at tage, idet denne rejse giver grundlag for fremtidige perspektiver. - Så velkommen - og rigtig god fornøjelse.  

Emrys Maryons Stanfeld, forfatter, - www.morgenstjernen.dk  -  houseofstanfeld@mail....  -  (pr. 19.okt.2004)

En særlig kommentar om Ove von Spaeths bogserie om Moses fremlagt af docent dr.theol. John Strange, er fra hans artikel "Moses en mytologisk figur?". Denne hans artikel har han genbrugt fra sit foredrag om Moses og Ove von Spaeths bøger, et fordrag for Dansk-Ægyptologisk Forening, holdt på Københavns Universitet iden 23. november 2003 (jf. OvS's artikel: "At undgå at se i Galileos kikkert"):
_

          "... Her må Ove von Spaeths teorier i en række bøger om Moses omtales. Det går over min forstand, at man skulle have overleveret en præcis viden om Moses uden om de bibelske tekster, så rabbinske skrifter fra o. 300-600 skulle korrigere disse. De stumper af "viden", som er overleveret hos en vis Ezekiel, giver jo ikke noget egentligt nyt udover den bibelske tekst. Og overleveringer har det med at vokse og flyde sammen, - von Spaeth nævner selv Filon og Josefus, som dog er helt igennem fantasifulde.
          Hele von Spaeths konstruktion hviler i virkeligheden på Abrabanels "Frelsens kilder" fra 1400-tallet, hvor han postulerer, at der havde været en konjunktion af planeter i Fiskenes tegn tre år før Moses' fødsel. Denne konjunktion kan bestemmes til nymåne i februar-marts 1537 f.Kr. Og så skulle Moses være født i februar-marts 1534 f.Kr. Så kan man gøre Moses til søn af Hatshepsut, hans svigerfar Jetro til ægyptisk nilgud o.s.v. Der er ved Abrabanels astrologiske konstruktion skabt et modstykke til Betlehemstjernen i fortællingerne om Jesu fødsel. Som de kristnes frelser var varslet i stjernerne, således også med Moses; og det afslører oplysningen som en from konstruktion. Og selve stjernetegnene i Dyrekredsen er et sent, hellenistisk begreb ligesom astrologien i denne form var hellenistisk bygget på babyloniske kilder. I øvrigt er von Spaeths opfattelse af ægyptisk religion ret så forskellig fra den gængse forståelse. ..."

John Strange, docent dr.theol., og dekan ved Københavns Universitet, - artikel "Moses en mytologisk figur?", Forum for Bibelsk Eksegese, vol. 14, kommentar på side 373 til et punkt (nr. 16) i hans tekst på side 372.  -  (6.sep.2005)

Det pgl. foredrag, nu artikel af John Strange: "Moses en mytologisk figur?", pp. 362-374, findes i Mogens Müller & Thomas L. Thompson (red): "Historie og konstruktion", Forum for Bibelsk Eksegese, vol. 14, Museum Tusculanums Forlag, 2005. Hele vol. udgør "Festskrift for professor i Gammel Testamente ved Københavns Universitet, Niels Peter Lemche, ved hans 60 års fødselsdag den 6. september 2005".


- - -
(Web-master's note:) Jf. hertil også Ove von Spaeths kommentar, nedenfor.

Til John Stranges artikel (Stranges tidligere foredrag fra 2003), jf. indlæg ovenfor - følger her forfatteren Ove von Spaeths kommentar:
_

Hvordan kritiserer man bøger man ikke har læst
"Moses en mytologisk figur?" er titlen på en artikel af docent dr.theol. John Strange. Indholdet er fra et foredrag han holdt for Dansk Ægyptologisk Selskab, den 27. nov. 2003, i et et auditorium på Københavns Universitet. Ove von Spaeth's bogserie "Attentatet på Moses" var annonceret som foredragets udgangspunkt.
          Der har været flere klager over John Stranges så helt usædvanligt usaglige angreb på Ove von Spaeth's bogserie "Attentatet på Moses". Flere har, foruden von Spaeth selv, eksakt påvist på hvilke punkter John Strange tager grundigt fejl eller konkret fordrejer tingene.
          Dog næsten 2 år senere har Strange alligevel genbrugt sit foredrag i omtalte artikel, men i faktisk uændret form uden i det mindste at korrigere nogle af de værste flops. Artiklen (foredrag) af Strange er nu et bidrag i skriftet "Historie og konstruktion", i Forum for Bibelsk Eksegese, vol. 14, 2005, pp. 362-374.
          I sig selv kræver Stranges rent ud sagt useriøse måde at nedgøre bøgerne på ingen kommentar, og taler for sig selv. Men da hans metode imod bogserien desværre længe var en udbredt praksis også i forbindelse med flere andre forskere af samme observans, kan nedenstående tjene principielt både som illustration og respons ved de mange lignende tilfælde.

          Ved sit foredrag, indrømmede Strange helt åbent, at bortset fra et par ombladninger i den første bog havde han "... ikke orket .." at læse bøgerne. Men det forhindrede ham ikke det mindste i at udtale sig som om han var sagkyndig angående deres indhold og værdi.
          Der er så sket det, at hans ytringer gentages ord til andet i den trykte udgave. Hvordan er det nu med ansvar hos en højtrangeret akademiker, der udtaler sig offentligt? - det er åbent fremgået, at hertil kræves hverken at besidde analytisk sans eller forskningsetisk adfærd.
          Stranges særegne aktion vil snart være glemt, men der kan skabes en konstruktiv værdi ved, at der herudfra i det følgende vil blive kastet lys på nogle forsømte, men uundværlige videnskabelige principper samt på en række afgørende, men ofte oversete historiske data.

Præcis viden om Moses eksisterer - også uden om de bibelske tekster
Hvordan kan en sådan kritiker stå med en bog i hånden og ved selvsyn konstatere, at bogens hovedindhold og betydelige pointer udgøres af hundredevis af kilder, men alligevel give sit publikum (mere end 300 mennesker) og det senere trykte foredrags læsere indtryk af, at bogens indhold ikke er omhyggeligt underbygget endda hele vejen igennem eller overhovedet er noget, der er konkret?
          Således i Stranges udsagn (citat): "... Det går over min forstand, at man skulle have overleveret en præcis viden om Moses uden om de bibelske tekster ..."
          Desuden ifølge Strange (citat): "... Hele von Spaeths konstruktion hviler i virkeligheden på Abrabanels "Frelsens kilder" fra 1400-tallet, ...".
          Men allerede i min første bog i Moses-serien påpeges fra starten, på side 19, at mine resultater bestemt ikke hviler mest på denne kilde, og derefter igennem hele resten af bogen angives reelt hundredvis af kilder og indicier. Mange af disse er fra selveste Rabbinerskrifterne, hvoraf Strange nævner min anvendelse af rabbineren Abrabanels optegnelser i 1400-tallet. Men året er kun nedskrivnings-tidspunktet og er et uanvendeligt argument, når det drejer sig om en overleveret henvisning tilbage i oldtidens astronomiske data, der videnskabeligt kan tjekkes uafhængigt.
           Teologi kan benytte sig af videnskab og er ikke i sig selv eksakt videnskab, men drejer sig meget om tro og om fortolkningers tradition - og er måske end ikke nogen videnskab. Med den baggage må foredragsholderen da vide, han næppe evner at kunne forholde sig korrekt til mine data.

          Arkæologiske kilder er bl.a. Tell el-Amarna brevene om hebræernes/israelitternes invasion i Kanaan; og dertil Jeriko, der ved udgravninger afslører eksakte detaljer, som er præcist omtalt i Bibelen. Desuden, den israelske arkæolog Gabriel Barkay fandt i 1979 i en grav ved Jerusalem en nøjagtig tekst fra 4. Mosebog skrevet på skriftruller af sølv - de er helt tilbage fra 600-tallet f.Kr.
          Eksempelvis disse oldtidshistorikere omtaler specifikke historiske forhold om Moses:
          Den græske historiker i Alexandria, Hekataios af Abdera, 320 f.Kr.; - den græsk-egyptiske præst og historiker Manetho med adgang til alle indsamlede kilder fra de gamle egyptiske tempelbiblioteker; - den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos, 150 f.Kr.; - den romerske historiker Diodorus Siculus 90-30 f.Kr.; - den græsk-jødiske historiker Eupolemos, 160 f.Kr.; - den jødisk-egyptiske filosof Philo, 20f.Kr.-50 e.Kr.; - egyptisk-græske filosof Chaeremon af Alexandria, 50 e.Kr.; - den jødisk-romerske historiker Josefus, 37-100 e.Kr.; - kirkefader Clement af Alexandria, 200 e.Kr.; - oldtidens kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea, 290 e.Kr.; - etc., etc.

          Trods hele dette væld af kilder uden om Bibelens kilder angående Moses, som teologer dog burde vide at de findes, hævder Københavns Universitets docent dr.theol. John Strange ordret, at "det går over hans forstand", at sådanne kilder findes. Det er ærlig snak, og ingen kan naturligvis kan være forpligtet ud over egen formåen - heller ikke John Strange.

Støtter sig til en hundredeårig kliché
Er der måske også en mere skjult årsag til hans særegne modstand? Når bogserien påviser en tidlig datering af exodus, har Strange med sin særlige historieopfattelse ikke besvær med at meddele sig til offentligheden, at dette forskningsværk ønskes nedgjort uden videnskabelig dokumentation eller argumenter. Baggrunden er, at det opfattes særdeles ubekvemt for hans skoles ideer. Så han har heller aldrig offentligt taget afstand fra fordrejelser og misbrug, når en nylig indført uvidenskabelig, men politisk tvivl om netop en tidlig jødisk historie i Israel nu ses udnyttes af nutidens ekstreme grupper internationalt blandt jødernes modstandere.
          Derimod underbygges realhistorie og den ægte tradition blot ved selve eksistensen af disse mange gedigne materialer, som bøgerne er opbygget omkring. Mine bøger er hundrede procent upolitiske og følger heller ikke nogen religiøs retning. Desuden overses det så grotesk, at disse bøger præsenter et utal af kilder, både egyptiske, græske, arabiske, indiske og latinske etc. - foruden nutidens forskning fra arkæologer, historikere, egyptologer, antropologer og en hel hær af videnskabsfolk inden for mange discipliner.

          Efter at kong Ptolemæus II for 2.300 år siden beordrede alle gamle bøger og dokumenter fra biblioteker i templerne over hele Egypten indsamlet til sit nye store bibliotek i Alexandria, viser sig det faktum, at der her 280 f.Kr. stadig eksisterede original egyptisk dokumentation om Moses.
Kongens historiker, præsten Manetho, kunne da gengive ud fra et stort, især egyptisk materiale, at Moses' og hans følges udvandring fandt sted under den farao Amenophis, vi nu kender som Amenhotep II.
          Den jødisk-romerske historiker Josefus, havde for 2.000 år siden uvurderlige kilder om jødernes historie, også fordi Jerusalems erobrer Titus Cæsar (Vespasian) overdrog Josefus skriftruller, der var taget i Jerusalem templet ved dets destruktion 70 e.Kr. Josefus havde intet problem med at anerkende Manethos teksters autenticitet, men var meget uenig med Manethos egyptiske syn på Moses som destruktiv oprører, for hos Josefus var Moses en helt.
          Men Strange hævder (citat): "... von Spaeth nævner selv Filon (Philo) og Josefus, som dog er helt igennem fantasifulde. ...".
          Imidlertid var denne overfladiske karakteristik af antikkens jødiske forfattere allerede en kliché omkring år 1900, hvortil ikke mindst arkæologien og antropologien præsenterede en stadig ikke udtørret strøm af fantastiske fund, der fuldt har cementeret en hovedsagelig plausibilitet hos disse oldtidsforfattere (naturligt nok ikke totalt i alle områder). Så hvem er den fantasifulde her? Flest forskere har da for længst opdateret deres viden.
          Strange havde kort forinden nævnt (s. 369 i jubilæumsbogens tekst) om Egypten og Palæstina: "... Den tætte forbindelse bevidnes også af en filosof som Filon (ca. 20 f.Kr.-ca. 50 e.Kr.). ..." Men Strange betinger ikke sin udtalelse og bruger Filon (Philo) rent uvidenskabeligt efter forgodtbefindende, med andre ord - Filon kan sandelig bevidne noget i Stranges egen tekst, mens Filon er fantasifuld, når han citeres i Ove von Spaeths bøger, der heraf kan indikeres som fantasifulde om Moses.

Forskellig opfattelse er ikke automatisk forkert opfattelse
Et andet udsagn af Strange (citat): "... I øvrigt er von Spaeths opfattelse af ægyptisk religion ret så forskellig fra den gængse forståelse ...". Hos det forskermiljø, som Stranges artikel især er tiltænkt, er den udtalelse en klar hensigt med underkendelse af mit kendskab til egyptisk religion.
          Tidligere kendte John Strange udmærket den internationalt respekterede danske egyptolog dr.phil. h.c. Erik Iversen (i øvrigt også ekspert i de koptiske sprog), idet Strange selv modtog orienterende hieroglyf-undervisning hos ham. Også jeg fik generøst tilbudt den undervisning af Erik Iversen på grund af, iflg. hans egne ord, hans faktiske imponerethed over mine dybtgående studier om det gamle Egypten. Men desværre kom jeg for sent i gang med undervisningen, og en dag var hans tid ved at være forbi. Jeg kendte Erik Iversen gennem mere end 30 år, især i hans seneste 18 år - han var altid yderst hjælpsom med faglig viden til mit research-arbejde.

          Erik Iversen læste en række af mine tekster igennem og hjælpsomt pointerede tilfælde ikke mindst hvor han var uenig. Han skrev en fornem, anbefalende introduktion til min videnskabelige afhandling, der fremlægger den første astronomisk præciserede datering af det ældste egyptiske stjernekort.
          Han havde en dyb forståelse af egyptisk religion og var en stor begavelse, men vidt frygtet for at være ubønhørlig skarp i krav til viden og videnskabelighed. Alligevel var han aldrig for stor til at give anerkendelse, når han mente det fortjent; han har aldrig betvivlet eller været akademisk nedvurderende overfor mit kendskab til egyptisk religion (et 'kendskab' som Strange ikke finder i overensstemmelse med endnu en konsensus han er tilsluttet), men diskuterede mine præsentationer med både respekt, kritik og anerkendelse.

          I sin indledende tekst i sit bidrag i jubilæumsbogen hylder John Strange jubilaren professor dr.theol. Niels Peter Lemche for dennes mange "... nye ideer, som hverken respekterer faglige dogmer eller andre forskere", "Således har Niels Peter Lemche hævdet, at Moses, grundlæggeren af den mosaiske religion, aldrig har eksisteret ...".
          Nu kan vi se, at her i videnskabeligt selskab vil dr. Strange hylde denne 'respektløse' forsker, som med en simpel one-liner totalt vil afvise Moses, mens en bogserie med 20 års koncentreret forskning om den historiske Moses, hvis genuine kildemateriale "... går over Stranges forstand ...", er i vigtige punkter mildest talt "... ret så forskellig fra den gængse forståelse...", etc. 

Skiftende konsensus om en hypotese er ikke noget modbevis
Vi kan her benytte Strange til at få sat nogle ting på plads. Når han siger (citat): "... Så kan man gøre Moses til søn af Hatshepsut, hans svigerfar Jetro til ægyptisk nilgud o.s.v. ... og ... Der er ved Abrabanels astrologiske konstruktion skabt et modstykke til Betlehemstjernen i fortællingerne om Jesu fødsel. ..." - så er det i sig selv afslørende for denne doktors ikke-viden både om Egypten og om bogens indhold. At han vil stille sig selv i det lys er hans egen sag, men det er urimeligt, at han under sin høje akademiske position udøver misbrug ved offentligt at fejlreferere, og forsøger med falsk bevisførelse at nedgøre andres bøger om forskningen. I gamle dage hed det sig, at "en præstemand må ikke lyve", men en nutidens professor og doktor i teologi da?

          Eksempelvis angående disse bøgers brug af de rabbinske skrifter omtaler han, at de er "... fra o. 300-600 ...", således er det ikke gamle kilder og indikeres derfor fejlanvendt. I bind 1 gøres der i et helt kapitel rede for disse skrifters historie, at skønt de først blev endeligt nedfældet i skrift i de nævnte århundreder, har de en flertusindårig pålidelig mundtlig og skriftlig overleveringstradition.
          Et stærkt bevis for denne pålidelighed ses ikke alene i de kontrollerbare astronomiske informationer, men også f.eks. i forbindelse med den farao, der nu kendes som Tuthmosis II og findes omtalt i oldtidens jødiske skrifter som "Moses' stedfar" og "faraos datters ægtemage". Dette også ifølge den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos, ca. 150 f.Kr., citeret af oldtidens kirkehistoriker Eusebius ("Evangelica Praeparatio", IX,27, lin.433b-434b), der specifikt oplyser at denne farao (Tuthmosis II) var det ældste kendte tilfælde med lidelsen elephantiasis.
          Det er et faktum, at farao Tuthmosis II's mumie blev først fundet i 1881, og har ikke været set af nogen gennem flere tusinde år, men hans hud viser stadig en udviklet lidelse med elephantiasis-lignende udposninger, det voldsomste tilfælde på nogen kendt kongemumie! Altså er disse specifikke data ikke opdigtede, men henviser præcist til den bestemte farao og hans tid, ca. 1500 f.Kr. Dette indikerer tilmed en mere korrekt tid for Moses' eksistens.

          Hvordan kan en kritiker få sig selv til bare at lade som om, at disse nøjagtige data ikke findes i bogen, ja ikke synes at eksistere i det hele taget?
          Desuden er det et faktum, at navnet Jethro i mere end 3.000 år var et egyptisk ord, der betød 'floden', 'Nilen', 'overflod', og der er fundet statuer af højtstående egyptere, der i kultisk sammenhæng er udklædt som nilguden og påført denne betegnelse. Desuden, Rabbinerskrifternes ældre indhold angående stjernerne ved Moses' fødsel kan da umuligt være skabt som modstykke til en mere end 1500 år yngre kristen omtale af stjernen ved Jesu fødsel.

          Ved alle kritiske udtalelser af Strange i denne sag ses aldrig et underbygget argument eller et genuint faktum, aldrig en analyse eller nogle nagelfaste data, men alene ukurante generaliseringer, svingende følelsesudbrud og problematiske konsensus-afgørelser. Hvem kan have tillid her?
          Ved konsensus er det ikke ukendt, at videnskabshistoriske eksperter uafhængigt af hinanden har påvist, hvad de fleste mennesker slet ikke er klar over, at ikke unormalt er mere end 40-60 pct. af nutidens forskning baseret på konsensus. Dvs. 'vedtagelse' af en hypotese eller en provisorisk forskningsmodel - i mangel af en fuld basering i konkret og analytisk viden. En udmærket foreløbig foranstaltning, men altså helt uden beviselige 'konkreter'.
          Men dette faktum misforstås ofte af mange, også af videnskabsfolk der skulle vide bedre. Ligeledes, når nogen ses at påstå, at bogseriens Moses-forskning er helt forkert, fordi den ikke passer til en eller anden temporær konsensus.

Videnskabelig hæderlighed
Dertil hævder Strange (citat): "... Og selve stjernetegnene i Dyrekredsen er et sent, hellenistisk begreb ligesom astrologien i denne form var hellenistisk bygget på babyloniske kilder. ..."
          Når jeg allerede i Moses-seriens første bogs første kapitel (s. 17) omhyggeligt redegør for, i forbindelse med Abrabanels gamle astronomiske information, at egypterne opererede med andre stjernebilleder og betegnelser, men også at disse gamle kulturfolk i optegnelserne absolut kendte til himmellegemernes konjunktioner, så er det især i videnskabsorienteret sammenhæng en lodret uhæderlighed at gengive teksten på en sådan bort-redigerende måde, som om bogen overhovedet ikke har taget fuld højde for dét, der ligger i hans indvending.
           Arrogancen taler for sig selv. Verdens største og ældste internationale journal for videnskabshistorie, Isis, har anvendt mig som peer-review'er vedr. tekster om egyptisk astronomi. En doktor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, Kristian Peder Moesgaard, specielt bekendt med egyptiske og især babyloniske forhold på området, har grundigt gennemlæst bind 1 og skrevet anbefalende forord. Hvorimod ikke-eksperten Strange mener sig så meget klogere på det felt, at han griber til at konstruere fejl i en korrekt fremstilling og konkret at 'småsvindle' med citeringen.
         Docent dr.theol. John Strange er også dekan foruden tidl. prorektor ved Københavns Universitet, hvor tusindvis af unge studerende instrueres i at fungere med videnskabeligt arbejde. I denne sag kunne det godt vække alvorlig bekymring, når Universitetets næstkommanderende selv optræder som et så groft eksempel på manglende videnskabelighed og etik, erstattet af private fordomme.

"Moses og udvandringen fra Egypten er blot en konstruktion ..."
John Strange har sammen med mange af de teologiske forfattere til det nævnte skrift "Historie og konstruktion", agiteret ud fra den ide, at: - Den gammeltestamentlige historie er en konstrueret historie, og Det Gamle Testamentes skrifter er derfor først og fremmest kilder om den tid, hvori de blev skrevet, mere end de er kilder til den historiske periode, de skildrer. Heraf skriftets titel "Historie og konstruktion". Og de pågældende forskere holder på, at Det Gamle Testamente mest er blevet til omkring 300 f.Kr.
          Men for eksempel findes stadfæstet i en velkendt bibeltekst, at Judæas kong Ezekias lod de bibelske tekster kopiere og redigere ("Ordsprogene", 25,1). Ezekias/Hezekias er ikke nogen "opfindelse", men kendes konkret fra sin inskription i sin tunnel under Jerusalem, fra 700-tallet f.Kr., og tilmed fra den babyloniske konge Sennacheribs inskription (på "Sennacheribs prisme"), - og desuden passer den datering nøjagtigt med en astronomisk oplysning i det pågældende bibelafsnit om ham. I alle tilfælde viser det endda i selve Bibelen, at Moses-teksterne derfor allerede før 700 f.Kr. havde en etableret eksistens med tradition bag sig.
          Ligeledes, Bibelens profeter, f.eks. "Jeremias" (23,36) ca. 600 f.Kr. og derefter "Hoseas" (6,6) påpeger og beklager forvrængninger af den oprindelige Moses-tekst. Senere igen omtaler Bibelen åbent, at præsten Ezra (ca. 400 f.Kr.) redigerede i de bibelske tekster - som således netop konkret har eksisteret allerede forud herfor.

Oprethold fornuft og proportionssans
I relation til den slags uunderbyggede påstande, som Strange og flere andre har søgt at nedgøre bogserien "Attentatet på Moses" med, kan henvises til tidligere, for at opretholde fornuft og proportionssans - før indtoget af trend'en med de "fem minutters berømmelse" - var det en selvfølge, at man fagligt set droppede de charlataniske ignoranter, der blot vil iscenesætte sig selv med så åbenlyst oppyntet vrøvl, at de også selv måtte betragte det som en professionsmæssig fornærmelse, hvis nogen kunne finde på beskylde dem for saglighed.
          Subjektive og manipulerende udsagn skaber mistillid til en kritiks troværdighed, når den kritik søger at give det bedømte resultat udseende af dårlig forskning, mens det reelt er fordi man ikke bryder sig om en bestemt forskers synspunkter. Hvis den forskers resultater kan virke ubelejligt hos tilhængere af anden opfattelse, er det en uansvarlig irrationel og totalitær adfærd offentligt at bortforklare den pågældende forskers arbejde som stærkt forfejlet.

          Denne for visse fagfolk så ubehagelige baggrund, ikke mindst her i jantelovens akademiske hovedkvarter, kan konstateres at være opstået, fordi en anden, en fremmed udefrakommende kollega, har fremdraget så mange forhold og facts i forbindelse med en historisk Moses og hans liv, at de pågælende utilfredse forskere egentlig selv for længst burde have fremfundet noget af dette, hvis de anser sig for at være forskere på deres felt.
          Men hvorfor har man i Moses-forskningen da så stærkt undervurderet eller undladt at fremlægge en dog eksisterende, omfattende dokumentation? I visse ortodokse akademiske grupper i deres komfortable miljø af etableret viden kan det ved selvsyn konstateres, at man dér ofte kan have svært ved at konfrontere ny viden, der dramatisk kan ændre nogle hidtil etablerede antagelser - f.eks. om oldtidens historie eller forhistorie.

          Og hvad der vanskeliggør at indføre nyorientering, er, at mange arkæologer, teologer eller klassiske filologer ikke samtidig skaffer endnu bedre ekspertise inden for mange øvrige relaterede emner såsom astronomi, arkitektur, ingeniørviden, metalfremstilling, geologi osv.
          Under nye tiders forskningsforhold er det nødvendigt ikke alene at samarbejde hen over faggrænser i humaniora, hvilket man for længst helt naturligt har praktiseret inden for de eksakte videnskaber. Især er der brug for en mere fuldtonet multi-disciplinær tilgang sammen med udbygget forståelse for de sande principper inden for genuin videnskabsudøvelse.
          Men under alle omstændigheder har Strange-sagen nu gjort gavn som anledning til at fremlægge legal videnskabsform og vigtige Moses-data, der ofte var ukendt i offentligheden.

Ove von Spaeth, forfatter, forsker,

Teksten rummer bl.a. uddrag fra forfatterens oversigt "Konkret egyptiske kilde-dokumentation om Moses" - med data fra hans bogserie: "Attentatet på Moses", - dokumentation publ. via Zenith IC Project - (sep.2006)

(Web-master's note:)  Jf. også Ove von Spaeths kommentar "Galileos kikkert" på siden: Debat om bind 4.

- - -
          Efterskrift:   Efter at John Strange havde holdt sit særprægede fordrag angående mine bøger, fik jeg talrige henvendelser fra oprørte personer, der havde været vidne til det. Hos flere, der havde læst bøgerne og kendte til indholdets kilder, var foredraget som overvære "... absurd teater".
          Jeg fik bl.a. tilsendt en lydoptagelse fra en tilhører - et meget præcist grundlag, hvorfra jeg kunne citere 100 pct. korrekt i min artikel, "At undgå at se i Galileos kikkert", som basis for at vise en del principper for kritik af forskning og her den pågældende form for foredrag i dette perspektiv.
          Efter artiklens publicering modtog jeg en besynderlig skrivelse fra en vis Annie Lone Vedelsby, et ivrigt medlem af Dansk Ægyptologisk Selskab, der har stærk tilknytning til Carsten Niebuhr Instituttet. Hun havde overværet foredraget og skældte ud over min artikel og forklarede, at alle referaterne måtte være helt forkerte, for hun havde selv hørt John Strange sige noget ganske andet.
          Desuden udtrykte hun, hvor stærkt forkerte bøgerne om Moses helt bestemt måtte være - og hun havde tillige udråbt disse bøgers forfatter Ove von Spaeth som en "pseudo" på et website med et internationalt diskussionsforum om egyptologi og oldtidens historie.

          At der forelå en lydoptagelse af foredraget, der fuldt eksakt støttede referaterne, betød ingenting - hun havde jo på stedet "hørt noget helt andet". Men John Stranges egen ordrette genbrug af sit foredrag i en jubilæumsartikel er tilmed et stærkt bevis på referaternes korrekthed. Men desværre spredes de absurde og forkerte påstande om bøgerne fortsat.
          Det er svært at gennemskue, hvordan nogle i sig selv uskyldige bøger med minutiøs research af begivenheder, der er 3.500 år gamle og foregik et fjernt land, kan bringe visse lokale akademikere og deres proselytter ind i en sær, utilregnelig tilstand, der får dem til at fordreje fuldt kontrollerbare, konkrete forhold til en ukendelighed? Samt til at bruge energi på at fremstille artikler, foredrag og breve med dette formål? De må da vide, at deres fjollede 'bedrageriforsøg' uundgåeligt vil blive afsløret?

          Ove von Spaeth

Det historiske materiale i Ove von Spaeths bøger og hans fremlagte resultater blev hos andre forfattere, også internationalt, til interesse og direkte inspiration - f.eks.: Erling Haagensen, Annie Dunch, Erik Juul Clausen - og i Sydafrika Lènor Tancred, forfatter og journalist, og i Jugoslavien Boran Novakovic, astronom, m.fl.

          Mange forskere har her anvendt romanform, til at lancere eller afprøve nye tanker. I en dokumentarisk inspireret kriminalroman af Erling Haagensen: "Mordet på ordet" (forlaget Documentas, 2008), tager hovedpersonen Anna - en kvindelig historiker på research i Jerusalem angående tempelridderne - på en udvidet rejse videre til Egypten for at undersøge nogle mystiske, oprindelige Moses-spor. 
          Annas opdagelser afslører, selve idéen til korstogs-bevægelsen er undfanget af bestemte familier i Burgund, der udnytter religiøse følelser i Europa til at gavne deres private og dybt hemmelige interesser i Jerusalem. Anna spores også ind af oldtidskilder bl.a. i Ove von Spaeths bøger om den gådefulde Moses, der videreførte en særlig viden af både spirituel og teknisk art fra det gamle Egyptens mysterier.

          Til nogle af sine interessante opdagelser og teorier lader Haagensen desuden sin bogs personer inspirere af forskere og forfattere såsom dr. Valter H. Juvelius og ing. Henry Kjellson, og fra von Spaeths bogserie "Attentatet på Moses", gengivet spændende og fint pålideligt i denne kriminalgåde, hvis personer er klemt imellem konflikter fra autentisk historisk fortid og det oprivende nutidsdrama. En episode i handlingen, i forb.m. von Spaeths forskning, refereres (m/tilladelse) her:

"... - Og nu er det så, du siger, at Moses blev undfanget på samme måde ved Hatshepsuts bryllup?
          - Det er jo ikke noget, jeg siger. Det er en hypotese, Ove von Spaeth har fremført. Det kan logisk forklare den ejendommelige historie om Faraos Datter, der modtager arken på Nilen. Det er et tilbagevendende egyptisk ritual for indvielse og modtagelse af en ny arving til tronen. Det finder altid sted tre måneder efter fødslen og altså nøjagtig på årsdagen for undfangelsen. Det kan også logisk forklare det ellers helt uforklarlige, at Moses bliver opdraget ved hoffet som søn af Faraos Datter og dermed som kronprins. ..."
          "... - Men har du ikke lige sagt, at biblen ikke fortæller noget om, hvilken Farao, der regerer på Moses tid?
          - Det er rigtigt, siger Anna. - Men vi har også andre historiske kilder. Der er en kilde, der viser sig at kunne udpege nøjagtig, hvornår Moses er født.
          Det klogeste er bare at sige nå. Det ved Peter. Hvis Anna får den mindste mulighed for det, vil hun med garanti begynde en historisk forelæsning. Men på den anden side. De har stadig godt en times flyvning tilbage, inden de lander i Luxor. De har ikke andet at lave. Så han kan vel lige så godt give hende lov til at fortælle, når hun nu så gerne vil. Han spørger uskyldigt:
          -  Hvordan det?
          -  Vi kender en spansk rabbiner ved navn Abrabanel. Han blev født i 1437 og døde i 1508. Han havde en meget tæt forbindelse med de jødiske samfund i Mellemøsten, hvor Moses mundtlige tradition stadig er bevaret på den tid.
          -  Moses mundtlige tradition. Hvad er det?
          Anna bliver klar over, at hvis Peter skal forstå, hvad det er for et spor efter Moses, de nu jagter, er hun nødt til at begynde helt forfra. Hun siger:
          -  Det er Mosebøgerne i biblen, der fortæller os om Moses. De er oprindelig en del af jødernes bibel, Toraen.
          Hun ser på Peter for at sikre sig, at han hører efter. Så siger hun forklarende:
          -  Moses originale manuskripter bør derfor være i det arkiv, vi leder efter.
          Peter nikker. Den del har han forstået.
          Anna fortsætter:
          -  Men derud over findes der også en mundtlig tradition, vi kalder Mishna. Mishna betyde
gentagelse. Denne gentagelse består af fortællinger, som også stammer fra Moses selv. Han bestemte, de aldrig måtte nedskrives, men altid skulle gå i arv mundtligt fra generation til generation, altså gentages og gentages. Det skulle sikre, at disse hemmeligheder kun blev fortalt til indviede.
          Peter synes, det her nu igen begynder at ligne mafiaen. Han bliver pludselig langt mere nysgerrig og siger:
          -  Vil det sige, at Moses grundlægger en gruppe af særligt indviede personer?
          -  Ja, lige nøjagtig. Moses var som kronprins selv indviet i Egyptens mysterier. Disse mysterier blev heller aldrig nedskrevet, men blev bevaret netop ved at bliver fortalt direkte fra mand til mand, generation efter generation.
          -  Interessant, siger Peter. Anna fortsætter:
          -  Den mundtlige del af arven efter Moses, altså Mishna, blev alligevel nedskrevet af jødiske rabbinere for omkring 1200 år siden, fordi jødeforfølgelserne på det tidspunkt var så intensive, at de lærde jøder frygtede, nogle af historierne ville gå tabt. På Abrabanels tid er der imidlertid stadig jødiske samfund i Mellemøsten, der har bevaret meget af den oprindelige tradition med gentagelse, og her er der informationer, der aldrig er blevet nedskrevet. Gennem sin kontakt med disse samfund får Abrabanel adgang til en viden om Moses, vi ikke kender fra nogen anden kilde.
          -  Fortæller han så, hvem der var Farao på Moses tid?, spørger Peter. Han håber, han kan gøre en lang historie kort.
          Anna ryster på hovedet:
          -  Nej, men han fortæller noget, som viser sig at kunne føre frem til, hvornår Moses levede. I 1497 skriver han bogen Ma'ajnej Hajjeshu'ah. Det betyder Kilderne til Frelse.
          -  Kilderne til Frelse. Det er en interessant titel.
          Anna ser forbavset på ham:
          -  Hvorfor det?
          -  Jo, ud fra det, vi har fået at vide om Tempelridderne og deres virkelige formål, så kunne bogen lige så godt have heddet Pilgrimsvejene til Jerusalem. Er det ikke symbolsk set det samme som Kilderne til Frelse?
          -  Joe, siger Anna. - Det har du faktisk ret i.
          -  Men hvad er det så for en vigtig oplysning, Abrabanel giver om Moses?
          -  Han fortæller om en meget sjælden astronomisk begivenhed, som finder sted nøjagtig tre år før Moses fødes. Fænomenet består i, at alle de synlige planeter samler sig i et bestemt område på stjernehimlen.
          -  Du mener, at Venus og Mars og Jupiter og Saturn og Merkur samler sig i en klump på
nattehimlen?
          -  Ja, lige netop. Denne klump af planeter samlede sig i Fiskenes tegn tre år før Moses fødes, fortæller Abrabanel i sin bog. Det bliver tolket som et særligt tegn eller varsel.
          -  Og det skulle gøre det muligt at finde ud af, hvilken farao, der regerer på Moses tid?
          -  Ja, siger Anna. - Man kan selvfølgelig forudsige, hvornår sådan noget sker. På samme måde kan man regne tilbage og bestemme, præcis hvornår det er sket. …"

"... -  De skjulte meddelelser i biblen oplyser, at Moses arkiv findes og at det blev gemt på de hemmelige gemmesteder i Jerusalem. Det står tydeligt i de papirer, Juvelius har efterladt, og som vi fik af Ernst.
          -  Hvad indeholder arkivet?
          -  Man siger jo, at Mosebøgerne, der udgør fundamentet for både kristendommen og jødedommen og til en vis grad også islam, er skrevet af Moses selv.
          -  Det vil sige, hvis vi finder hans arkiv, så må det indeholde hans originale, håndskrevne dokumenter, som har dannet grundlaget for disse religioner?
          Anna nikker.
          -  Men ikke nok med det, siger hun. - Der er sandsynligvis også andre, endnu ældre dokumenter, der kan indeholde oplysninger af endnu større betydning.
          - Hvordan det? ..."

Erling Haagensen, forfatter og filminstruktør, - i sin krimi "Mordet på ordet" (Documentas 2008)  -  http://www.merling.dk  -  (13.jun.2008)

Erling Haagensen har også udgivet bl.a. "Tempelherrernes Skat" og "Bornholms Rundkirker" - og sammen med Henry Lincoln: "The Templars' Secret Island", den fantastiske historie, der har dannet baggrund for Da Vinci Mysteriet.

- Erling Haagensen is the co-founder of New Science Limited - with its purpose of supporting fundamental scientific research by cutting across disciplinary boundaries - in order to contribute to a necessary scientific re-examination of existing paradigms, thus including aiming to enhance the common knowledge and the educational level of society, cf. http://www.new-science.co.uk

 

       Book: "The Secret Religion. - Moses and the Egyptian Heritage in the Past and Present", by Ove von Spaeth

The fourth book in Ove von Spaeth's Moses-series deals with relations between ancient Egyptian mystery cults and early Hebrew spiritual traditions, especially those developed in the years following the Exodus. According to the author's analysis of material sources, these Egyptian cults were concerned, among other things, with cosmology and in developing knowledge about stars.  
          Even more significant to Hebrew contexts, these cults were concerned with esoteric aspects of a unified divinity. Such knowledge comprised a deeper and hidden dimension of more externalized forms of spirituality and could be discerned only through initiatory ritual practices. The Bible is recognized as inscribing layers of such 'coded' mystery-knowledge dealing with cosmology and stars which bears significant relations to ancient Egyptian wisdom traditions.
          Finally, the book develops a more complex picture of Egyptian mystery cults and groups recognizing these as also having been politically active and as intervening in specific historical events of the ancient world with far-reaching cultural consequences for the later western world.

A.K.  

Ove von Spaeth: "The Secret Religion: Moses and the Egyptian Heritage in the Past and Present. - Assassinating Moses, Vol. 4. -   ISBN 87-7876-240-1  -  Danish title: 'Den Hemmelige Religion',
C.A. Reitzel Publishers, Copenhagen 2004, 368 pages, illstr., DKK 248,-

(With written approval at 20.Dec.2011 from Anu Kumar for free use by OvS.)

Nyeste bind i serien om den historiske Moses er netop udkommet - Attentatet på Moses: www.moses-egypt.net
          Og så i øvrigt tak for en fantastisk spændende bogserie. Det nye bind vil man ikke kunne ignorere ...

Leyla Tamer, forfatter, billedkunstner - www.leylatamer.com  &  info@leylatamer.com   -  (1.apr.2004, 7.apr.2004)

(Kommentar til en web-publiceret, udvidet udgave af kapitel 24 i OvS' bog "Den Hemmelige Religion") : - Jeg må sige dette er en fantastisk god artikel, og må konstatere, at noget må været frataget Bibelen, altså fjernet pga. magt og begær: Præsterne kunne herefter kontrollere dem, der ikke var lærde. - Det siges, at det der er skjult vil åbenbares. Tak til Ove von Spaeth for denne gode artikel.

Kim Michael, i Portal: Rooms of Spirit, - www.Rooms-of-spirit.dk.dk/Artikler/artikler.asp?mode=readstory&id=110 , + 2.del  -  (18.okt.2003)

Aspiranten - Theosophical Magazine. Aspiranten is published by Theosophical Center Oslo and is the membership magazine for members of Theosophical Center Oslo and Theosophical Association Næstved. Issues: February, May, September and November. Articles in the November issue: "Religionens tabte dimension" - part 1, by Ove von Spaeth (eksternt publiceret, udvidet udgave af kapitel 24 fra OvS' bog "Den Hemmelige Religion"). - © 2000-2003 Theosophical Center Oslo, aspiranten@teosofi.info

Aspiranten, Theosophical Magazine, Oslo, - http://teosofi.info/aspiranten/index.php?l=en  &  http://teosofi.info/aspiranten/aspiranten-2.php?l=en  -  (november 2003)

          "... 'Bread' wrote - Quote: Moses didn't exist either. - Well Bread you are probably right, but there has been some new stuff, which indicated that he may have actually existed and that the Exodus probably took place. It is fairly complex and is explained in BAR (Bibical Archaeology Review) issue of about 2 months ago.
          They believe the oldest writing of the OT took place with in 100 years of the Exodus and it is called "The Song of Mirriam".
          There is more new stuff that they have translated which dates it with in 100 years or 5 generations of the happening ..." - ... (BAR Nov/Dec 2003, article: "Israelites in Exile") - ... (and further reference: www.moses-egypt.net ).

Bush Badee, (location USA), - FFI Discussion Forum (Faith Freedom International Forum), posts 1823, - www.faithfreedom.org/forum/viewtopic.php  -  (17.Jan.2004)

Eksklusiv viten fra en mysteriekultisk og kosmologisk overbygging i Moses' religion kan stadig spores i Bibelen - og med sammenhenger det ikke tidligere har vært mulig å vise. En innviet elite fastholdt gjennom tidene denne hemmelige, delvis egyptiske lære, som Moses hadde gitt videre til israelittene.
          Bibelen viser seg dessuten å ha fungert som mysterietekst, og det utviklet et spesielt språk inni de bibelske tekster. Det ble senere glemt, men kjente andre enn de gamle prester de skjulte leseformer? Den "egyptiske faktor", hittil mindre betont i bibelforskningen, kan nå påvises i utvidet grad å være blant de viktigste forutsetninger overhodet for å forstå vitale forhold bake Bibelens eldste innhold.
          - Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion - Attentatet på Moses 4

Teosofisk Forening Stavanger, esoteriske bøker - Møllegaten 37, Stavanger, - http://www.teosofi.no/1003.html  -  (nov.2004)

Nye opdagelser og interessante fund i forbindelse med Moses-gåden kan reetablere den historiske Moses og gemte sider af hans religion. Historie - Månedsmagasinet SweDano Journal: Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion, Attentatet på Moses, 4: Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid. 368 sider, illstr., 298 kr.

Swedano Journal, sektion Historie, v/Hans Baron Anckarstjerna, - www.historie.swedano.dk  -  (23.feb.2004)

Welcome to:  In the Hall of Maat, ... Reply To This Message - Re: So who are your "favorite" Pseudohistorians? ... /Annie Vedelsby, Date: May-17-04, 01:34 : Here pseudoscience is not so common - yet - but I would name Velikovsky, Osman, and a danish gentleman, Ove von Spaeth, who till now has written 4 books in which he is "proving" that Senmut = Moses. I believe that Joanne Conman has seen his paper about Senmut's astronomical ceiling. Greetings Annie Vedelsby. - Reply To This Message - etc. ...

Annie Vedelsby, - Newsgroup: In the Hall of Maat, - www.thehallofmaat.com/maat/read.php?f=1&i=199585&t=199411  -  (17.May2004, 01:34)

_

( ::  ed.note: Jf. efterfølgende debat på bind 4's web-Debat-side:  www.moses-egypt.net/bog4/moses4-debat_da.asp )

Læsestof: Ny bog - af den kendte forfatter Ove von Spaeth: - Den Hemmelige Religion - Attentatet på Moses. Bogen er spækket med viden og indsigt, men kan læses som en spændende roman. Ove von Spaeth overgår sig selv i dette hans fjerde værk.
          Bogen er fjerde bind i en serie, men alle bøgerne kan læses som selvstændige bøger. Bogen er udkommet på C.A. Reitzels Forlag og Boghandel, og forhandles også gennem alle boghandlere & admin@lemuelbooks.com - 368 sider, illstr., 298 kr. - For yderligere information se www.moses-egypt.net

Merete Gundersen, leder, Institut For Holisme og Forskning, - Eksternt Nyhedsbrev Nr. 1/2004,  www.livskilden.org  - & -  www.siqitelligens.dk  -  (23.feb.2004)

"... En uafhængig forsker er en forsker, der befinder sig uden for det etablerede akademiske system og de forskningsmæssige begrænsninger, det indebærer. Eksempelvis er der blandt visse danske universitetsfolk givet udtryk for, at de føler sig generet af, at forfatteren og historikeren Ove von Spaeth - som i øvrigt Aton Kultrurejser har inspirerende samarbejdsrelationer med - mange steder ses omtalt som "uafhængig forsker".
          Men Ove von Spaeth står fast på, at der netop findes de bedst mulige fortilfælde og fremfører herom, at bl.a. var selveste Darwin ikke akademiker, da han indledte sin store forskning. Einstein var ganske vist akademisk uddannet, men han var uden uden universitetstilknytning og blot kontorist på et patentbureau, da han udviklede relativitetsteorien - og han lagde aldrig skjul på, at han altid måtte have hjælp til matematiske udregninger ...".

Thora Mollerup & Erik Ansvang, Aton Kulturrejser, kap. om Uafhængig forskning, - http://www.egyptenrejser.dk/indhold/3/  -  (april 2004)

          "... Jeg ser bogen (Ove von Spaeth's "Den Hemmelige Religion") som en åndelig rejse, dermåske ikke kan måle sig med Paulus' rejser, men det føles umiddelbart sådan, fordi forfatteren formår at tage os med ud på netop en åndelig rejse i disse banebrydende bøger.
          Bogen er et monumentalt og ultimativt værk om Moses. Den er ikke til hurtiglæsning, men kan med stort udbytte læsesmange gange og kan bruges til decideret studium. Der står noget i hver eneste sætning. Ikke noget med fyld eller small talk - der gives mere end fuld valuta for pengene.
          Bogens foromtale af seriens sidste bind lover, at der også næste gang vil være en del af det fascinerende stjernemæssige stof. Du kan læse meget mere om disse betydelige bøger på deres egen hjemmeside: www.moses-egypt.net ...".

Karl Aage Jensen, red., www.astrologihuset.dk/artikler/avanceret%20stjerneviden.pdf - (medio januar 2005)

Faktisk ved man meget lidt konkret om, hvem den historiske Jesus var. En Pythagoras, en Platon, der levede flere hundrede år før Jesus, ved vi mere om. ... Af det konkrete kildemateriale fra Jesus egen tid synes det meste at være gået til grunde, f.eks. da den tids største videnscenter, biblioteket i Alexandria blev nedbrændt, har det jo stort set været mennesker, der slet ikke havde kendt Jesus personligt, der skabte den del af Bibelen og dermed den religion. vi kalder kristendommen. ...
          Hvad Ove von Spaeth skrev - fra Ove von Spaeths værk "Den Hemmelige Religion" (bind 4 i Moses-serien) vil jeg bringe noget i den relation: De religiøse sekter på Jesu tid byggede for en stor del på Moses' lære, der både bestod af en åben folkelige del og en hemmelig lære for de, der gik indvielsens kongevej. Faktisk indeholder Mosesbøgerne en del mysterielære i et symbolsprog, som udenforstående ikke forstod, og som siden er gået helt i glemmebogen. ...
          Et egyptisk indvielsesritual bestod bl.a. i, at guden Osiris forvandlede vand til vin. På Jesu tid var Mithras-kulten den mest udbredte i romerriget. Denne kult havde et symbolsk drab som afslutning på indvielsesforløbet, og efter dette ophøjededes den indviede med ordene "Faderen og sønnen er ét". Også Mithras blev iøvrigt ifølge myten født i en stald! - På Geneseretsøens østbred lå der på Jesu tid templet Asjarot-karnajim for fiskegudinden Atargatis, hvis kult var kendt for hellige måltider bestående af fisk og brød. ...
           Efter Jesu tid blomstrede mange gnostiske sekter. De søgte "gnosis", dvs. selvoplevet indsigt fra det "allerhelligste" - Iøvrigt afviste de fleste gnostikere, at Jesus skulle være død på korset.

Ruth Olsen, red.  -  (dec.2005)

(Med tilladelse pr. 12.dec.2005 fra Ruth Olsen til fri brug for OvS.)

(Kommentar til en web-publiceret, udvidet udgave af kapitel 24 i OvS' bog "Den Hemmelige Religion") : - Reinkarnation - er blevet "en varm kartoffel". Her er en guide til, hvor på nettet du kan samle viden og argumenter. ... På www.rooms-of-spirit.dk (vælg "Tekster" - "Artikler" - "Ånd og Sjæl" - "Religion", du kan også se den i vores forum) er der en lang og spændende historisk artikel i to dele, "Religionens Tabte Dimension", af Ove von Spaeth.

          Iflg. OvS.: - Reinkarnationstanken forekommer overalt i verden, men i Mellemøsten og Europa har det indtil for nylig mest været enkeltpersoner og forskellige sekter, der har troet på det.
          - Nogle kirkefædre og biskopper i den kristne kirke gik faktisk ind for tanken (fx Clemens, Origenes og Justin Martyr), men den blev fordømt ved det store, stormfulde kirkemøde år 325 i Nicaea - og endegyldigt i år 553 i Konstantinopel ved et kup! Kirkens folk var bestemt ikke enige, og det blev nærmest et politisk valg.
          - Senere dukkede tanken op igen hos katarerne og albigenserne, som brutalt blev nedslagtet i det 13. og 14. århundrede.
          Ove von Spaeth diskuterer også karmabegrebet i alle dets facetter og fortæller om de forskellige historiske opfattelser. Der sammenlignes med psykologiens hæmninger og traumer, med kristendommens synd og nåde samt med skæbnetro og fri vilje.
          "... På gravsten i den oldgræske verden ses afbildninger af "puppe og sommerfugl" (græsk psyke: "sjæl" såvel som "sommerfugl"), hvor, ved en persons død, sommerfuglen med de smukke vinger illustrerede sjælens befrielse fra det jordiske hylster, dvs. kroppen symboliseret som puppe. Dette billede var tidligt vidt udbredt - også i Asien, fx i Kina hos den taoistiske reinkarnations-tilhænger og mystikerforfatter Chuang Tzi i 400-tallet f.Kr., i hans værk Sjælen og Sommerfuglen ...", iflg. Ove von Spaeth.

Carl Bloch, Nyt Aspekt, jan.-feb.2006, 38.årg., pp.14-15 - & - udvidet version af bind 4's kapitel 24, web-publiceret og kommentaret i: Forum, internetsp@lten, - http://www.nytaspekt.dk/spalte/spalten.html - (18.jan.2006)

For medlemmer af Foreningen Europas Historie: Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid. Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion. Attentatet på Moses, bd. 4. - Bibelen stod i århundreder øverst på kirkens sorte liste. Forinden var dele af den skjulte lære genopdukket hos Egyptens gnostikere og i antikkens kulter; og siden i Hermeslæren der bidrog til renæssancen, samt i nutiden. Ny viden afdækkes i emnerne om religionens tabte dimension. - Se info: www.moses-egypt.net

Historie Journalen Europa, Europas historie på Interrnettet (- & Slægtsforskning på internettet) - www.europashistorie.dk  -  (pr. 7.okt.2004)